Lasse Dearman skildrer ungdommeligt oprør uden at forfalde til klichéer

Den danske fotograf Lasse Dearman er gået fra at tage billeder af sine venner i skateparken til at bidrage til internationale modemagasiner.

af Ryan White; billeder af Lasse Dearman
|
maj 30 2018, 10:35am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af i-D UK

Den danske fotograf Lasse Dearman har forsøgt at uddanne sig til fotograf. To gange. Men han blev ikke færdig nogen af gangene. Ligesom mange andre store fotografer, der har dokumenteret ungdomskultur, så legemliggør hans billeder en slags DIY-ånd og opfindsomhed, som kræver en helt anden tilgang til fotografiets kunst end den, som tilbydes gennem undervisning.

Lasse Dearman var besat af skate som teenager, og det er let at se, hvor hans talent for at skildre scenen kommer fra. ”Jeg voksede op i lille dansk forstad, hvor jeg brugte det meste af tiden på enten at spille Tony Hawk Pro Skater 2 eller hænge ud på rampen. Første gang jeg brugte et kamera, var i skateparken. Jeg tog billeder af mine venner, mens de lavede tricks. Det udartede sig til en billedserie, som jeg kaldte dearman dearest, der ligger på et dansk skater-site.”

Hans billeder har en formidabel evne til at fange og skildre energi i et rum, samtidig med at de er fulde af ungdommeligt oprør og nihilisme, uden at forfalde til klicheer. Solnedgange, privatfester, vilde outfits, fulde aftener. Lasse Dearmans billeder er kærlighedserklæringer til de lange sommeraftener og de kedelige stunder, vi hadede som unge og længes efter som voksne. I dag bor fotografen i København og bidrager til internationale mode- og livsstilsmagasiner som Wonderland, Tank, Hero, Heroine og Man About Town og store mærker som Adidas udover at arbejde på sine egne projekter. Vi har talt med Lasse Dearman om hans liv som fotograf.

Husker du den første gang, en fotografs arbejde gjorde indtryk på dig?
Jeg husker ikke første gang, en anden fotografs værker gjorde et stort indtryk på mig, men jeg tror, en af de første, jeg så op til, var J.H. Engstrom. Jeg købte hans bog Haunts, efter jeg havde set nogle billeder derfra, og den åbnede virkelig mine øjne – især på grund af måden, den brugte fotografiet som et personligt sprog.

Skal man uddanne sig til at blive fotograf? Gjorde du det?
Jeg tror ikke, der er en rigtig og en forkert måde at begynde at fotografere. Det er forskelligt, hvordan folk lærer det og udvikler deres evner. Jeg læste både fotojournalistik og kunstfotografi på henholdsvis Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Glasgow School of Art, og jeg passede ikke rigtigt ind nogen af stederne. Jeg endte med at droppe ud af begge uddannelser.

Hvordan får man nye ideer i en branche, der er så rig på billeder? Hvordan forbliver man original, når det virker, som om alt er lavet før?
Det har været svært for mig at undgå for mange kompromisser, når jeg har arbejdet med forskellige klienter og magasiner, der har et kommercielt fokus. Til sidst ser man mindre og mindre af sig selv i sine værker, og det føles bare ikke rigtigt. Lige nu arbejder jeg mest på personlige projekter, så jeg ikke skal have andres interesser i tankerne. Det har både været sundt og motiverende for mig, og det virker også, som om resultatet er meget mere personligt. Jeg tror, løsningen er, at man skal starte med at tage billeder for sin egen skyld. Hvis man ender med at skabe noget, som er unikt og personligt, må man bare håbe på, at det stikker ud blandt alt det andet.

Film eller digital? Bruger du mange penge på udstyr?
Jeg bruger film, og jeg bruger nok flere penge på det, end jeg egentlig burde… Men jeg elsker også samtlige skridt i processen. Det er stadigvæk det værd.

Hvad er din største udfordring som fotograf?
Sommetider er det en stor udfordring at lægge så meget personlighed, som jeg gerne vil, i en kommerciel opgave. Det er en proces, jeg stadig arbejder med.

Hvordan skaber du en balance mellem kreative og kommercielle hensyn?
Jeg prøver at være bevidst om, hvad det er for nogle opgaver, jeg tager. Så vidt muligt tager jeg kun opgaver, som jeg selv er interesseret i. Det er selvfølgelig svært til tider – man kan ikke regne med, at alle opgaver er skræddersyet til en selv – men hvis man kun siger ja til de opgaver, man er interesseret i, så får folk også et bedre billede af, hvem man er som fotograf.

Hvad består et godt billede af?
Et godt billede rammer dig, vækker følelser i dig og får dig til at se verden i et nyt lys. Jeg foretrækker, når fotografen er lige så meget til stede på billedet, som hans eller hendes motiv er.

I hvor høj grad tilegner du dit materiale til platforme som Instagram?
Jeg har meget let ved at blive distraheret, så jeg prøver at undgå Instagram så vidt muligt, når jeg skaber nye billeder.

Har det faktum, at billeder er allestedsnærværende i vores kultur i dag, ændret den måde, du researcher og fotograferer på?
Det tror jeg ikke. Jeg synes, det er let at se, hvem der har hjertet med i det, de laver, og hvem der ikke har. Internettet er selvfølgelig til stor gavn, når man laver research – det ville være svært uden – så det redskab sætter jeg stor pris på.

Er du positivt indstillet i forhold til fotografiet som håndværk i fremtidens samfund? Hvilken retning mener du, branchen bevæger sig i?
Når jeg ser på Instagram, kan jeg se, at der er stor interesse i at have et nært forhold til fotografiet. Man kan for eksempel lave tryk af sine egne billeder. Som jeg ser det, viser det, hvor vigtige billeder er, når man behandler dem med en så stor respekt. Jeg tror i overvejende grad, at fotografiet som håndværk går en lys fremtid i møde.

Hvorfor har vi fortsat brug for professionelle fotografer?
Jeg mener ikke, at billeder, som er taget med et kommercielt formål, nødvendigvis mister deres kunstneriske kvaliteter. Jeg synes, mange kampagner har værdi og indflydelse på kulturen. Jeg nød for eksempel samarbejde mellem Juergen Teller og Marc Jacobs.

Hvorfor er trykte billeder stadig vigtige?
Det er en måde at afkræve beskuerens opmærksomhed, som adskiller sig fra, når man bare browser billeder online. Som jeg ser det, har det altid været meningen med fotografier, at de skal trykkes. Det er den oprindelige form. At bruge trykte eksemplarer som led i processen giver mening for mig. Faktisk har den konstante teknologiske udvikling gjort det endnu vigtigere med trykte billeder. Fotografiet står ikke alene for sig selv længere, men optræder blandt en masse andre former for visuelle medier. Nu har det mulighed for at gøre noget unikt for beskueren. Når man arbejder med bøger og magasiner, kan man også skabe billedserier, og når man præsenteres for billederne i en bestemt rækkefølge på den måde, kan det være en rigtig smuk oplevelse. Det kan den digitale verden ikke give dig.

Mere VICE
VICE kanaler