fjernsyn

Vi talte med to restauranter, der overlevede ‘Med Kniven for Struben’

'For at sige det som det er, så gør jeg alt, hvad jeg overhovedet kan, for at fortrænge det.'
Kim Nielsen fra restaurant Caramba. Billedecollage af Hedda Rysstad.

Med Kniven for Struben er det bedste madprogram, der nogensinde er bragt på dansk tv. I hvert fald hvis man vægter underholdningsværdi højere end madlavning.

Særligt programmerne med Bo Bech i spidsen var værd at at spilde en aften foran skærmen på. Mest på grund af Bo Bechs evne til at sige tingene, som de er – og en stor del af de medvirkendes evne til ikke at høre efter.

Hvem glemmer for eksempel dengang, Bo Bech måtte lære tjenerne fra restaurant Under Sejlet, hvordan man betjener sine gæster? Det gør tjenerne i hvert fald ikke. Og så var der også Skotterup Kro, som smed Bo Bech ud på optagelsernes sidste dag.

Annoncering

Ingen af de to restauranter overlevede. I 2012 skrev Søndagsavisen faktisk, at over halvdelen af de restauranter, der på det tidspunkt havde medvirket i programmet, var lukket efter Bo Bechs besøg. Siden da har flere måttet dreje nøglen om.

Men hvad med dem, der rent faktisk har formået at holde skuden oven vande?

To af dem er restaurant Caramba i Nyborg samt Claus og Kristinas Spisehus og Café i Nakskov. Vi ringede til restauranterne for at høre lidt om, hvordan de har klaret sig siden dengang, de havde kniven for struben.

Kim Nielsen, 51, Restaurant Caramba i Nyborg, medvirkede i 2012

MUNCHIES: Hej Kim. Hvorfor meldte du dig til programmet?
Kim Nielsen: Jamen jeg fik en henvendelse fra producenten, og så svarede jeg dem, at godt nok havde jeg ikke en kniv for struben, men at jeg da heller ikke ville sige nej tak til gratis landsdækkende reklame.

Var forløbet, som du havde forventet?
Jeg er generelt ikke typen, der forventer mig for meget, og jeg kendte faktisk ikke så meget til konceptet som sådan, men selve processen var rigtig fin og sjov. Man tager jo ikke skade af, at der kommer nogen og ser på, hvordan man render rundt og gør tingene.

Var der noget specifikt, der satte sig i dig under forløbet, som du stadig husker tilbage på?
For at sige det som det er, så gør jeg alt, hvad jeg overhovedet kan, for at fortrænge det.

Hvordan kan det være?
De genudsender programmet gang på gang, og det koster mig små 50.000 kroner i omsætning, hver eneste gang det er blevet vist. Det er fuldstændigt ødelæggende.

Annoncering

Var der noget særligt, du fik besked på at ændre, da du medvirkede i programmet?
Ja, [Bo Bech] kom jo med et nyt menukort, og det tog jeg til mig og kørte med i den følgende måned. Og det var den ringeste måned, jeg nogensinde har haft. Mine gæster kom, så på det nye menukort og gik så igen. Det kunne jeg jo så have holdt fast i, men i stedet fandt jeg mit gamle menukort frem igen og kørte med dem begge. Så kunne folk vælge noget fra det gamle, hvis det nye ikke lige bød på noget, de havde lyst til.

Efter et par måneder kunne jeg så konstatere, at 86 procent af omsætningen kom fra det gamle menukort.

Fik du ingen råd, du kunne tage til dig?
Jeg er jo ikke argumentresistent, så nogle af rådene tog jeg da til mig. De økologiske brune ris fra det nye menukort inkorporerede jeg for eksempel i det gamle menukort, som jeg desuden også fik barberet ned. Det var alt for omfattende.

Fik din medvirken dig til at drive Caramba på en anden måde?
Jeg gik fra, at det gik fint til fire år med krise. Og så finanskrisen oveni. Jeg kan love dig for, at jeg blev omkostningsbevidst. Det var ikke let, når man samtidig skulle bevare kvaliteten. I programmet blev det nævnt, at jeg havde fyret alt mit personale, før jeg medvirkede. Det var ikke helt rigtigt, men det kom da til at holde stik efterfølgende. Jeg fik også lært noget om krisestyring. I tiden efter programmet glødede min telefon uafbrudt på grund af aflysninger.

Annoncering

Så det var altså ikke ligefrem det, du havde håbet på, din deltagelse skulle kaste af sig?
Det er med kæmpe margin det dummeste, jeg nogensinde har gjort. Da de kom tilbage og fulgte op, skulle jeg bare have talt dem efter munden og sagt, at jeg fulgte alle anbefalinger.

Hvordan er det så gået siden? Caramba eksisterer jo stadig?
Ja, det vil jeg tilskrive min egen integritet. Og så selvfølgelig mine faste kunder, der har været utroligt søde til at bakke op og er kommet noget oftere.

Restaurant Caramba som den ser ud i dag. Billede via restaurantens hjemmeside

Har Caramba ellers ændret sig i tiden efter programmet.
Ja, jeg tog det virkelig til mig, da jeg fik at vide, at restauranten skulle være pænere set udefra. Det er den også blevet.

Men du vil altså ikke sige, at det var din medvirken i programmet, der reddede din restaurant?
(Kim griner længe) Nej, det ville være en overdrivelse. Der var en af mine faste gæster, der sagde: “Det kan godt være, du ikke havde kniven for struben, men nu har du den sgu da i ryggen.” Det, synes jeg egentlig, var en meget passende bemærkning.

Tak for snakken, Kim.

Claus Klarskov, 51, Claus og Kristinas Spisehus og Café i Nakskov, Medvirkede i 2008

MUNCHIES: Hej Claus. Hvordan går det i Nakskov?
Claus Klarskov: Det går fandeme godt.

Hvordan gik det før, I var med i Med Kniven for Struben?
I og for sig gik det godt, men vi var rigtig dårlige til at tjene penge. Og det var også det, programmet kom til at handle om. Fejlindkøb og for store indkøb i forhold til, hvad vi solgte. Det, Bo Bech gjorde, var, at han kom med en rigtig god øjenåbner.

Annoncering

Vi meldte os selv til programmet og skrev under på en kontrakt om, at vi ingen indsigelser havde, og det var jo også fint nok, for vi havde intet at skjule. Vi så heller ikke programmet, før det blev sendt i fjernsynet. Da det så blev sendt, gjorde vi det til en stor begivenhed, hvor vi havde 300 gæster til middag.

Var du nervøs, før programmet blev sendt?
Ja, det var jeg. Jeg var nervøs for, at jeg ville tage mig ud som et kvaj.

Hvordan reagerede du, da du så programmet?
Jeg var nærmest i chok. Jeg var ikke vant til at se mig selv i fjernsynet. Nu er det blevet sendt 20 gange, og jeg har ladet mig fortælle, at det er det program, der har været genudsendt flest gange.

Hvad var det mest chokerende?
Det var i virkeligheden rigtigheden i, hvad Bo sagde til os. Min kone Kristina plejer at sige, at det er det værste, vi nogensinde har gjort, og så alligevel det bedste. Det var hårdt – 60 timers optagelse i løbet af fem dage, der blev til 45 minutters fjernsyn.

Hvad var det vildeste, du var ude for?
Jeg gik så meget op i det og glemte at spise og drikke. Og den ene dag gik jeg helt i kage og endte med at stå og tudbrøle. Det kom heldigvis ikke med i programmet. Men det gjorde jeg. Bo var simpelthen nødt til at bede Kristina om at hente noget mad og drikke til mig, og så tog vi ellers et par timers pause.

Det var meget stressende. Den måde, Bo arbejdede på, afspejlede tydeligt, at han har en militær fortid. Han brød en ned for at bygge en op igen.

Annoncering

Hvad fik I besked på at ændre?
Vi fik et nyt menukort, og der var også nogle andre småting, men hovedpointen var, at vi skulle have styr på vores indkøb. Hvad har vi på lager, og hvad skal vi ud og købe.

Nu er det jo ved at være en del år siden I medvirkede. Holder I stadig fast i de ting, I fik at vide i programmet?
Ja, det gør vi. Fuldstændig.

Okay. Har det været med til at redde jeres restaurant?
Det er jeg slet ikke i tvivl om. Vi ville jo aldrig nogensinde have været i stand til at betale os til den omtale, vi har fået. Folk kommer stadigvæk og siger, at de har set os i fjernsynet og fået lyst til at komme forbi. Jeg har intet negativt at sige om det.

Hvilket råd har været det sværeste at følge?
Det har været ikke at udvide menukortet. At være bedre til at forny sig.

Claus Klarskov på arbejde. Billeder via restaurantens hjemmeside

Er menuen så stadig den samme?
Nej. overhovedet ikke. Den har vi ændret mange gange. Men vi har lært begrænsningens kunst. Generelt er det gået rigtig godt, siden vi var med i programmet.

I fik også besked på at ændre navn fra Restaurant Den Lille Havfrue.
Ja, og det har vi holdt fast i.

Mistede I kunder på det?
Nej tværtimod.

Tak for snakken, Claus.