Noisey nyt

Prince havde “meget store mængder” fentanyl i blodet, da han døde

En toksikologisk analyse, som Associated Press har fået fat på, fastslår, at fentanyl var årsagen til Princes død i 2016.
28.3.18
Foto: BERTRAND GUAY/AFP/Getty Images

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey Canada

Nyhedsbureauet Associated Press er kommet i besiddelse af en fortrolig ligsynsrapport og en toksikologisk analyse, der bekræfter teorien om, at Prince døde af en fentanyloverdosis i april 2016. Ifølge Billboard viser analyseresultaterne, at popstjernen havde 67,8 mikrogram fentanyl for hver liter blod i kroppen, da han døde. Lewis Nelson, som leder akutafdelingen ved Rutgers New Jersey Medical School, fortæller AP, at ”det var meget store mængder, man fandt i [Princes] blod, selv for en patient, som lider af kroniske smerter.” Det er værd at bide mærke i, som AP også nævne, at der ikke findes en fastbestemt ”dødelig dosis” af fentanyl. Folk er døde som følge af at have indtaget alt mellem tre og 58 mikrogram af opiatet. Analysen fastslår videre, at Prince havde høje koncentrationer af fentanyl i lever og mave, hvilket tyder på indtagelse via munden.

Fentanyl er også mistænkt for at være årsag til rapperen Lil Peeps død i november 2017 sammen med et stort indtag af Xanax. Stoffet er også omdrejningspunkt for en nuværende, landsdækkende opiatkrise i Canada. Du kan læse mere om Princes toksikologiske analyse her.