Storm er en dårlig mand og en dårlig kvinde

Kan en krop være hverken mandekrop eller kvindekrop? Kan en krop være… ja, bare en krop? Det mener Storm Lillevang, der definerer sig som både-og og hverken-eller.

|
jan 24 2018, 8:52am

I et bofællesskab på Nørrebro bor en person, der hedder Storm Lillevang. På Storms væg hænger der en tegning af en fin lyserød livmoder med dertilhørende æggestokke. Nedenunder står der ”It’s a guy thing”. Det kan umiddelbart virke som et paradoks, men for Storm Lillevang er det en realitet. Storms krop er nemlig både-og og hverken-eller. Det er en krop, som før i tiden fik folk til at opfatte Storm som en kvinde, og som i dag leder de fleste til den konklusion, at Storm er en mand. Men sandheden er, at Storms krop ikke har noget køn.

”Det er ikke sådan, at jeg tænker, jeg er født i den forkerte krop. Men jeg har fundet ud af, at det er okay at have lyst til at tage ejerskab over sin krop og bestemme, hvordan den skal se ud, og hvordan andre skal aflæse den,” siger Storm Lillevang, der foretrækker at bruge det kønsneutrale pronomenet ’de’ om sig selv. Det er derfor også det pronomen, der vil blive brugt i denne artikel.

29-årige Storm er ikke-binær transperson. Det vil sige, at Storm hverken definerer sig som mand eller kvinde. Mens nogle transpersoner ønsker at gå fra et køn til et andet, ønsker Storm bare at skabe en krop, som de kan føle sig tilpas i. For Storm nægter at lade sig placere i de to kønskasser, der er at vælge mellem i dag, fordi de opfatter dem som snævre og socialt skabte.

Et tegning af en livmoder, der hænger på en væg hjemme hos Storm Lillevang. Nedenunder tegningen står der

At der var særligt tøj og særlige aktiviteter, som var forbeholdt mennesker med bestemte kroppe, opdagede Storm allerede som barn.

”Dengang jeg var barn, troede folk ofte, at jeg var en dreng, og det syntes jeg var helt vildt irriterende, fordi jeg altid havde fået at vide, at jeg var en pige. Jeg syntes, at det var skamfuldt ikke at have et køn, som folk kunne aflæse. Men det kunne bare ikke rigtig være anderledes, for jeg vidste jo godt, hvilke aktiviteter jeg syntes var sjove, og hvilket tøj jeg syntes var pænt. Det var bare irriterende, at de ting gjorde, at folk troede, jeg var en dreng.”

Det fortsatte op gennem puberteten. Storm havde endnu ikke ord til at beskrive det, men kunne mærke, at det var ubehageligt, når folk omtalte dem som ”hun” eller anråbte en gruppe, hvori Storm var, med et kækt ”kom så piger!”

Storm har med egne ord ”altid haft helt vildt svært ved at leve op til, hvordan man skal gøre et køn rigtigt.” At ’gøre et køn rigtigt’ betyder blandt andet, at man som kvinde forventes at være feminin, og som mand forventes at være maskulin. Hvis der er uoverensstemmelse mellem de to, er man en ’drengepige’ eller en ’tøsedreng’, og folk begynder at stille spørgsmål til ens seksuelle orientering. Derfor var Storm da heller ikke i ”særlig høj værdi på det heteroseksuelle marked."

"Jeg var alt for maskulin og levede ikke op til, hvordan det forventes, at en pige skal opføre sig. Hverken i forhold til, hvem jeg skulle begære, hvad jeg skulle interessere mig for, og hvordan jeg skulle agere i verden, fordi jeg altid godt har kunnet lide at spille fodbold, cykle, spille basket og lave praktiske ting.”

En bar overkrop med et sejlskib tatoveret på brystet.

På Storms spejl sidder der er klistermærke med teksten ”DIN KROP – DIT VALG”, og det er snart fire år siden, at Storm begyndte at efterleve det bud. Det startede med at Storm skiftede navn. Et par år senere bad Storm folk om at stoppe med at omtale dem som ”hun” og i stedet bruge enten ”de”, ”den” eller ”han”. Senere kom hormonbehandlingen og den flade brystkasse. I dag antager de fleste, der møder Storm, at de står over for en mand, og håndværkere er begyndt at tale til dem på en helt anden måde, fordi de antager, at Storm forstår, hvad de taler om.

”Min egen transition har fået mig til at se, hvor LOL og tilfældigt køn er. Folk, jeg møder nu, tror jo bare, at jeg er en mand. Der er ingen, der stiller spørgsmålstegn ved mit køn længere, og de taler til mig, som om jeg har levede erfaringer som en person, der er en mand. Men jeg er ikke en mand. Så det er helt vildt let at snyde de mennesker, som tror, at der kun findes to helt fastlåste køn, for de hopper bare i med begge ben.”

Storm vil gerne være en dårlig mand. Ligesom de var en dårlig kvinde. Derfor bliver Storm glad, når de ikke lever op til folks forventninger til ”en rigtig mand”. For Storm er for følsom, for glad for smykker og bevæger sig for feminint til at være sådan en mand. Og derfor når mange frem til den konklusion, at Storm må være bøsse.

”Hvis folk for eksempel skal forklare mig, hvor et eller andet sted ligger, så siger de: ’Det er der, hvor der engang var en homobar.’ Eller hvis jeg snakker om en person, jeg engang har datet og ikke nævner, hvilket køn personen har, så kan jeg se, at de gør sig virkelig umage for heller ikke at nævne køn, fordi de tror, jeg er bøsse. Hvilket er fint. Jeg synes kun, det er rart, for så ved jeg, at jeg ikke er maskulin på den måde, som de forbinder med heteroseksuelle cismænd. Og den måde har jeg slet ikke lyst til at gøre mit køn på.”

"Jeg bliver ofte skudt i skoene, at jeg gerne vil udrydde køn, men det er egentlig ikke mit ærinde. Jeg vil bare gerne have, at alle folk får respekteret deres køn."

Det er ikke, fordi Storm har noget imod at andre finder identitet i at være ”rigtige” mænd eller ”rigtige” kvinder. Storm vil bare gerne have, at der er mulighed for, at man kan identificere sig, som man vil, uden at blive latterliggjort og udstødt fra bestemte fællesskaber.

”Jeg bliver ofte skudt i skoene, at jeg gerne vil udrydde køn, men det er egentlig ikke mit ærinde. Jeg vil bare gerne have, at alle folk får respekteret deres køn. For min skyld må folk gerne identificere sig som mænd og kvinder, alt det de vil, jeg vil bare gerne have, at der er en forståelse for, at det ikke er alle, der er i den privilegerede situation at kunne gøre det.”

Konkret drømmer Storm om et samfund, hvor legetøj ikke er markedsført til drenge og piger, men til børn. Hvor der ikke er 'drengefarver' og 'pigefarver'. Hvor 99 procent af alle film og sange ikke er baseret på den grundforståelse, at der er to køn, som har forskellige dagsordner og karaktertræk. Hvor man ikke er tvunget til at vælge mellem et mandligt og en kvindeligt CPR-nummer. Hvor omklædningsrum i svømmehaller og offentlige toiletter ikke kun har to muligheder at vælge mellem. En verden, hvor det er trygt og rart at færdes, selv om man ikke passer ind i de to kønskategorier, vi har i dag.

”Hvis jeg skal i svømmehallen, skal jeg vælge et omklædningsrum. Jeg er begyndt at vælge herrernes omklædningsrum, fordi alle folk tror, jeg er en mand, så de ville blive utrygge og forskrækkede, hvis jeg kom ind i kvindernes omklædningsrum. Men når jeg er i herrernes omklædning, så synes jeg, det er helt vildt utrygt, når jeg tager alt mit tøj af, fordi jeg ikke har nogen pik, og det har alle de andre personer i rummet. Så jeg går ikke så meget i svømmehallen, som jeg gerne ville, fordi jeg synes, det er uoverskueligt,” siger Storm, der også nævner sport som et svært tilgængeligt sted for ikke-binære personer.

”Jeg ville helt vildt gerne spille basket igen, men jeg synes, det er svært og skræmmende at skulle starte på et herrehold, både i forhold til omklædningssituationer men også i forhold til at skulle være en del af sådan et fællesskab med heteroseksuelle cismænd. Det er ikke et trygt fællesskab for mig.”

Storm Lillevang iklædt en højhalset trøje og en halskæde.

I sit daglige arbejde som socialrådgiver går Storm ikke rundt og skilter med at være ikke-binær. Men på Instagram gør Storm en ære ud af at være ærlig. Her deler Storm både opslag om at bløde ud fra diverse kropsåbninger på grund af hormonbehandling, om sin frustrationen over, at der står Frøken Storm Lillevang på valgkortet, og om glæden ved igen at kunne gå i bar overkrop, uden at det opfattes som noget seksuelt.

"Jeg synes, det er vigtigt, at vi fortæller, hvordan vi oplever verden, og hvordan det er at støde imod nogle bestemte normer hele tiden, sådan at vi i fællesskab kan ændre de normer og begynde udfordre vores forestillinger om, hvordan andre mennesker fungerer, og være med til at gøre det mere nice for børn at vokse op," siger Storm, der udstiller det fjollede og konstruerede i køn gennem intime eksempler fra sit eget liv. Som når Storm åbner en pakke testosteron med fingre, der er smukt lakeret med rød neglelak, eller viser sin nøgne overkrop, selvom Instagram "burde" censurere deres brystvorter, da de sidder på en juridisk kvinde.

Gennem sin aktivisme håber Storm på at kunne være med til at åbne op for, hvad køn kan være. Hverken-eller skal være en reel valgmulighed. Sådan at børn i fremtiden vil få flere muligheder for at udfolde sig, end Storm selv har haft.

”Jeg vil gerne sprænge rammerne for, hvordan man kan være menneske, og hvordan man kan gøre sit køn. For jeg synes, at kønsnormer er helt vildt begrænsende, og jeg har været i kamp med dem hele mit liv. Jeg tror ikke, den kamp nogensinde stopper.”

Mere VICE
VICE kanaler