Fra danske frikadeller til libanesisk hummus: En historisk gennemgang af madkrige
Illustration af Peter Berke

FYI.

This story is over 5 years old.

madkrig

Fra danske frikadeller til libanesisk hummus: En historisk gennemgang af madkrige

De største madslag strækker sig fra kampen om salt i det 16. århundrede til oprør over manglende svinekød i en vuggestue i Randers.

Salt, pommes frites, te, frikadeller og hummus. Opskriften på en hyggelig onsdag aften? Helt sikkert, men det er også en liste med ingredienser, der har ført til internationale konflikter, væbnet opstand og endda bandlysning og invasion. Kombattanterne har duelleret både til søs og på land, i Mellemøsten, i North Carolina og i og omkring en vuggestue i Randers. Og ikke mindst har slagsmål om madvarer direkte eller indirekte involveret Helle Thorning Schmidt, Mahatma Ghandi og Donald Trump. Her er en gemmegang af nogle af historiens største food fights.

Annoncering

Pommes frites-krigen (2003)

Hvad har masseødelæggelsesvåben (eller mangel på samme) med fritter at gøre? Jo, tilbage i 2003 forsøgte USA at få verdenssamfundets opbakning til en invasion af Irak. Frankrig var på grund af mangel på en FN-resolution (amerikanerne kunne ikke dokumentere deres påstande om irakiske masseødelæggelsesvåben) imod invasionen og stillede i modsætning til Danmark ikke ressourcer til rådighed. Frankrigs modstand fik restaurantejeren Neal Rowland fra North Carolina til at fjerne ordene french fries fra sit menukort og erstatte dem med freedom fries. "Når franskmændene ikke vil være med i krigen, bør vi boykotte pommes frites og alt fransk," sagde han i et interview. Inspiration til omdåben fik han fra en efter hans mening lignende situation, da man under 1. verdenskrigs kamp mod tysken omdøbte sauerkraut til "liberty cabbage" og frankfurtere til "hot dogs".

VIDEO: Munchies præsenterer: Kunsten at lave en dansk hotdog

Restauratørens kamp inspirerede den republikanske politiker Bob Ney til at få omdøbt french fries til freedom fries i tre af kongressens cafeterier, som brugte det nye navn i tre år. En del restauranter gjorde det samme. Det lykkedes i 2007 Rowland at få patent på navnet freedom fries.

Det er i øvrigt langt fra første gang, pommes frites har været genstand for international konflikt. Belgierne påstår vedholdende, at det er dem og ikke franskmændene, der har opfundet fritterne, og at navnet french fries skulle være opstået på grund af en misforståelse. Angiveligt troede amerikanske soldater under 1. Verdenskrig, at de var i Frankrig og ikke Belgien, da de blev præsenteret for, hvad vi uden at fornærme nogen kan nøjes med at omtale som bjælker.

Annoncering

Hvad har masseødelæggelsesvåben (eller mangel på samme) med fritter at gøre?

Èn journalist mener at kunne påvise opfindelsen helt tilbage til 1680. Men dengang var det nuværende Belgien under spansk herredømme, hvorfor Spanien i dag teoretisk set – og hvis journalistens endnu ikke fremlagte dokumentation i øvrigt holder vand – ville kunne tage æren for opfindelsen.

Frikadellekrigen 2013-2016

Da det kom frem, at en vuggestue i Randers havde besluttet ikke at servere svinekød, faldt det et medlem af byrådet for Dansk Folkeparti alvorligt for brystet.

"Det hører ikke til i danske traditioner, at man tilsidesætter andre behov for at tilfredsstille et mindretal," sagde Frank Nørgaard til Ekstra Bladet i 2013. "Vi tvinger ikke nogen til at spise svinekød, men vi kan simpelthen ikke acceptere, at man i misforstået godhed ønsker at sortere svinekød ud af madordninger."

Som institutionen Børnehuset Jennumparkens køkkenchef forklarede, benyttede man halalkød. Dels for at tage hensyn til de muslimske børn og dels for at slippe for at skulle lave flere retter. Dette gjaldt dog kun vuggestuebørn og ikke børnehavebørn, der altid fik tilbudt svinekød. Frank Nørgaard tog ikke desto mindre på sin kappe at sikre alle danske børns ret til forloren hare à la farmor og hakket gris i egen tarm gennem et krav om, at svinekød skulle skrives ind i madplanen. En madplan, der ellers blot skulle godkendes lokalt af institutionernes forældrebestyrelse.

Annoncering

Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt bar faklen videre og insisterede ligeledes på børnenes ret til svinekød, hvilket førte til, at hun hurtigt blev kendt som først "Frikadelle-Helle" og senere – i The Economist – "Hamburger Helle". Hun foreslog desuden et halalkød-mærke, så man kunne vælge Allahs velsignelse over det slagtede dyr fra. Efter meget lang debat lykkedes det endelig Dansk Folkeparti støttet af Venstre at få godkendt forslaget om tvungen svinekød i madplanen for samtlige børneinstitutioner i Randers Kommune. Det skete mandag 18. januar 2016. Forslaget blev vedtaget med 16 stemmer mod 15.

Saltkrigen 1540-1542

Før opfindelsen af køleskab og dåsemad var det udelukkende takket være salt, at man kunne konservere sine friske råvarer. Den store efterspørgsel betød, at magthavere verden over kunne lægge så store skatter på lige præcis denne vare, at Salt Bae ville have været ruineret efter to knips med fingrene. Moskva var for eksempel allerede i 1648 på randen af revolution, da Tsar Alexei I indførte en saltskat, og i Indien stod Mahatma Ghandi i 1930 i spidsen for en 24 dage lang march i protest mod englændernes monopol på salt og beskatning. En endnu ældre konflikt er Saltkrigen 1540-1542. Pavestaten indførte i 1531 en saltskat og forhøjede den i 1539. Det i forvejen oprørske bystyre Perugia (i det nuværende Norditalien) nægtede at betale, hvilket fik pave Paolo III Farnese til først at lyse samtlige byens indbyggere i band og derefter at invadere. Bystyret havde kun 2.000 soldater men fik støtte af Firenzes Medici-familie. Ikke desto mindre måtte Perugia snart overgive sig, og mange af de stolte byboere udvandrede.

LÆS MERE: Jeg mødte Salt Bae og spiste på hans restaurant i Tyrkiet

Annoncering

Den dag i dag protesterer man mod overgrebet ved at bage brød uden salt. Det garnerer man med ekstremt saltholdig ost og charcuterie. Onde tunger vil dog sige, at det saltløse brød ikke har noget med perugiansk stolthed at gøre, men simpelt hen blev opfundet, da en konflikt mellem Pisa og Firenze allerede i 12. århundrede gjorde salt svært tilgængeligt og derfor alt for dyrt.

Boston Tea Party (1773)

Hvis den engelske konge havde været mindre grådig, kunne han teoretisk set have beholdt Nordamerika som koloni - og verden havde været forskånet for daglige Trump-tweets. I hvert fald var det en skat på te, der blev startskuddet til den amerikanske revolution. Opstanden begyndte at ulme i 1765, da englænderne begyndte at opkræve særskatter fra deres amerikanske kolonister. En gruppe kendt som Sons of Liberty – hvilket snart blev et generelt udtryk for kolonister, der trodsede engelske skatter – kæmpede imod, og det var da også Sons of Liberty, der i 1773 trodsede en ny skat på te, som man jo by jove ikke kan leve uden!

16. december 1773 bordede aktivister fra Sons of Liberty skibe i Bostons havn og smed i protest deres last af te i vandet. Begivenheden blev kendt som Boston Tea Party, og den førte til et engelsk modpres, der i sidste ende resulterede i den amerikanske revolution, som kolonisterne som bekendt gik sejrrigt ud af. Blandt de mest kendte medlemmer af Sons of Liberty var Samuel Adams, Paul Revere og John Hancock. Sons of Libertys flag (fem røde og fire hvide striber) blev senere opdateret og fik navnet Stars & Stripes. Boston Tea Party fik i 2009 en slags revival, da autonome grupper af konservative under det fælles navn Tea Party-bevægelsen kæmpede mod blandt andet ObamaCare og andre store administrative budgetposter. Til gengæld organiserede modstandere af Tea Party-bevægelsen såkaldte Coffee Party-møder, hvor man så højlydt protesterede mod republikanerne - og især Tea Partyerne.

Hummuskrigen (2008 - )

Kan man tage patent på en spise, der er tusindvis af år gammel og som har rødder i en region snarere end et land? Ja, mente direktøren for The Association of Lebanese Industrialists tilbage i 2008, og så tog organisationen – inspireret af Grækenlands succes med at kræve retten til fetaost - de første skridt til at registrere hummus som libanesisk. Det faldt naturligt nok israelerne for brystet. At tage patent på hummus svarede til at tage patent på brød, mente de, og så var konflikten i gang. Det lykkedes dog ikke libaneserne at få EU til at give dem patent på hummus, hvorfor man i stedet forsøgte at vinde hævd ved at slå verdensrekorden for den største omgang hummus. I 2009 kreerede man derfor en omgang hummus på to tons. Det kunne israelerne sagtens slå. Bare to måneder senere præsterede de – i øvrigt palæstinensiske israelere, der ville demonstrere, at hummus er for alle - at servere 4.5 tons hummus på en gang.

LÆS MERE: En palæstinenser og en israeler laver hummus for at hjælpe Berlins flygtninge

Og så blev det for alvor tungt. Ifølge Guinness Rekordbog vejer den største portion nogensinde serveret 10.452 kilo. Den blev serveret 8. maj 2010 og var lavet af kokken Ramzi Choueiri og 300 libanesiske studerende på Al-Kafaat University in Beirut. Sidste slag i hummuskrigen stod i juli 2015, da israeleren Oren Rosenberg informerede Guinness om, at han ville producere og servere hele 15 tons hummus. Repræsentanter for rekordbogen mente dog, det var for farligt at rejse til Israel og dokumentere bedriften, og derfor er det stadig Libanon, der har rekorden. Det er dog en amerikaner, Matt Stonie, der har verdensrekorden i hummusspisning på tid: Godt 2,5 kilo på seks minutter.