Annoncering
NSFW

​En dybdegående analyse af datingshowet, hvor folk bedømmer hinandens nøgne kroppe

Jeg er ekstremt forvirret over det her nøgne TV-program. (NSFW, selvfølgelig, fordi der er en masse billeder af nøgne mennesker.)

af Joel Golby
29 juli 2016, 5:28am

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Når det kommer til stykket - når vores flæsk smeltes af knoglerne, og vores hjerner bliver most til smat - så er vi er alle sammen i bund og grund bare et sæt pik og nosser og/eller bryster. Thomas Blachman ved det. Og den britiske tv-vært Anna Richardson ved det.

Det fører os videre til tv-programmet Naked Attraction på den britiske tv-kanal Channel 4-serien, hvor deltagerne tager alt deres tøj af og stiller sig foran hinanden med gåsehud i et forsøg på at vinde en date. Det her er 2016, og det er sådan her vi dater nu. Datingapps og datinghjemmesider har fucket os helt op og efterladt os dybt, dybt forskruede. Den eneste måde vi kan finde en livspartner på, er at vurdere dem på følgende punkter, i følgende rækkefølge: kønsdel, brystområde, ansigt, stemme.

I den indledende sekvens får vi at vide, at "moderne dating er indviklet", mens en flok piger med Amager-øjenbryn og fyre med man-buns fortæller os, at Tinder er forvirrende. Men undskyld mig, er Tinder virkelig så forvirrende? En app, hvor du med høj hast kan bladre gennem hundredevis af mennesker og øjeblikkeligt dømme dem på deres ansigt, er da ikke så forvirrende som - OG DET HER EKSEMPEL PLUKKER JEG BARE EKSTREMT TILFÆLDIGT UD AF DEN BLÅ LUFT - at vise sin pik og/eller pat frem i et dating tv-program. Jeg tænker bare, at deltagerne i det her program umuligt kan have foretaget en fyldestgørende analyse af samtlige datingmuligheder, der er tilgængelige for dem. Man føler virkelig, at mange af dem bare har udfyldt deres ansøgninger en eller anden tirsdag efter at have fyret alle ugens superlikes af, og det har ramt dem, at ensomheden er uundgåelig.

Vores første dater er Aina. Aina er 32 og mere hardcore end mig. Det kan jeg fornemme. Jeg kan fornemme det med det samme. Aina kan rive mig rundt. Der er en montage, hvor hun smågriner på en bar med en veninde - "hun er en stærk pige, så hun får brug for en stærk mand" - laver noget freaky yoga shit og lytter til en sang med store, polstrede høretelefoner på i et meget lavt belyst studie. Dette er skabelonen for den person, vi nu vil lære at kende. Dette er alt, hvad Aina er. Hun kan lide musik og styrke. Hun vil have en mand, der kan lide musik og styrke.

(For at være helt ærlig: de her montager i datingprogrammer giver mig altid fucking noia på, fordi hvordan fanden ville det se ud, hvis de skulle lave en om mig? "Joel, 29, er skribent," siger en voiceover, mens jeg bare sidder i receptionsområdet på arbejdet (kan ikke sidde tæt på mine kolleger) med hovedet i hænderne og albuerne på bordet og klikker mig henkastet ind på Twitter. "Og når han ikke skriver, er han—" hvad? Hvad laver jeg? Ville en nænsomt klippet to-minutter-lang video af mig, der spiller Rocket League, undgår at gøre rent på badeværelset, og forsøger at klemme mig ned i mine bukser, være et turn-on eller et turn-off for en potentiel date? Det er umuligt at vide.)

"Hvorfor vil du så gerne udvælge en date nøgen?" spørger værten, Anna Richardson. Nok det mest legitime spørgsmål, der nogensinde er blevet stillet af nogen nogensinde. Så forklarer Anna, at Aina først skal skære de seks potentielle dates ned til to, og så selv tage tøjet af, hvorefter de alle sammen vil stille sig i dette forunderlige, nøgne safe space og sige, hvad de godt kan lide ved hinandens kroppe. Aina er lidt nervøs omkring at skulle være nøgen, men har tænkt sig at gøre det alligevel. "Hvis det skræmmer dig, så gå ud og gør det," siger hun. Aina er nihilist. Hun bliver med det samme konfronteret med seks pikke:

Trods overfloden af pikke og bryster hersker der en mærkværdig, uintim stemning i programmet: Richardson præsenterer pikkene med ordene, "Kan vi få afsløret ... den nederste halvdel af kroppene," hvilket virker overraskende distanceret og genert. Jeg mener bare, det her program ville være tusinde gange bedre, hvis Anna bare skrålede "SHOW ME THE JUNK!" på en "SHOW ME THE MONEY!"-agtig måde, men ak.

Den bizarre balance mellem at være ærlig og drilsk fortsætter, mens Aina tager et par skridt frem for virkelig at nærstudere nogle pikkemænd. "Flot pik," siger hun om den ene. "God facon, fin form." Anna siger, med et advarende toneleje, "han er virkelig veludrustet." Men Aina, derimod, har set nogle ting. "Synes du?" En fyr med en ikke-engang-kompleks elefanttatovering rundt om pikken har også et kunstigt ben. "Lad os tale om benet!" siger Anna køligt. Det er så svært at afgøre, hvad den her series tone er: beskidt, elektrisk, underlig, morsom, fjollet? Lad os tale om benet? De diskuterer pubeshår. Aina har pubeshår. På et tidspunkt bliver ordet "feromoner" formet af en masse pubeshår. Aina eliminerer fyren med den mindste pik og siger, at det er fordi hans "kropsholdning" ikke var stærk nok. Det er det ikke. Det er fordi hans pik ikke var stærk nok. Det her program - som er omtrent lige så erotisk som at se et VHS-bånd til seksualundervisning i et klasselokale med en lærer, som du engang kom til at kalde "mor" - er allerede fantastisk.

Så indtager den første fyr, der bliver smidt ud, Muhammad, sådan en mærkelig, glamour-agtig positur midt i studiet, alene og sårbar og nøgen, så siger han, at han har haft det fedt, at han er selvsikker nu, elsker sig selv og elsker sin krop, og det eneste jeg kan tænke, er: 'HAM HER ER PÅ VEJ HJEM OG HAN HAR I BUND OG GRUND BARE REVET SIN PENIS FREM FOR ÅBEN SKÆRM TIL INGEN NYTTE. DET ENESTE HAN SAGDE, VAR "FARVEL". DET VAR DET HELE. JEG HAR SET DIN PIK, MUHAMMAD."

Maxwell er den næste, der ryger. Maxwell, der er i lære som dyrepasser og har den slags øjenbryn, som man kan få gratis drinks med hele aftenen, hvis man tager en pæn kjole på og slæber dem ud i byen i Herning:

Den halvt-informative, halvt-frække sexsnak fortsætter uhindret. På et tidspunkt står Aina og Anna og diskuterer dårlig kysseteknik foran en nøgen mand med tydelige søvnproblemer, og han smiler bare og nikker lidt med som om, han forsøgte at involvere sig i en samtale til en fest. Når mændene ryger ud, skal de dele et fuldstændigt nøgent, lad-være-med-at-røre-mine-bukser-med-din-kønsdel kram med Aina. Før de går fortæller Anna dem, hvad Aina godt kunne lide ved dem ("hun kunne godt lide din saftige røv") selvom de bogstaveligt talt lige har hørt alt, hvad hun har sagt om dem.

Jeg synes reality-TV virker mere og mere som et eller andet smugkig ind i fremtiden, et lille glimt af statsstyret dating i 2050, hvor pøblen stilles på række, inddelt efter bryst- og pikstørrelse fra mindst til størst, og får at vide, at de bare skal gå til den, som det passer dem. Naked Attraction føles mere og mere som en forløber for noget, der ligger to eller tre år ude i fremtiden, hvor Joan Ørting bliver placeret i et hyper-CGI Kanal 5-studie og evaluerer nærgående optagelser af en potentiel sexpartner og spørger Daniel, 24, fra Kalundborg: "Hvad synes du så om hendes urinrør?"

Det mærkelige er, at alle mere eller mindre siger, at de har haft en fantastisk oplevelse. At de efter deres kønsdels-adskilte kram og dvælende numse-skud, mens de er på vej ud af billedet, går ud i et green room, hvor de smilende fortæller, at de havde det sjovt, også selvom de ikke blev valgt, at de faktisk aldrig havde følt sig så godt tilpas, når det kom til deres krop, som de gjorde efter i dag, at det at stå der, med dilleren fremme og slørede ansigter var befriende. Der er ingen, der siger noget om den aroma, der uden tvivl er bag de farvede kasser, men jeg er sikker på, at den er "ekstremt pikant".

Det er imidlertid lykkedes Aina at skære deltagerskaren ned til to; Matty, en et-benet kunstner med elefantpik, og Rob, en selvironisk, sjov danselærer. Hun tager tøjet af foran dem begge. Matty om Aina: "Sindssygt smuk. Dejlige former. Jeg er vild med hofterne, brysterne."

Det er virkelig underligt at se folk eksekvere meget praktiske bevægelser, mens de er splitternøgne: Alle ser ud som om, de er ved at vurdere en varmtvandsbeholder eller et defekt køleskab, mens de skeler efter bagdele, foretager strenge analyser af pikhoveder og funderer over pubeshår. Anna spørger drengene, hvad de synes om Ainas pubeshår og hår under armene. "Man kan gøre, som man vil med sin egen krop," bjæffer Matty. "Hvis man er stolt af den, kan man gøre, hvad man vil." Det her er fucking syret, mand.

Til sidst vælger Aina Matty, og de tager påkædt på date på en bar. Desværre har Matty elendig tøjstil. Alle deltagerne har elendig tøjstil. Pludselig forstår man, hvorfor de nok har følt, at et nøgent reality-datingshow var en god ide. For hvert par cowboybukser, der er lidt for sønderrevne, og for hver træ-halskæde, der viser sit grimme ansigt, forstår man mere og mere, hvorfor de er så trygge ved ikke at have tøj på. Hvis den her serie har en morale, er den: "Prøv lykken, når det kommer til folk med dårlig tøjstil, de har ofte vildt pæne kroppe".

I anden halvdel af programmet møder vi Mel, som jeg er ret sikker på, er den fjerde af de der Dorne-søstre fra Game of Thrones. Mel er biseksuel, hvilket gør det hele endnu mere interessant. Nu kan hun spille Deal or No Deal, men med friske kønsdele og en kombination af mænd og kvinder.

Mens de går rundt, fyrer Anna op for noget halvt-søsterligt, halvt-informativt "har du nogensinde fået en pik, der var for stor?"-småsnak, hvilket får det hele til at føles meget som noget underlig seksualundervisning, som ingen har bedt om med en ekstremt upassende moster. Det er jul, og mor har lige pakket al maden væk. Far har parkeret sig foran fjernsynet. Din spøjse moster, Anna Richardson, er på sin anden flaske rødvin. Du er 13 og prøver bare at finde ud af, hvor alle lugtene og hårene kommer fra. Og Anna Richardson sidder over for dig, kæderygende, og spørger: "NÅ, HVAD VED DU SÅ OM RIMJOBS?" Mel er nu to kropsdele inde, og hun er sindssygt nede med pigen i den grønne kasse for enden af rækken. "Jeg føler mig tiltrukket af tatoveringerne på hende i den grønne," siger hun. Anna tøver. "Noget om brysterne?"

Ruben bliver sendt hjem, fordi hans pik er for stor og ser sådan her ud i ansigtet:

Ligesom før er alles 'farvel og tak'-sekvenser ekstremt #bodyposi-agtige, hvor alle fortæller hvor fedt de har haft det, hvor lækker deres potentielle date var, hvor glade de er for at have deltaget i det her program, og hvor stor en oplevelse, det har været. Bortset fra Mark, som er ejendomsmægler og derfor naturligvis også en douchebag. "Hun ser virkelig godt ud," siger han om Mel, der afviser ham, "men jeg kunne ikke lide hendes ben." ALLE ER LIGEGLADE, MARK.

Til sidst skal de alle sammen stå og fortælle, hvad de ikke kan lide ved deres egne kroppe, hvilket er ekstremt #solidarity, men fører til nogle virkelige mærkelige udvekslinger - som den her bogstaveligt talt aldrig-nogensinde-hørt-i-verdenshistorien-før-samtale mellem Anna og to potentielle dates, mens de venter på at Mel tager tøjet af:

"Hvordan tror du Mel ser ud nøgen: kønsbehåring, eller ingen kønsbehåring?"
"Jeg tror, at hun har kønsbehåring, men at det er virkelig veltrimmet."

Mel vælger Rebecca fra den grønne kasse, og de tager på en grin-og-tequila-date på samme bar som før. Igen er alle pisseglade for at have taget tøjet af på Channel 4. "Jeg tænkte ikke på hver enkelt kropsdel, og om hun mon evaluerede hver enkelt af mine kropsdele," siger Rebecca om sin date, "fordi hun allerede har set mine kropsdele." I to-måneder-efter-klip ser man, at begge par stadig er sammen og ser ud til virkelig at hygge sig. Kunne... jeg mener... det her sindssyge system virke? Hvad fuck?

Kan I huske 90'erne? Blind Date og The 5th Wheelog så skete Paradise Hotel, en hedonistisk fest, hvor liderligheden og narcissismens ingen ende ville tage, og vi tænkte: Hvor slemt kan det blive, hvor slemt kan det blive? Og nu har vi både Blachman og det her: folk, der bare stripper for åben skærm - deller og alting - og på en eller anden måde finder kærligheden.

Er vi alle sammen ødelagte indeni? Er vi så desensibiliserede nu - så pornoficerede, så hundeliderlige, har vi alle sammen set så mange dickpics, at vi ikke kan fungere - at det her er den eneste måde, Generation Y kan date på? Eller er det noget dybere: at vi alle sammen er så desperate efter at finde kærligheden, en eller anden hellig kun-en-i-hele-universet-forbindelse til noget ægte, at vi er villige til at gøre hvad som helst for at finde den; at vi vil lade Thomas Blachman fortælle verden sin ærlige mening om vores dusk? Jeg ved det ikke. Det er jeg nødt til at se afsnit to af Naked Attraction for at finde ud af.

Læs mere fra Joel Golby og VICE:

En lektion i smerte fra maratonmanden, der sprintede ind i en pæl med pikken først

For et år siden sked nogen så voldsomt på et fly, at det måtte nødlande

Nu livestreamer teenage-pigebander deres gadeslagsmål

Tagged:
TV
reality tv
Joel Golby
blachman
naked attraction
nøgenhed
nøgen
Thomas Blachman