Politiet vs. Staden: Hvor længe skal meningsløsheden fortsætte?

Da christianitterne i sidste uge selv lukkede Pusher Street i tre dage, var budskabet enkelt: Udviklingen i gaden støtter ikke ånden på fristaden, og christianitterne havde brug for “arbejdsro” til “omstrukturering af gaden, der skal være mere “hyggelig”- blandt andet fordi “volden og den dårlige stemning var taget til“.

Men sådan skulle det ikke gå. Siden de fredag genåbnede Pusher Street, har politiet dagligt gennemført rydningsaktioner – og det lader umiddelbart til at være ligeså meningsforladt, som det måske lyder: Politiet rydder boderne, pusherne stiller dem op igen. Forfra. I går eskalerede det så, da der ifølge politiet pludselig opstod en situation, hvor op mod 100 “narkohandlere og voldsbøller” angreb betjentene på Christiania ved blandt andet at kaste med sten.

Spørger man christianitterne, så virkeligheden noget anderledes ud. Hulda Mader, som er talsperson for Christiania, siger til DR, at et vidne har fortalt, at politiet efter at have givet indtryk af at ville trække sig tilbage pludselig stormede frem mod en folkemængde, som de tæskede med knipler. Et andet vidne, Sara Kastrup Thane, har filmet dele af episoden, som hun har lagt på Facebook. Hun skriver, at det på grund af episoder som den her, er “meget, meget svært” at blive ved med “at være hende,” der altid siger, at “politiet bare gør deres job.”

Uanset hvilken lejr, man lytter til, kan der i hvert fald dårligt herske tvivl om, at den nuværende situation på Christiania er uholdbar – og at vi er nødt til at tale om politiets rolle på fristaden. Er det ikke snart tid til at iværksætte plan B? (Findes der en plan B?) Er det muligt, at det er spild af ressourcer at have ordensmagten rendende og i tide og utide lukke hashboder, der alligevel bare skyder op igen få timer senere?

Nej, mener chefen for det hele, justitsminister Søren Pape (K), der onsdag roste politiets “vedholdende” indsats med lukningsarbejdet, da det kom frem, at pusherne – i hvert fald for en stund – har valgt ikke at bygge alle boderne op i træ igen, men i stedet sælger fra ladcykler og tasker.

Det virker vanvittigt, hvis Pape seriøst synes, vi er “så vidt, så godt”, fordi historie. Så sent som i juni 2016 førte en større razzia til, at politiet rev samtlige boder i Pusher Street ned – og få timer senere, you guessed it. Der stod de. Igen. Nøjagtig. Som før. Manøvren blev også dengang efterfølgende gentaget på daglig basis uden varigt resultat, men med flere sammenstød mellem politi og pushere.

Indsatsen fik efterfølgende flere anklagere og en tidligere politichef til at gå sammen om at få Folketinget til at genoverveje deres politik på området. De appelerede til, at hash burde legaliseres, ligesom de kaldte de seneste 50 års indsats en fejlslagen kamp, der ikke kan vindes. Under to måneder senere blev to politibetjente og en civil person ramt i af skud i gaden.

Her to år senere har vi så politiet på den ene side, pusherne på den anden og christianitterne et sted midt imellem, der stadig holder hinanden i et jerngreb. Pusherne nægter at give op, politiet lover, at alle boder, der bygges, vil blive pillet ned igen, mens fader Pape puster sig op på Facebook – og christianitterne (og alle andre) hovedrystende må bevidne gårsdagens optrin som en foreløbig kulmination på et efterhånden trættende deja vu.

Som en anonym beboer sagde, da vi besøgte fristaden i sidste uge: “Det eneste, vi kan sige med hundrede procent sikkerhed, er, at politiet, uanset hvor mange gange de prøver, aldrig nogensinde vil lykkes med at lukke Pusher Street – det kan kun christianitterne selv.”