Vice Blog

Billeder af et almindeligt liv i en af Danmarks største ghettoer

Der er mange fordomme om livet i Gellerup. Nogle af dem er rigtige nok, men man kan faktisk godt bo der.

af Jeppe Øvig
13 juli 2016, 8:00am

Alle billeder er taget af Magnus Fisker

Oppe på bakken, med udsigt indover Danmarks næststørste by ligger Gellerupparken. Hvis man kører forbi på Viby Ringvej, den yderste ringvej rundt om Aarhus, om natten, så kan højhusene minde om et mareridt, Lars von Trier kunne have haft om sine LEGO-klodser som barn. Heldigvis er der ved at ske ting og sager bag murene af beton og manglende forståelse.

Gellerup er egentlig en del af bydelen Brabrand, der er et gammelt og stort boligkvarter med rødder, der går hundrede år tilbage til en anden tid, hvor dansken var mere gudsfrygtig. Den seneste håndfuld årtier har man kunne få et indtryk af, at det er noget andet, dansken er frygtsom over i det område. Gellerupparken blev bygget løbende i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne – dengang var det spydsspidsen af boligdesign, der var nogle bygninger med elevator, nogle lejligheder med op til to altaner og to badeværelser, og arkitekterne bag var inspireret af selveste Le Courbusier. Der var skoler, kirker, indkøbscenter og svømmehal – idéen var at skabe et samfund, man ikke behøvede at forlade. Ikke længe efter byggeriet stod færdigt, blev frøet til katastrofen sået. Det startede med, at folk alligevel ikke havde råd til at flytte derud på grund af energikrisen i 1980'erne. Boligforeningen lavede en aftale med Aarhus kommune, som så sendte flygtninge og asylansøgere til sattelit-samfundet, og det stod på de næste årtier. Der skete det, der desværre sker, når mange mennesker uden midler eller forkromede håb for fremtiden bliver samlet på ét sted. Kriminaliteten trives i stor stil, beboerne i mindre stil. I en periode har bydelen lukket sig om sig selv som en østers med dårlig samvittighed.

Og dér stopper historien for mange. Det gjorde den for eksempel for Magnus Fisker, der mere eller mindre havde den slags fordomme om ghettoen vest for Aarhus V. Han boede der i halvandet år, indtil han for en måned siden flyttede derfra igen. Han blev klogere.

Hvorfor flyttede du til Gellerup?
Jeg skulle studere fotojournalistik på Journalisthøjskolen. Vi var et par drenge, der syntes det kunne være sjovt at bo sammen, og så var der en mulighed for at leje en kæmpelejlighed i Gellerup til ikke særligt mange penge. Vi tænkte også, at det kunne være sjovt at udforske Gellerup, fordi man har hørt så meget om, hvad det er for et sted – en ghetto – med meget kriminalitet, og det ville jeg egentlig gerne se om var sandt, og om man godt kunne bo der som almindeligt menneske. Det fandt jeg så ud af, at det kunne man godt.

Var der nogen af jer drenge, der var nervøse over at flytte dertil?
Jeg vil ikke sige, jeg var nervøs på forhånd, men altså om aftenen så var jeg da på en måde nervøs for, hvad der skulle ske. Der er jo nogen rødder, der kører rundt på knallerter og i tunede biler, og nogle gange er der sådan lidt balladestemning. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det var der ikke noget hold i. Man vidste ligesom godt, hvem man skulle spørge, hvis man skulle købe noget hash, men de gjorde jo ikke noget ved én.

De fleste i Gellerup var faktisk vildt søde! Jeg kan huske den første dag, hvor jeg var taget dertil for at hente nøglen til lejligheden og skulle tilbage til København bagefter, og så var der lukket på kontoret. Men så var der en falafelmand nede i Bazar Vest, der hed Mohammed, der satte himmel og hav i bevægelse for at få fat i ham manden, der skulle udlevere nøglen til mig. Det endte med, at jeg fik nøglen. Det var mit første indtryk af Gellerup, og fra da af - der var jeg ikke så bange. Jeg har sgu stadig nogle fordomme, og nogle af dem er også blevet bekræftet, men der er ikke farligt i Gellerup, det er der ikke.

Hvad har dine venner sagt, når du har fortalt, at du har boet i Gellerup?
Det er egentlig sjovt, for det er kun i Aarhus, at folk har rynket på næsen og sagt ting som; "Nå, bor du derude?" og "Kan man virkelig godt det?" og "Uha" – og så er kommet med historier om, hvordan det har været, når de har været derude, historier om brændte opgange. Men i København tror jeg ikke rigtig, at folk har vidst, hvad Gellerup er. Men i Aarhus har de haft fordomme og skulle overbevises lidt, før de kom ud og besøgte os.

Har du nogensinde oplevet noget ballade?
Ikke mere end at nogen kørte overfor rødt, og nogle knallerter kørte lidt for stærkt, og folk, der solgte noget hash. Udover det var der sgu meget, meget fredeligt og meget roligt. Jeg vil sige, der var nærmest mere ballade i den by, jeg kommer fra, Haslev nede på Sydsjælland. Der var jeg faktisk mere bange for at gå i byen om natten, end jeg var i Gellerup.

Også sådan en gåtur klokken 2 om natten?
Sidste sommer var jeg blevet inviteret til ramadan nede i Bazar Vest. Der var åbent om natten, og alle mændene sad og spiste og hyggede sig. Og der gik jeg hjem sådan tit ved 2-3 tiden om natten. Og jeg havde da helt klart sådan en følelse af, at jeg måske burde være lidt nervøs – og jeg var da også lidt nervøs... Altså, det skal ikke være en hemmelighed, at man på en eller anden måde bliver betragtet som "hvid" dansker. Men der er aldrig sket noget, og der skete heller ikke noget på de der nætter der. Så jeg tror, det var en irrationel frygt, jeg havde.

Du har været der mens, der har været ombygninger, og folk har fået nye lejligheder og så videre – er der sket noget med stemningen, efter man begyndte den nye fornyelse af området?
Ja, det tror jeg, der er ved at ske. Altså i løbet af det halvandet år jeg har boet der, tror jeg ikke, der er sket det store - men jeg har hørt og spurgt og snakket med mange folk. Folks siger, at der er mindre kriminalitet, og dem, der bor der, de er jo virkelig trætte af kriminalitet, og de fortæller mig: "For 10 år siden, kunne du nok ikke have følt dig sikker i Gellerup, men det kan du godt i dag."

Og så er der kommet Globus1, som blandt andet er sådan en stor idrætshal. I forbindelse med den der TV2-serie, hvor borgmesteren Jacob Bundsgaard besluttede at skære støtten til en moské, der skulle bygges, var der en kæmpestor fælles fredagsbøn i idrætshallen. Sådan noget er nyt, tror jeg, og det er virkelig noget, som der kommer mere og mere af. De har fået mere foreningsliv. De har også fået en rigtigt fin fodboldbane. Så jeg kan virkelig mærke, at det hjælper at ændre på området, og der SKAL ændres noget, det er vigtigt. Den sunde udvikling i Gellerup kommer ikke af sig selv.

Der skal være et nyt strøg derude med butikker. Jeg var med til indvielsen af det første lille stykke af det. Og der kom mange forbi og hørte rapmusik, og der blev lavet veganske burgere, og der var rigtig fin og god stemning. Alle de unge drenge – som ellers hænger ud – hvis de bliver hevet med ind i noget af det der, og de kan mærke, at der er et alternativ til at hænge på gadehjørnet og ikke rigtigt at lave noget, så tror jeg virkelig, at folk griber den mulighed.

Du sagde, du havde talt med en del, der sagde, at du ikke ville kunne have boet i fred for 10 år siden – hvem var det? Blege som os to eller farvede medborgere?
Det var mest farvede medborgere. Der var én, som er kurder, som flygtede fra Kuwait i 1990'erne, han stemte simpelthen Dansk Folkeparti og syntes, det var meget problematisk med dem, der lavede ballade i Gellerup. Han var rimelig kritisk overfor, at der var en masse, der drønede rundt på knallerter på de der små stier. Det var i hvert fald ikke det, min fordom sagde mig, at jeg ville møde der i Gellerup.

Kurdere er jo sjældent særligt religiøse. Dem, jeg mødte, de brugte ikke moskeerne, der er i Gellerup. Ham Ali, den første jeg fortalte dig om, han synes egentlig, det burde være forbudt at bygge moskeer i Danmark. Det var vældig sjovt, at kurderne var DF'ere – hehe – ej, det er jo heller ikke alle kurdere, der er DF'ere, men jeg mødte fem kurdere, der var meget, meget glade for Pia Kjærsgaard.

Der er også de her interne stridigheder i indvandrerkredse, de er jo alle mulige steder fra. Altså kurderne kan måske ikke så godt lide araberne, og araberne kan måske ikke så godt lide kurderne – det er i hvert fald sådan i nogle miljøer.

Hvad er dit yndlingsted i Gellerup?
Det må jo nok være Bazar Vest. Det er et fantastisk sted. Der købte vi altid ind, da vi boede der. Der er så mange interessante boder og butikker, og det er en sjov stemning, der er der. Hvis jeg skal være helt specifik, så er det nok det, der hedder Kilic-supermarked inde i bazaren, der er mit yndlingssted i Gellerup, hvor man kan købe alt muligt skægt. Man kan også købe en masse økologiske Urtekram-varer og Aurion-mel for eksempel. Det er et vildt spændende sted. Der er selvfølgelig også en masse god shawarma i Bazar Vest.

Der er dog også den ulempe, at man godt kan føle sig lidt ved siden af som hvid dansker – jeg er i hvert fald flere gange blevet kaldt "dansker", altså sådan: "Hey, dansker!", når jeg har siddet og snakket med nogen, som jeg har været fortrolig med på en eller anden måde. Så er der kommet nogle andre forbi, og så har jeg været "danskeren", og det har jeg syntes var mærkeligt, fordi de er jo også født i Danmark. Så det er lidt et mærkeligt skel, men jeg tænker, at folk har brug for at skabe det. For at gøre det kort, så er Bazar Vest både det bedste sted, men også et sted, hvor man kan mærke, at der faktisk er en forskel på Gellerup og resten af Danmark – og måske ikke kun positivt.

Har du lært noget af at have boet i Gellerup i halvandet år?
Æh, ja. Det vil jeg sige. Du kan måske nok høre på mig, at jeg ikke er så kritisk overfor indvandringen, men jeg er nok blevet mere nuanceret i mine tanker om, hvordan det skal foregå. For i Gellerup, der synes jeg, der er nogle problemer, og det tror jeg hænger sammen med, at der er så mange indvandrere, der er blevet puttet ind det samme sted. Det er jo ikke, fordi de er dårlige mennesker, det er bare, fordi der er nogle kulturer i Gellerup, som måske ikke er gavnlige for integrationen, for livet i det danske samfund. De skal spredes ud i Danmark, for ellers kommer det ikke til at gå så godt.

Det er jo ikke, fordi jeg synes, folk nødvendigvis udelukkende skal være danske. Jeg kan bare se, at der er nogle muslimske miljøer i Gellerup, hvor man ligesom holder lidt øje med hinanden og hinandens børn og sådan – og ikke altid for det bedste. Det er jo en anden kultur, men den kultur synes jeg ikke nødvendigvis er god. Men det er det kritiske, jeg har lært af at bo i Gellerup.

Noget interessant, jeg har lært ved at bo i Gellerup, har jeg lært ved at tage til nogle kvindemøder. Møderne var for alle slags kvinder, men det var mest somaliske kvinder, som kom. Og det var helt utroligt sjovt, fordi der ikke var de samme forudindtagede holdninger eller fordomme, som man normalt har i Danmark om ting og folk.

Hvad mener du?
For eksempel snakkede vi om hjemløse på et tidspunkt, og så var der nogen af de somaliske kvinder, der sagde: "Argh, hvorfor er man hjemløs?! Hvorfor skal man have hjælp, når man er hjemløs, og hvorfor drikker de?" Og så var der en, der forklarede kvinderne, der var lidt kritiske, at der er mange hjemløse, der er psykisk syge og ikke kan overskue bestemte ting. Og så var der nogle af kvinderne, der blev helt overraskede: "Nåh. Er det rigtigt? Nåh." Og så vendte holdningen fuldstændigt fra, at det var deres egen skyld til, at de sagde: "Nåh, ej det var da synd" og "hvordan kan man gøre noget ved det?" Det der med, at der ikke er så langt fra at have én holdning til at få en anden, det synes jeg var utroligt, og det synes jeg egentlig kendetegner Gellerup. Jeg blev tit positivt overrasket, når jeg mødte folk. Også drenge, der så hårde ud og lignede nogen, der solgte stoffer, som så alligevel bare gik på gymnasiet og var nogle søde drenge. Men det var ligesom bare måden, og det var attituden, og det var måden man så ud. Jeg synes, der er rigtig mange fordomme, som bliver gjort til skamme, når man går rundt i Gellerup. Det kunne jeg rigtig godt lide ved at bo der.

Kunne du mærke noget til, om der er sket en forråelse i forhold til det der skel, du fortalte om, der er mellem muslimerne og "danskerne"?
Det tror jeg ikke. Altså dem, jeg snakkede med, sagde, at det var blevet bedre, at man ikke skulle være lige så bange for at være hvid længere. Men efter sidste folketingsvalg kunne jeg helt klart mærke, at der skete noget. Mohammed, min gode ven, der solgte mig falaffel og var ham, der hjalp mig med nøglen dengang, han kiggede mig i øjnene og sagde: "Ja, vi er jo kede af det i dag, for det viser sig jo, at de fleste danskere ikke vil have os her." Der kom et større skel, der var et eller andet, der kilede sig ned i mellem os, uden jeg ønskede det, og uden han ønskede det, men som bare kom til at ligge under overfladen.

Lad os tale om dine billeder. Hvad sagde folk til, at du svang et kamera frem?
Der var forskellige holdninger. Der er sådan et billede af en lille dreng, der lige stikker fingrene helt op i kameraet of laver sådan et slik fisse-håndtegn. To fingre og en tunge. Det var en attitude, jeg mødte, som jeg følte, jeg måtte have med. Den der frække "hvad kan vi gøre ved ham, hvor går grænsen?" Den mødte jeg helt klart fra mange unge knægte, de ville se, hvor meget de kunne drille mig, før jeg blev sur, men jeg blev jo ikke sur. Så fotograferede jeg dem bare, mens de gjorde det. Så det var én måde at blive mødt på. Men der var også rigtig mange, der ikke ville fotograferes, også fordi jeg ligesom blev en repræsentant for mediedanmark. Og det kunne de overhovedet ikke holde ud.

Der var også nogen, der var vildt søde. Der var en mand i en seng i bar overkrop, der fortalte mig om sine psykiske problemer, fordi hans familie var død, og han var tamil – det var helt vildt spændende, jeg brugte hele eftermiddagen hjemme hos ham. Han ville gerne ud med et eller andet. Han håbede nok, at jeg kunne fortælle en eller anden historie om Gellerup, som han kunne bruge i sit liv.

"Det er de eneste hvide, jeg har med i billedserien. Det var et kærestepar, jeg mødte. Vi aftalte, at jeg kom op i deres lejlighed klokken seks om morgenen, og så fotograferede jeg dem, mens de lå i deres seng."

"Jeg var gæst til en somalisk fejring af kvindernes internationale kampdag. Det var kun kvinder og deres børn. Kvinderne ville ikke fotograferes, så jeg tog billeder af deres børn, der dansede i stedet for."

"På et tidspunkt var der et arrangement, da den første del af et nyt strøg skulle åbnes. Her var der en grafitti-workshop, hvor et byggefirma havde stillet nogle vægge op, man måtte male på. De der børn, de var helt bange, de troede virkelig, at de lavede noget ulovligt. Det var sjovt, fordi det var indbegrebet af det der uskyldige, samtidigt med at det er lidt forbudt. Børnene derude, de spørger energisk: "Er du panser? Er du politimand?" Selvom de bare spiller fodbold eller maler på en lovlig væg. Den nye generation af børn derude, de ved godt, at man kan lave ulovlige ting. De gør det ikke, men alligevel er de bange for politiet. Der er nok mange, der har nogle ældre brødre, som måske har lavet lidt ballade i sin tid, men er vokset fra det."

Læs mere fra VICE:

Sådan er det at vokse op som hvid 'kartoffeldansker' i ghettoen

Min bedstefar stemmer på Front Nationale

Jeinere, Coke og Latent Racisme: Sandheder og Myter om Nordsjælland