LGBTQ

Danske LGBTQ-personer fortæller om de dummeste ting, de bliver spurgt om

Vi gik på gaden til Copenhagen Pride for at høre om de værste, dummeste eller mest komiske spørgsmål, LGBTQ-personer bliver mødt med i hverdagen.

af Søren Peter Knudsen
20 august 2016, 5:50am

Foto via Flickr-bruger Alex Proimos


"Ej, okay - vent lige lidt - hvem knaldede hvem?"

Jeg har stået til mangen en kedelig indflytterfest med saltstænger og måttet fake et overbærende smil i mødet med lige præcis det spørgsmål, hvis snakken falder på mit sexliv.

Og det gør snakken. Jeg er nemlig homoseksuel, og alene af den grund forvandles jeg stadigvæk her i 2016, i nogle menneskers øjne, til et eksotisk dyr i zoologisk have, som skal studeres: Undskyld, må jeg godt fodre bøssen?

Det burde overraske cirka nul mennesker, at der ikke er nogen 'mand' eller 'kvinde' i et homoseksuelt parforhold. Det er ligesom meningen. Alligevel bliver jeg - og utallige andre LGBTQ-personer - ofte stillet uvidende, stødende eller decideret grænseoverskridende spørgsmål - selvom de ofte stilles i den bedste tro.

Vi gik på gaden til Copenhagen Pride for at høre om de værste, dummeste eller mest komiske spørgsmål LGBTQ-personer bliver mødt med i hverdagen.

Læs også: Jeg troede også, at Copenhagen Pride bare var en stor glimmerfest - og jeg er homoseksuel

Sophie Lund-Hansen, 28 år

Alle fotos er taget af skribenten.

Det mest almindelige spørgsmål er nok 'hvordan har I så sex?' Den har jeg hørt tusindvis af gange. Tit fuldt op af: 'Hvem er manden i forholdet?' Der var også engang en, der spurgte min daværende kæreste og mig om, hvordan vi stønnede. Det var selvfølgelig en mand, der har set for meget lesbisk porno. Og så er der jo klassikeren: 'Laver I saksen' hele tiden?

Min mor sagde engang til mig, da vi snakkede om queer-sex, at jeg "i virkeligheden bare var bange for pikken." Det syntes jeg, var sjovt. Mest fordi der åbenbart kun er én pik. Pikken. Og så syntes jeg, det var interessant, at hun fuldstændig missede pointen i alt det, jeg havde prøvet at sige. Efter en lang snak om, hvordan alle er forskellige og folk kan lide forskellige ting - og at det netop ikke kun handler om kønsdele - var det præcis dét, hun IKKE skulle have sagt. Jeg blev lidt chokeret, for hun er ellers meget åbensindet og progressiv.

Jeg havde en kæreste engang, som var rigtig god til at stille et modspørgsmål i stedet for at svare. 'Hvorfor vil du gerne vide det' eller 'hvad er det for et mærkeligt sind, du har, siden du spørger om det' eller 'ville du selv synes, det var okay, hvis jeg spurgte dig om det?'

Man kan afværge rigtig meget ved at stille et modspørgsmål i stedet for at tage det til sig. Eller man kan bare tie stille. Det er typisk den bedste respons. Folk tror, at man kan spørge minoriteter - og det er alle minoriteter - om alting. Og den eneste måde man kan beskytte sig mod det på, er ved at undlade at gå ind i den dialog.

Adam Shazard Sundo, 15 år


Jeg får rigtig tit at vide, at min seksualitet bare er en fase, jeg går igennem. 'Du er jo kun 15 år, så det ved du først, når du er 20.' Jeg synes, det er provokerende, for de fleste har jo kærester og eksperimenterer med seksualitet, når de er unge. Men når det er med en fyr, så er det lige pludselig en fase, og så er jeg kønsforvirret og alt muligt.

I forhold til sex spørger folk mig tit, om jeg er 'top' eller 'bottom'. Jeg kan ikke se, hvad det rager folk, hvad jeg laver inden for mit soveværelses fire vægge. Hvis en voksen mand spurgte en pige på 15 om det samme, så ville man jo dømme ham som pædofil. Men måske fordi jeg ser lidt ældre ud, end jeg er, så er det åbenbart noget andet. Det kan godt irritere mig. Man går hele tiden rundt og repræsenterer et miljø, som folk synes, de skal teste deres fordomme af på.

Jeg er halvt pakistaner, så jeg møder også nogle fordomme i den sammenhæng. Der er så mange ting, man kan sige, og jeg tror, jeg har hørt det meste. 'Du er jo næsten helt dansk.' Ja, for jeg er født i Danmark - selvfølgelig er jeg dansk. 'Hvor er du fra?' 'Jeg er fra Lyngby' 'Nej nej, hvor er du rigtigt fra?' Jeg tror, det skyldes uvidenhed.

Det dummeste jeg har hørt, er, når folk siger 'Du opfører dig jo slet ikke som de der...' (underforstået - perkere). Så bliver min kultur lige pludselig svinet til. Og hvordan definerer man egentlig dansk kultur - er det at spise leverpostej eller at spise humus? Det er svært for mig som 15-årig at forstå, at jeg bliver symbol på en hel kultur, og at det ikke handler om mig personligt.

Laura Mølgaard Tams, 24 år


Jeg bliver rigtig tit spurgt til mine kønsorganer. Folk spørger som regel, om jeg er blevet opereret, og det er jo indirekte et spørgsmål til mine kønsorganer. Det er lidt fjollet, for det ville du nok ikke spørge mig om, hvis jeg ikke var trans. Det skal man lade være med.

Min kæreste bliver også tit spurgt, om hun er trans. Det er hun ikke, men det er bare fordi, hun hænger ud med mange transpersoner. Folk spørger også hende om mine kønsorganer. Det er underligt, at nogen tænker, at det er uhøfligt at spørge en person til deres kønsorganer - men i stedet går de hen og spørger ens kæreste om det samme. Hun bliver også spurgt om, hvordan vi har sex. Det er bare så imponerende uigennemtænkt.

En person der havde kendt mig, før jeg sprang ud, sagde engang til mig, at jeg ville være meget pænere, hvis jeg gik i mandetøj. Det var mens, folk ikke rigtig troede på, at det var noget, jeg mente seriøst. Der er også mange, der tilbyder at lægge make-up på mig. Eller at lære mig at lægge make-up.

Jeg betragter det som velmenende cis-sexisme. De mener det godt, de er jo søde og vil gerne gøre det godt. Men de kommer også til at antage, at jeg ikke ved, hvordan man 'kvinder': 'Nu skal jeg lære dig hvordan man er kvinde, for det ved du jo ikke.' Der skal man lige tænke sig om.

Jeg har også oplevet, at folk ikke tror på, at det CPR-nummer jeg angiver, er det rigtige. Nu har jeg så fået et nyt, så det passer - så det er ikke så stort et problem længere.

For noget tid siden sad jeg på en bar sammen med nogle venner, og så var der nogle fyre, der kom hen og spurgte, om jeg var en mand eller en kvinde. 'Det er bare fordi vi har et væddemål,' sagde de. Så spurgte jeg dem, hvem der havde væddet på hvad, og så gik det vidst op for dem, at det var underligt at spørge om. Fordi jeg stillede et modspørgsmål i stedet for at svare. Folk glemmer nogle gange, at vi er mennesker. Det endte med, at jeg fik den øl, de havde væddet om.

Ronja Mannov Olesen, 29 år


Jeg synes, der er mange irriterende ting, man kan blive spurgt om, men jeg er måske også ret nem at irritere. Jo mere bevidst man bliver om det, jo mere bliver man også provokeret, tror jeg.

Det værste er nok, når folk bare antager, at jeg er heteroseksuel. Nu ser jeg ikke super maskulin ud, så de fleste antager, at jeg er heteroseksuel. Hvis jeg for eksempel har arbejdet et sted, hvor folk går og tror, at jeg er hetero, så bliver det pludselig mig selv, der skal gøre noget aktivt for at gøre dem opmærksom på, at jeg ikke er det. Det bliver mit ansvar. Og man kan blive set som en forræder, hvis man ikke springer ud. Hvorfor har du gået og skjult det for os, kan nogen finde på at tænke. Men måske har de bare ikke stillet de rigtige spørgsmål? Omvendt er det jo heller ikke fedt, hvis folk siger: 'Nå hvad så, jeg har hørt, at du er lebbe?'

I forhold til sex antager folk også, at sex er noget, der sker mellem en cis-kvinde og en cis-mand, og på den måde er jeg ligesom udelukket fra den beregning.

En af mine veninder har født for nylig, og hun gav udtryk for, at det gjorde ondt, når hun havde sex med sin mandlige kæreste efter fødslen. Jeg foreslog, at de jo også kunne gøre andre ting, som ikke involverer penetration. Jeg tror ikke rigtig, hun forstod det. Hun svarede sådan lidt 'jaja i teorien jo, men hvis vi skal have rigtig sex.' Det, hun på en måde får sagt, er jo, at jeg ikke har rigtig sex, fordi min kæreste ikke har en pik.

Niklas Almroth, 29 år


Klassikeren er selvfølgelig: 'Hvornår blev du homoseksuel?' og den slags. Jeg fandt ud af det, da jeg var 14-15, men jeg tror altid, jeg har været det. Seksualitet er egentlig en meget flydende ting. Sådan er det i hvert fald for mig.

Det værste, jeg er blevet spurgt om, er, om jeg blev misbrugt som barn. Det antyder ligesom, at min seksualitet er et resultat af noget, der er sket. Det er bare dumt.

Folk er nysgerrige, så de spørger også tit til stillinger eller preferencer. Nogle gange vil heteroseksuelle mennesker også gerne udforske lidt mere. Jeg har for eksempel adskillige veninder, som har spurgt mig til råds om blowjobs. 'Hvordan giver man det bedste blowjob? Du er homoseksuel, du må da vide det.' Det ved jeg da ikke, I er nødt til at spørge fyrene, hvad de godt kan lide.

Jeg kørte også engang i taxa, hvor jeg var i fuld drag. Chaufføren begyndte at spørge, om jeg var en mand, og om jeg kunne lide den i røven - og om jeg ville have hans nummer. Det er det med, at man bliver set på som et freak eller et objekt. Man er ikke et menneske. Jeg ved ikke hvorfor, jeg blev ved med at svare. Jeg var underligt smigret på en gang og så bagefter, var jeg sådan, 'hvad fanden skete der lige der?'

Læs mere LGBTQ-stof fra VICE:

Jeg har været i seng med op mod 3500 mænd og nægter at skamme mig

LGBTQ-pensionister om kærlighed, ægteskab og forandringer

Fire unge danskere fortæller om, hvordan det føles at springe ud