Annoncering
Motherboard

Hvorfor har vi ikke udforsket havet, som vi har udforsket det ydre rum?

Vi ved mere om Mars' overflade, end vi gør om vores egen planets.

af Sarah Emerson
21 juni 2016, 5:00am

Verdenshavenes topografi via GEOSAT. Foto: NOAA

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Motherboard

Alt efter hvem man spørger, er der ikke bare en, men to arenaer, hvor der stadig venter menneskeheden nye og fantastiske opdagelser. Vi har længe været fascineret af det ydre rum, men verdenshavenes dyb, lige her på Jorden, er forsat et af de mindst udforskede steder, vi kender til.

Kun cirka fem procent af havbunden er blevet topografisk kortlagt, hvilket betyder, at omkring 65 procent af planetens vandmasser er relativt ukendte. Men siden mennesker begyndte at udforske rummet, har NASA foretaget en grundig kortlægning af Merkur, dværgplaneten Ceres, næsten hele Venus og selv den Røde Planet, der ligger godt 225 millioner kilometer fra jorden. Og glem ikke de vanvittigt detaljerede satellitbilleder af hver en krog og sprække på Månen.

Topografisk kort over Mars i høj opløsning. Foto: NASA/JPL/USGS

Men nu er der en international gruppe marineksperter fra General Bathymetric Chart of the Oceans (GEBCO), en oceanologisk organisation stiftet i 1903, der har givet udtryk for et brændende ønske om, at verdenshavene i fremtiden skal udforskes i lige så bredt et omfang som rummet.

Non profit-organisationen offentliggjorde sin plan for at iværksætte en mission i NASA-omfang for digitalt at kortlægge hver kvadratcentimeter af Jordens havbund til Forum for Future Ocean Floor Mapping i sidste uge - en videnskabelig konference, hvor forskere, oceanologer, embedsmænd og NGOer mødtes for at diskutere globale havspørgsmål.

"Siden 1991 har vi vidst mere om Mars' topografi, end vi gør om Jordens havbund, og verdenshavene har helt klart mere direkte indflydelse på vores hverdag, end Mars' overflade har," udtalte viceadmiral Shin Tani, der er ordstyrer for GEBCOs guideudvalg, tidligere på måneden.

Viceadmiral Tanis udtalelser var et udtryk for den mangeårige kappestrid mellem NASA og NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration). Rumfartsadministrationen har i årevis givet NOAA baghjul, både i forhold til økonomisk støtte, pressedækning, innovation i den private sektor – og bare god, gammeldags wow-faktor.

"Hovedårsagen er, at det ydre rum - NASAs hjemmebane - er et fjernt, fjendtligt og øde sted. Udforskningen af det giver meget få store opdagelser og et væld af overhypede påstande," skriver sociologen Amitai Etzioni i Issues in Science and Technology om manglen på paritet mellem de to administrationer. "Til sammenligning ligger verdenshavene tættere på, og udforskningen af dem kunne potentielt bidrage til løsningen af mange forskellige problemer fra klimaforandringer til sygdom."

Den amerikanske stat har bevilliget 5,7 milliarder dollar (37,4 mia. kroner) til NOAA i 2017, hvilket er næsten 33,5 millioner dollar (219,8 mio. kroner) mere, end administrationen blev tildelt i år. NASA fik derimod kun allokeret yderligere 21 millioner dollar (137,8 mio. kroner), men modtager i alt 19,3 milliarder dollar (126,6 mia. kroner) til at finansiere sine programmer i 2017.

"Det er et spørgsmål om forpligtelse," siger Larry Mayer, der er leder for Center for Marine Science and Coastal Engineering ved University of New Hampshire, til BBC. "Vi kunne kortlægge hele havbunden for tre milliarder dollar (19,6 mia. kroner) - samme pris som bare én Mars-mission."

Teknisk set er det meste af havbunden allerede blevet kortlagt, men i en opløsning på blot fem kilometer, som i bedste fald giver et tilnærmelsesvist skøn af rande og bjerge under vandet. Sammenlignet med NASAs kort over Mars i den hidtil usete 20 meters opløsning, virker næsten alt, der produceres via dybdemålinger, flere lysår bagud.

Dybdemåling af MH370 søgeområdet. Foto: YouTube/Geoscience Australia

I modsætning til måner og planeter kan havbunden ikke kortlægges med radar, fordi havvand som regel blokerer radiobølger fra en satellit. For at få billeder af havets bund i høj opløsning vil eksperter skulle udrulle en række sofistikerede ekkolydsteknikker, der kan kortlægge små dele af havbunden i en opløsning på omkring 100 meter.

Ekkolydssystemer blev brugt til at finde det forsvundne Malaysia Airlines fly i 2014 og førte til opdagelsen af hidtil ukendte bjergkæder, udslukte vulkaner og rande under vandet.

"Flere af de nyligt indsamlede undervandsmålinger har blotlagt store dele af havbunden for første gang," udtalte Australian Transport Safety Bureau i en pressemeddelelse. "De viser også mange ting på havbunden, der ikke kunne ses i den lavere opløsning på dybdemålingerne taget via satellit, der tidligere er blevet anvendt."

Lige nu forsøger ambitiøse projekter som Shell Ocean Discovery Xprize Challenge at kortlægge hele havbunden ved hjælp af opfindsomme folk fra hele verden. Selv Hollywoods egen James Cameron har investeret tid og penge og deltaget i kampen om at få bedre undervandsteknologi.

Hvorvidt udforskningen af verden under vandet bliver mere af en prioritet, er stadig et lige så stort mysterium som verdenshavenes ukendte dybder.

Læs mere fra VICE og Motherboard her:

Sådan kan gopler, nano-robotter og nøgenrotter gøre mennesker uddødelige

Vi spurgte Danmarks første astronaut, om der er liv i rummet

Sådan er livet som professionel lortedykker