FYI.

This story is over 5 years old.

internettet

Abnormt stor kylling skræmmer og forvirrer internettet

"Bruh, det der er ikke en kylling."

Når man taler om gigantiske kyllinger falder tankerne som regel på de omkring ni milliarder slagtekyllinger, der hvert år må lade livet alene i USA.

Og hvor vi som regel forestiller os sådanne kyllinger som værende fastlåste i bure og for fede til at bevæge sig, findes der en anden slags kylling i overstørrelse derude. Den er alt andet end immobil –– og den kan være et skræmmende bekendtskab for de uindviede

Annoncering

For nyligt delte twitterbrugeren @LifesBook_Ceo en video af hvad, der lader til at være en relativt normal kylling, som stikker hovedet ud af et hønsehus. Men da kyllingen bevæger sig ud af hønsehuset og ned ad trappen, minder den mest af alt om en 60 centimeter høj Tony Soprano, der bevæger sig ned ad sin indkørsel for at hente morgenavisen –– iført en morgenkåbe af fjer.

Svaret på dit spørgsmål, kære @LifesBook_Ceo, er nej. Du er helt sikkert ikke den eneste, der undrer dig over, hvorfor den kylling er så forbandet enorm, eller hvorfor den har fjer på tæerne. Mangt en twitterbruger var mindst lige så forvirrede over monsterkyllingen, og nogle gik endda så langt som til at påstå, at videoen var falsk, og at kyllingen faktisk var et menneske i forklædning.

Det fjerklædte bæst lader til at være lige dele fjerkræ og lige dele fjeret velociraptor –– en påmindelse om fuglens forhistoriske aner. Man skulle tro, at en så grotesk stor skabning ville høre hjemme på et laboratorie hos en ond videnskabsmand, men den her fugl lader til bare at være en glad baggårdskylling, der lever et liv langt fra det industrielle landbrugs klør.

Om kyllingen er udset til at blive til aftensmad, og hvordan den dog er blevet så stor, vedbliver ubesvarede spørgsmål. Den originale video kan spores tilbage til en facebookbruger fra Kosovo, mens en YouTube-kanal med lignende videoer indehaves af en mystisk person ved navn John Doe. Vi har dog fundet ud af, at skabningen tilhører racen Brahma, der i modsætning til slagtekyllinger kan vokse sig enorme fra naturens hånd og veje op til 8 kg. Nå ja, og ifølge hjemmesiden Country Rebel er kyllingens navn "Big Boss", hvilket er meget passende og ret sejt, hvis altså det er sandt.

En Brahma kylling. Foto via Flickr-brugeren Thomas Vlerick.

Brahmaen var engang den mest udbredte kilde til kyllingekød i Storbritannien, og det hørte sig, at et enkelt eksemplar kunne brødføde en hel familie. Men der florerer altså stadig andre teorier.

Kunne du tænke dig at sætte tænderne i skabningen fra videoen? Måske har den allerede udset sig dig som sit næste måltid.