FYI.

This story is over 5 years old.

Feminisme

Sagen om Aziz Ansari illustrerer vores forsimplede måde at tale om samtykke

Beskyldninger mod skuespilleren om seksuelle krænkelser har antændt en hidsig debat om "tvetydige signaler". Måske kan diskussionen også komme til at handle om det egentlige spørgsmål: Bør vi revurdere vores opfattelse af samtykke?
Foto af Eric Charbonneau

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA

I lørdags blev skuespiller og skaber af Netflix-serien Master of None, Aziz Ansari, beskyldt for at have seksuelt krænket en kvinde. Anklagerne kommer fra en 23-årig fotograf, der under pseudonymet ”Grace” i en artikel på mediet Babe hævder, at Aziz Ansari pressede hende til at udføre seksuelle handlinger.

Beskyldningerne mod Aziz Ansari – der er en af de mest prominente personer i comedy-verdenen lige nu – har fået omtale i medier verden over. En ophedet debat har siden raset om, hvorvidt hans opførsel rent faktisk kan kaldes overgreb, eller om det i virkeligheden snarere handler om en dårlig date.

Annoncering

Aziz Ansari mødte Grace til en Emmy-efterfest i 2017, og de to begyndte at skrive sammen. Efter en middag på en restaurant på Manhattan tog parret tilbage til Ansaris lejlighed. På det tidspunkt, påstår Grace, begyndte komikeren at lægge pres på hende i forbindelse med forskellige seksuelle ydelser heriblandt oralsex. Hun siger, at Aziz Ansari førte hendes hånd ned mod sit skridt flere gange, selv om hun hver gang fjernede den hurtigt igen.

”Jeg ved, at jeg med mit kropssprog signalerede, at jeg ikke var interesseret. Jeg tror ikke, han bemærkede det, eller også ignorerede han det bare,” fortæller hun til Babe. ”Jeg var utilpas ved situationen, og det fremgik tydeligt ved, at jeg trak mig tilbage også i samtalen. Jeg holdt også min hånd helt stiv på visse tidspunkter.”

Det beskrives i Babe-artiklen, at efter Grace har sagt, at hun ikke ønsker at dyrke sex, skænker Aziz Ansari hende et glas vin: ”Jeg sagde, ’En anden gang’. Han svarede, ’Du mener den næste date?’. Jeg siger så, ’Ja, helt sikkert.’ Så siger han, ’Jeg har lige skænket dig et nyt glas vin, tæller det så ikke som date nummer to?’”

Ifølge artiklen sagde Grace derefter til Aziz Ansari, at hun ikke brød sig om at blive presset til at have sex, og at til starte med lod det til, at han respekterede den udmelding, men så, fortæller Grace, forsøgte han at presse hende til oralsex. Ifølge Grace var det et mønster, der gentog sig hele aftenen: Hendes afvisning af hans tilnærmelser efterfulgtes af en følelse af forpligtelse, der i sidste ende fik hende til at gøre, som han sagde.

Annoncering

Hun fortæller, at det ender med, at hun siger, hun vil ringe efter en taxa, og Aziz Ansari siger, at det kan han gøre, og han bestiller en Uber til hende. Grace fortæller, at hun ”græd hele vejen hjem. Jeg følte mig udnyttet. Den sidste time, vi var sammen, havde jeg ingen kontrol over situationen.”

I en udtalelse har Ansari siden bekræftet, at han har haft sex med Grace, men at det ”efter alt at dømme var baseret på samtykke”. Han tilføjer også: ”Den følgende dag fik jeg en besked fra hende, i hvilken hun skrev, at ’selv om det virkede okay,’ havde hun følt sig presset. Det er sandt, at det hele virkede okay fra mit synspunkt, så da jeg hørte, at hun havde haft en anden oplevelse af det, blev jeg overrasket og bekymret. Jeg tog hendes ord meget alvorligt og svarede hende, efter jeg havde haft tid til at processere alle oplysningerne.”

Aziz Ansari under optagelserne til Master of None. Foto: Ali Goldstein

I en artikel i The Atlantic skriver forfatteren Caitlin Flanagan: ”Vi lever åbenbart i et land, hvor der findes en hel generation af unge kvinder, som ikke kan finde ud af at ringe efter en taxa… De er vrede, og de har i øjeblikket magt, og i aftes ødelagde de en mand, som ikke fortjener det.” På de sociale medier skriver en bruger: ”Nogen har sagt, at Aziz Ansari skal ned med nakken… og det for at gå på date med en pige, der gav ham to blowjobs og kaldte det overgreb, fordi hun var utilfreds.”

Beskyldningerne mod Aziz Ansari rammer et ømt punkt – på samme måde som New Yorkers meget omtalte novelle ”Cat Person” – fordi mange kvinder kan relatere til Graces oplevelse. Næsten alle heteroseksuelle kvinder har på et tidspunkt i deres liv oplevet at føle sig presset til sex. Men kan vi kalde de oplevelser for overgreb? Og er den sort/hvide sondring mellem overgreb og ikke-overgreb overhovedet gavnlig?

Annoncering

”De er ikke til meget hjælp,” siger Fiona Vera-Gray fra University of Durham. Vera-Gray har forsket i seksuelle overgreb gennem ti år og er rådgiver for den britiske regering. ”Kategorier som voldtægt eller ikke-voldtægt er brugbare, når man anskuer dem fra et juridisk perspektiv og i forbindelse med lovgivning eller forskning. Men kategorierne dækker ikke over vores konkrete livserfaringer.”

I stedet for argumenterer Vera-Gray for, at vi skal gentænke vores opfattelse af samtykke i forhold til seksuel moral og etik. ”I hvor høj grad respekterer du, at den anden person er et selvstændigt menneske?” spørger hun. ”Leder du efter gengældte følelser i dine seksuelle oplevelser, eller tænker du bare, hun sagde ikke nej.”

Vera-Gray lægger også vægt på, at mange kvinder, der har stået i en situation som den, Grace beskriver, automatisk vil frygte, at situationen vil eskalere og blive utvetydig og eksplicit voldelig. ”Kvinder skal hele tiden vurdere, hvordan de bedst forhindrer en situation i at eskalere,” siger hun. ”En lignende situation med en anden mand kunne sagtens have endt i et voldeligt overgreb.”

At afvise en mands seksuelle tilnærmelser – for slet ikke at tale om en rig og magtfuld stjerne som Ansari – er ofte utroligt problematisk, fordi det i sociale situationer forventes af kvinder, at de skal være venlige og åbne og på en måde lydige, tilføjer Vera-Gray.

I sidste ende, mener hun dog, kan debatten om Ansari-sagen være med til at skabe en positiv forandring, især når det handler om samtykke indenfor en heteroseksuel kontekst. ”Heteroseksualitet præsenterer ofte sex som noget, kvinder udsættes for,” siger hun. ”Men når man tænker over det, hvis det, man gør ved en anden, ikke gengældes – hvis en person ikke gengælder din berøring, hvis man selv skal flytte vedkommendes hånd – så er der noget, der ikke stemmer.”

Uanset hvordan man ser på beskyldningerne mod Aziz Ansari, så ser det ud til, at vi bevæger os et sted hen i debatten, hvor samtalen om samtykke og acceptabel, seksuel adfærd trænger sig på – og det er en god ting.

”Vi taler om hele den situation, som kvinder prøver at eksistere i og prøver at finde en form for ligestilling i,” siger Vera-Gray. ”Vi fører samtaler nu, som jeg ville ønske, vi havde taget, da jeg var teenager.”