Nu er det endelig lovligt at danse på gaden i Sverige
Tidligere har man skullet søge om tilladelse til at danse offentligt i Sverige. Nu kan man klikke træskoene rytmisk sammen til lyden af ABBA, lige når man har lyst.
Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Sverige.Så er det tid til at smide, hvad du har i hænderne og danse i gaderne for at fejre, at det nu er lovligt at danse i gaderne! Den svenske regering er endelig gået med til at afskaffe en lov, der tidligere stillede krav om en særlig bevilling for at måtte danse et offentligt sted. Den mørke tid, hvor det var forbudt at twerke, vogue og boogie i Sverige er nu forbi. Svenskerne er endelig fritstillede til at trælbinde sig til alverdens beats. I Sverige kan det i bund og grund oversættes til bare at klikke træskoene lidt rytmisk sammen til lyden af noget ABBA, men stadig. Frihed, langt om længe - jeg "krumper" bogstaveligt talt, mens jeg skriver de her ord.