Annoncering
Stuff

Sådan fik jeg et job på 'South Park' ved at tage røven på min ven

Over tre år overbeviste Sanjay Shah sin ven om, at en ged, han havde doneret til en afrikansk landsby, skabte lokale optøjer. Så fik han et job på South Park.

af Sanjay Shah
29 august 2016, 5:00am

Det her er ikke geden Mickey. Billede fra Wikimedia Commons

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE US

Jeg havde lige landet et job som forfatter på en komedieserie, så da min agent Mickey skulle giftes, følte jeg et vist pres for at give ham en "sjov" gave. Jeg gav ham en ged – mere præcist betalte jeg en nødhjælpsorganisation 300 kroner for at donere en ged til en landsby i den tredje verden på Mickeys vegne. Hvis du sidder og tænker, at geder da egentlig ikke er særlig sjove, så har du ret.

Mickey gjorde sit bedste for høfligt at takke mig for min fine gestus. Men jeg vidste, hvad sandheden var: Ingen bliver glade for en donation som gave. De vil bare gerne have det pizzahjul, der stod på ønskesedlen. Jeg spurgte Mickey, om hans kone var glad for gaven. Efter en lang pause sagde han, 'Jaa, jeg har ikke fortalt hende det endnu, men det er jeg sikker på, hun er."

Han fucking hadede det, så alt var som det skulle være – for geden var ikke den rigtige gave.

En måned senere modtog Mickey et brev med posten, med frimærke fra Sydafrika. Det var fra modtageren af geden. Fyren forklarede, at han havde bedt NGO'en udlevere Mickeys adresse, så han personligt kunne takke ham for geden: "Tusind tak skal du have! Vi har ikke haft en ged i meget lang tid. Vi har endda opkaldt den efter dig. Børnene drikker Mickeys mælk lige nu!"

Jeg fik et opkald fra min agent, efter han modtog brevet. Han var helt oppe at køre: "Jeg gør virkelig en forskel i de her menneskers liv!" Han takkede mig, og jeg var så glad. Især fordi han ikke anede, at jeg havde skrevet brevet. Jeg havde mailet teksten til en ven fra uni, som arbejdede i Sydafrika. Han skrev det ned i hånden og sendte det med luftpost tilbage. Det var totalt overbevisende.

På den måde sendte jeg breve til Mickey over de næste tre år.

Det andet brev ankom seks måneder senere. Modtageren af geden fortalte Mickey, at han skrev for at opdatere ham på hvordan det gik med geden. "Alt er fint," skrev han. "Geden løb egentlig væk. Men bare rolig! Jeg fandt den igen og tæskede den sønder og sammen. Den løber aldrig væk igen. Din investering er i sikre hænder!"

Mickey ringede til mig og sagde, "jeg har fået et brev mere fra Sydafrika ... og det var lidt mærkeligt." Det var det eneste, han sagde.

Det tredje brev ankom flere måneder senere – denne gang fra naboerne til ham fyren, som havde sendt de første to breve til Mickey. Naboen forklarede, at geden faktisk skulle have været til hende, men ham, som havde skrevet brevene til Mickey, havde stjålet den. "Du bliver nødt til at gøre noget ved det," forklarede hun.

Mickey ringede til mig med det samme. "Er det dig, der har fundet på det her?" spurgte han. Jeg spillede dum og sagde, at jeg ikke engang kunne huske, at jeg havde givet ham en ged. Det var jo så lang tid siden. I øvrigt er jeg slet ikke så sjov. Det gav han mig ret i, hvilket gjorde mig meget vred i mit stille sind. Han fortsatte med at sige, at han ikke anede, om brevet var ægte, men hvis det var, så foregik der noget uretfærdigt i hans navn. Han sagde, at han var nødt til at finde ud af, hvad der foregik og lagde på.

Flere måneder gik, og et fjerde brev ankom. Jeg fik en grafisk designer, jeg kendte, til at hjælpe mig denne gang. Det involverede et præget logo på tykt papir, fordi brevet var fra den sydafrikanske regering.

I en formel tone forklarede afsenderen, at han var en lokal politiker, og at den landsby, Mickeys ged boede i, hørte under hans distrikt. Politikeren informerede Mickey om, at desværre var uenighederne over ejerskabet eskaleret, og det havde resulteret i voldelige optøjer i hele området. "Geden skaber for mange problemer, så vi sender den tilbage."

En uge senere fik jeg en ged leveret til Mickeys kontor.

"Geden Mickey." Billede af Sanjay Shah

Jeg gemte mig i en bås i nærheden. Da Mickey kom ud for at se geden, stirrede han bare i lang tid. Jeg kunne høre, at han mumlede, "det er bare løgn, det her."

Vi afslørede det hele, og han fandt ud af, at det var mig. Straks vågnede agenten i ham.

"Hey, kan du ikke skrive noget om det her?" Han nævnte joken til nogle folk, der producerede en serie. Historien endte til sidst hos nogle folk hos South Park, og de hyrede mig til at skrive et manuskript for dem - på grund af det.

Jeg ville ønske, at jeg kunne påstå, at jeg havde planlagt det hele som en genial smutvej til drømmejobbet. Men jeg ville bare gerne tage røven på min agent ved at skabe en falsk, international krise. Og hvis du undrer dig over, hvad der mon skete med geden: Vi slap den løs på gaden, og den blev næsten øjeblikkeligt ramt af en bus.*

* Geden kom selvfølgelig ikke til skade – han er en professionel Hollywood-ged, som du sikkert har set i adskillige film. Jeg betalte ham en god hyre.

Læs mere på VICE:

'South Park' var en serie til internettet før internettet overhovedet var en ting

Sådan er det at drive en natklub midt i en krigszone

Tanzanias guldfeber