Annoncering
Øl

Man løser ikke problemet med sexisme i ølverdenen ved at ignorere det

Den prisvindende hjemmebrygger Mandy Naglich deler sit syn på det, ølverdenen gør rigtigt i forhold til sexisme — og på det, der kan gøres bedre.

af Mandy Naglich
24 marts 2017, 9:00am

Den her artikel er oprindeligt publiceret af MUNCHIES i USA.

"Hurra — en kvinde!!" Den tanke må være gået gennem hovedet gennem arrangørerne, da jeg sidste år var den eneste kvinde, der vandt en guldmedalje til konkurrencen National Homebrew Competition i USA. Nu vill billederne fra arrangementet se noget mere kønsbalanceret ud med både mandlige og kvindelige medaljevindere, tænkte de sikkert. Hvilken lettelse!

Mikrobrygindustrien elsker at vise sine kvindelige medlemmer frem. Alle vegne kan man se billeder af Meg Gill, der er medstifter og direktør i Golden Road Brewing, og af Kim Jordan, der er medstifter af New Belgium Brewing Company. Den ansvarlige for the Brewers Association er Julia Hertz: En kvinde! Hvordan kan den her branche overhovedet have et problem med sexisme, når så mange fremtrædende kvinder er en hyldet del af den?

Jaja, der er ikke mangel på kvinder i branchen. Selvom der er et betydeligt skel mellem kønnene, når det gælder lederstillinger, er skellet ikke lige så udtalt som det er indenfor eksempelvis tech- og finanssektoren. I 2014 havde 17 procent af mikrobryggerierne en kvindelige direktør, og 21 procent havde en kvinde i en ledende rolle. Selvsamme år i Silicon Valley indtog kvinder kun 11 procent af de ledende stillinger og kun sørgelige 9 procent af stillingerne på direktionsgangene.

Der hvor kvinderne virkelig mangler, når det handler om mikrobryg, er blandt forbrugerne. Kvinder udgør kun 25 procent af dem, der drikker mikrobrygget øl ugentligt.

Det er fordi, mikrobryg har et sexismeproblem — et problem, der ikke kommer til at forsvinde, bare fordi man ignorerer det eller slår det hen. Et sexismeproblem, der er nødt til at blive italesat.

LÆS MERE: Vi er ikke 'kvindelige kokke'. Vi er bare kokke

John Holl, redaktør for magasinet All About Beer og forfatter til bogen The American Craft Beer Cookbook, havde hjertet på det rette sted, da han i sidste måned skrev, at magasinet nu ville distancere sig fra øl med navne og etiketter, der objektiviserer kvinder. Den "distance" består i, at man ikke længere vil anmelde eller skrive om den slags øl i magasinet og på hjemmesiden, med mindre omtalen har en vis nyhedsværdi.

De her etiketter og ølnavne er kritiseret for at have sexistiske undertoner.

Når emnet tages op i medierne, henover en middag eller i forbindelse med branchearrangementer, hører man ofte de samme argumenter: "Slap af, det er jo bare øl" eller "Det skal forbrugernes penge nok afgøre. Det er ikke vores opgave at tage stilling til sådan noget." Prøv bare at se kommentarerne på udtalelsen fra All About Beer eller på nogle af de modsvar, det affødte.

Min reaktion på det første argument er i bund og grund bare et dramatisk og opgivende støn, da "bare øl" er noget, jeg har dedikeret de sidste seks år af mit liv på at studere og nyde. Mit svar til det andet argument er: Ved I hvad? Folk lader allerede deres penge tale. Og det er ikke til mikrobryggeriernes fordel.

Når kvinder ser produkter med navne som "Tramp Stamp", "Silent Vixen" eller "Panty Peeler", så ignorerer de ikke bare de flasker og bestiller en øl med et mere smagfuldt tilnavn. De fravælger simpelthen hele udvalget af øl, sandsynligvis mens de ruller med øjnene.

LÆS MERE: Banksy's kunst finansierede mit bryggeri

Ifølge Wall Street Journal er de amerikanske alkoholproducenters omsætning steget med 30 procent i løbet af de seneste ti år til et samlet beløb på 68 milliarder dollars (cirka 468 milliarder kroner). I løbet af den samme periode steg spiritusproducenternes omsætning med 40 procent, og vinproducenternes omsætning steg med 35 procent, hvorimod ølproducenternes omsætning kun steg 23 procent.

I 2015 krævede det, at en butik i Chicago nægtede at sælge produkter fra bryggeriet Sweetwater Brewing, før bryggeriet ændrede etiketten på deres øl Happy Ending Imperial Stout. Den originale etikette forestillede en blinkende geisha, en æske papirlommetørklæder og en beskrivelse, der solgte en "stor dry-hoppet stivert". Butikkens bestyrer, Adam Vavryck, lod det ikke være op til kunderne at træffe en afgørelse. Han så noget, der ikke hørte hjemme i ølverdenen og distancerede sig fra det sexistiske budskab.

Det er den slags "distance", vi skal se mere af. Ikke at man ignorerer eller affejer et budskab, der nedgør det kvindelige køn, men at man rent faktisk tager stilling og gør noget for at stoppe det budskab. Et budskab, der er totalt unødvendigt — man kan jo sagtens få øllet ud til forbrugerne på anden vis.

Jeg har altid følt mig velkommen i den her branche. Jaja, jeg har måtte stå på mål for forskellige spørgsmål, der som regel blev kastet i min retning som en slags test det øjeblik, jeg åbnede munden til et arrangement. Men det er også noget, der hænder indenfor andre brancher. Faktisk har jeg ofte følt mig hyldet som en kvinde med noget på hjerte og bryggermod.

Men også jeg har haft ubehagelige oplevelser i min egenskab af forbruger.

Foto fra Flickr-brugeren TheDigitel Beaufort

For et par år siden skulle jeg købe en gave vej til fest hos en af mine venners familie. Jeg snuppede mig en dessertøl med hindbærsmag fra et af mine yndlingsbryggerier — den perfekte værtindegave. Jeg smilede for mig selv ved tanken om at kunne hjælpe andre med at opdage nye øl.

LÆS MERE: Ghanas første mikrobryggeri gentænker måden man brygger øl på i Afrika

Men så i køen til kassen sagde min ven: "Øh, den der kan du ikke give til min mor!"

Da jeg kiggede ned på flasken, var etiketten udsmykket med en illustration af en kvinde med bar ryg, der  pressede hindbærsaft udover sig selv.

"Det lagde jeg ikke engang mærke til," svarede jeg pinligt. "Jeg har sgu nok aldrig rigtig kigget på etiketten før. Det er virkelig en god øl, men okay, jeg køber bare  champagne i stedet."

Champagnen blev taget godt imod, men jeg ville ønske at nogle ville have sagt fra overfor den etikette, før den blev klistret på en god øl, så jeg kunne have taget den med uden at gøre nogle pinligt berørt.

Det er det, der skal til: At man siger fra. Sexisme i mikrobrygverdenen forsvinder ikke, hvis vi ignorere det.


Mandy Anglich er en flttig hjemmebrygger og guldmedaljevinder ved National Homebrew Competition.

Tagged:
Munchies
Food
sexisme
kvinder
mikrobryg