FYI.

This story is over 5 years old.

Premiere

Se nogle ræve jage en tyk mand med jagtgeværer i Snavs' “Give Me the Light”-video

Hvem havde troet, at en dansk EDM-video skulle slå et større slag for dyrevelfærd end en WSPA-reklame?

Kender du det, når du ser noget så forstyrrende, at det brænder sig fast på din nethinde? Det kan være alt, fra dengang du forvildede dig ind på dine forældres soveværelse som lille, efter din sengetid, og så ting, du aldrig igen ville kunne un-see - til det der Simpsons-afsnit, hvor verden bliver overtaget af vrede delfiner. Og nu den nyeste musikvideo fra den danske producer Snavs, aka. Andreas Holdø. Spoiler alert: Hvis du er fan af at gå på rævejagt, får du brug for et langt, grundigt kig i spejlet efter den her.

Annoncering

Til crashende drops og euforisk dubstemning i tracket "Give Me the Light" følger vi to Donnie Darko-agtige ræve i menneskeform og Hubertusjagt-blazere, der med stor iver (til tider nærmest pervers iver, 1:43) begiver sig ud på en modsat rævejagt – altså stalker de nådesløst en kvabset mand i Walter White-underbukser gennem en skov med jagtgeværer. Det er foruroligende og i den grad ubehageligt, men dystert på en måde, der af en eller anden grund lægger sig fremragende til lyden af Snavs' trappede EDM-eksplosion af et track.

På samme måde som Kölsch har Snavs erhvervet sig en betydeligt større følgeskare i udlandet, end han har i hjemlandet Danmark. Gennem de sidste tre år har han turneret verden, udsolgt koncerter fra Østeuropa til Australien til Kina og optrådt på festivaler som Coachella og Tomorrowland.

Om den uforudsigelige tag-selv buffet af elektroniske grene, der udgør hans lyd – fra dubstep, til trance, house og EDM-trap – siger dansk elektronisk musiks svar på Sugar Man: "Man kan godt komme ind i en box, hvis man arbejder meget inden for den samme genre. I forhold til, hvis man kaster sig ud i noget nyt, hvor man ikke ved, hvordan det skal gøres. Så ender man oftere med at lave noget unikt.”

Udover at den gør ved din lyst til at tage på rævejagt, hvad Supersize Me gør ved din lyst til at fråde McDonald's, er "Give Me the Light"-videoen, der er instrueret af skotske Graham Hughes, lige så teknisk flot, som den er foruroligende.

Annoncering

Måske gør den dig til veganer. Eller til en kæmpe fan af elektronisk musik. Eller begge dele. Du er lidt nødt til at se det for dig selv. Det kan du gøre her – og så kan du scrolle videre for at se, hvad den danske producer havde at sige, da vi ringede ham op til en snak om rævejagt, at være et kendt hvidt ansigt i Kina, og dengang hans koncert var ved at blive lukket ned af en af Vladimir Putins venner:

Foto af Meha Karimi

Noisey: Hey Snavs. Du spiller alle dine største gigs i udlandet, men bor du i København? Andreas Holdø: Ja, jeg bor på Amager. Det har jeg altid gjort. Der har selvfølgelig været snak om at flytte til USA, som folk gør. Der går tingene hurtigere, man møder folk på en anden måde end online og mingler. Men jeg kan sgu meget godt lide at bo i Danmark, og har været mere i udlandet og spille end jeg har været hjemme. For at være ærlig er jeg heller ikke super vild med LA.

Hvorfor?
Det er meget sådan noget med folk, der godt kan lide lugten af deres egne prutter. Det kan man godt blive lidt træt af.

Har du så to forskellige personaer? Andreas i Danmark, men Snavs ude i verden?
Det kan man faktisk godt sige. Der er nogen herhjemme, der ved, hvem jeg er, men det er ikke ligesom, hvis jeg er i Kina eller sådan noget. Det er noget helt andet. Der er de ekstra vilde med, at jeg har lyst hår og blå øjne. Når jeg lander i lufthavnen, står folk med gaver og blomster. Nogle græder. For eksempel spillede jeg i Kiev i lørdags, hvor der var udsolgt – 1.500 mennesker. Jeg havde aldrig været i Ukraine før. Samtidig kæmpede vi i oktober med en Lille Vega-koncert, som vi havde lavet larm for i et halvt år, hvor der måske var lidt over halvt fyldt. Det er så forskelligt.

Annoncering

Er det ikke meget rart at kunne være lidt i fred herhjemme?
Det er ikke fordi, jeg kører et eller andet Gulddreng-agtigt, hvor jeg har to personligheder. Det er bare sådan, det er, fordi musikscenen er så lille i Danmark. Mange af os producere laver alligevel ikke det, vi laver, for at komme til at stå på en scene. Så jeg synes, det er rigtig fint bare at kunne hænge ud og ikke skulle tænke over, om jeg laver dumme ting.

Hvad laver du så, når du er hjemme i København?
Egentlig sidder jeg bare meget og arbejder på min musik derhjemme. Og så har jeg selvfølgelig møder med management og så videre. Men når jeg endelig bare er hjemme, så bruger jeg meget tid på at hygge sammen med min kæreste.

Hvor blev du først kendt henne?
Det hele startede sjovt nok i Rusland. Det var, som om der var en scene for den slags musik der for nogle år siden. Der var lidt i Danmark til at begynde med, hvor jeg lavede noget med Sukkerlyn, der var ret stor for nogle år siden. Men så endte jeg med at droppe den danske vokal. Musik taler jo alle sprog, og jeg kunne se, at min musik bare virkede bedre i udlandet. Og det er fedt at rejse og komme til at spille andre steder. Jeg har haft de der disko-ture rundt i Jylland, Fyn og Sjælland.

Foto af Meha Karimi

Hvad er du inspireret af? Hvad for noget musik hører du meget selv?
Da jeg startede, lyttede jeg meget til Carnage, som jeg egentlig ikke synes er så fedt længere. Så kan jeg godt lide sådan en som DJ Snake, fordi han har et album, hvor han har et track med Justin Bieber – men samtidig et track, der hedder “Propaganda”, der er så langt fra det der Justin Bieber-nummer, som man overhovedet kan være. Han har en lyd, men laver det, der falder ham ind.

Annoncering

Er der en kunstner, som du godt kunne tænke dig at lave en feature med, hvis du helt frit selv kunne vælge?
Aluna Francis fra AlunaGeorge. Hun har en sindssygt fed lyd.

Vi er nødt til at snakke om den her video. Var det din idé med hele det her omvendte jagttema?
Vi så en masse EDM-videoer, og jeg synes, de er meget uinteressante – forudsigelige, eller bare liveoptagelser af folk, der spiller. Så vi fandt sådan en gut fra Skotland, Graham Hughes, som foreslog det her. Når man tænker over det, så er det jo ikke, fordi historien med rævene er noget, man forbinder med tracket. Men vi tænkte: ’Okay, cool.’ Han har ikke fået penge for det. Vi betalte for alt, hvad han skulle bruge til videoen. For ham handlede det mere om, at han ville lave det her kunstværk. Og det gav vi ham muligheden for. Om man kan lide den eller ikke kan lide den, så er det bare en video, man er nødt til at tage stilling til.

Er du selv inde i et af rævekostumerne?
Nej, jeg er ikke med i videoen. Jeg ved faktisk ikke, hvem der er inde i rævene. Det var mange år siden, jeg sidst var med i en video. Dengang lavede vi den på sådan et skodkamera og klippede det selv. Jeg behøver ikke at være med i videoerne.

Ville du sige, at alle dine tracks ville kunne gå sammen med den her slags dystre, Black Mirror-agtige video?
Det er ikke alle mine tracks, der ville passe til den her video. Det her track er jo meget mørkt og melankolsk. Det her var den sidste release i år. For tiden sidder jeg og arbejder på 100 forskellige ting, der alle sammen er anderledes, men ikke prøver på at være store hits eller blive spillet af de store dj’s. Det her track og den her video var for at vise, at der kommer flere eksperimenter fra nu af, også på den visuelle side.

Klart. Sidste spørgsmål: Er det rigtigt, at en af Vladimir Putins venner på et tidspunkt var ved at lukke en af dine koncerter ned?
Ha! De lukkede ikke ned for den. Jeg tror, det var omkring slut-2014. Vi sad backstage i Moskva til en koncert, hvor jeg var headliner, da der kom en lidt ældre mand ind. Folk omkring mig blev bare helt stille og ligblege. Jeg forstod ikke rigtig, hvad der foregik. Folk sagde ikke noget, og jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre. Så fandt vi så ud af, at det var Vladimirs gode ven eller højre hånd eller sådan noget, hvis datter havde været inde til den fest der. Og det måtte hun ikke. Så det var lige før, at festen blev lukket ned, inden jeg havde været på scenen. Jeg tror, at han fik hentet hende hjem. Og så fortsatte festen. Det er Rusland.

Sygt nok. Tak for snakken, Andreas.