Billeder: Jeff Stolowitz via Daytona Beach News-Journal
Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USAJeff Stolowitz gik lørdag morgen i vandkanten på Daytona Beach i Florida og samlede skrald op, der formentlig var blevet efterladt af college-bro's under deres årlige 'spring break'. Men så opdagede han noget mærkeligt, nemlig en fem-kilo tung pakke med cannabis pakket ind i brunt papir, som fik pakken til at ligne en kæmpe joint. Det skriver Daytona Beach News-Journal.Ved nærmere undersøgelse af det mystiske objekt lagde han mærke til et tyndt lag blod i hver ende af den 45 centimeter lange pakke."Så tænkte jeg, at jeg hellere måtte lade være med at røre ved noget," sagde Stolowitz til Orlando Sentinel. "Det var lidt skræmmende."I stedet for at nakke den kæmpe joint ringede Stolowitz til de lokale myndigheder, som kom for at tjekke den ud. Repræsentanter fra Volusia County Beach Safety endte med at teste pakkens indhold – hvilket de vurderede til omkring 2,25 kilo cannabis uden vægten af vandet – og destruerede den.Mike Berard fra Volusia County Beach Safety fortalte til Orlando Sentinel, at hvem end, der havde sat pakken til havs, formentlig havde dyppet den i blod for at forsøge at aflede narkohunde fra dens stærke lugt. Pakken var dækket af så mange krebsdyr, at Berard og hans hold vurderede, at den havde flydt rundt i havet i mindst to uger."Det sker faktisk oftere, end man skulle tro," sagde Berard til Orlando Sentinel. "Når vi har de her store bølger, skyller der altid de mærkeligste ting op på stranden."Efter at have set hvordan nogle spring breakers håndterer forskellige ting, der skyller ind på stranden, er det formentlig en god ting, at Stolowitz fandt cannabis-søpølsen i tide.
Annoncering
