FYI.

This story is over 5 years old.

Cannabis

Derfor skal du tænke på cannabis som du tænker på vin

“Hvorfor ikke parre cannabis med mad, hvis det alligevel opbygger appetit og fremhæver madens smag? Det er på tide, vi gør det lige så normalt at parre mad med cannabis, som det er at parre mad med vin."

"Den her joint er blevet valgt som aftenens første parring, da den vil hjælpe jer med at løsne op efter en lang arbejdsdag. Den her sort er rig på CBD (Cannabidiol), så I bliver ikke alt for skæve lige med det samme, og smagen vil komplimentere forretterne."

Ordene kommer fra en tjener, da hun præsenterer mig for en bakke, der er fyldt med joints. Det er lige så formelt, som da hun tidligere på aftenen serverede grillede rejer på spyd med passionsfrugt.

Annoncering

Kort tid før Californien skal stemme for eller imod Proposition 64 — en lovændring som kan gøre Californien til den femte amerikanske delstat, der lovliggør både medicinsk og rekreativt brug af cannabis — samles mere end 130 mennesker et hemmeligt sted i det vestlige Los Angeles til en aften med lækker mad, lokale vine og cannabis. Det gør de for at fejre, at cannabisvirksomheden Flow Kana endelig leverer bæredygtigt, økologisk og solmodnet mikro-cannabis til LA fra Mendocino. Det er også første gang, jeg nogensinde er blevet inviteret til en cannabis-middag her i byen.

Jeg tager en kæmpe bid af en dybstegt, Cheeto-paneret kimchi-riskugle tilberedt af kokken Chris Oh. Så tænder jeg op i den stramtrullede joint og suger derudaf. Tjeneren har helt ret: Den tobakslignende peberagtige sky, der genereres af den her unikke sort fra Mendocino County (med navnet "balanceret mellem nåletræerne"), går godt sammen med lagene af knasende ostechips, der omfavner kuglen af ris.

joints

Udvalget af joints fra Flow Kana, der blev delt ud i løbet af aftenen.

Jeg renser ganen med lidt chenin blanc fra Habit Wine Company, inden jeg smager på en rå kammusling vædet med yuzusaft, vadouvan-karry, mandler og koriander. Retten er lavet af kokken Steven Fretz. Jeg tager endnu et dybt hvæs af min joint, og med ét bliver kammuslingens møre konsistens og parfumeagtige citrus punch markant forstærket. THC'en på 7,2 procent begynder langsomt at påvirke mine smagsløg. Da jeg vender mig rundt, stiger tykke skyer op fra terrassen mod nattehimlen. Alle, der er til stede, er exceptionelt snakkesalige og muntre — for at sige det mildt.

Annoncering

De her kokke forbereder sig på normaliseringen af et kulturelt fænomen, der sandsynligvis vil tage fart, hvis lovforslaget bliver vedtaget i november.

Menuen er inspireret af "stoner cuisine", fortæller Oh, som indrømmer, at han røg meget, da han var yngre. Så man kan sagtens forstå Ohs Cheeto-panering og Fretz' friterede løg serveret på tykke skiver tun tataki med pressede æbler og selleri. "Nævn en kok, der ikke elsker at ryge sig skæv," siger Fretz konstaterende.

Da jeg spørger Fretz, hvad der inspirerede hans bidrag til menuen – der også byder på en dessert af brioche-doughnuts med glasur af brunet smør – svarer han: "Brunet smør har en nærmet petroleumsagtig smag og duft, lidt som de terpener der var i den medfølgende Blå Drøm, vi parrede retten med." Han fortalte, at aftenens første joint ville være tropisk og frugtagtig, og derfor serverede han passionsfrugt og yuzu med kammuslingen.

Kok Chris Ohs koreansk inspirerede fried chicken.

Ved at deltage i et cannabisorienteret middagsselskab af denne størrelse har Fretz og Oh — sammen med Ohs forretningspartner Stephane Bombet fra Bombet Hospitality Group — forberedt sig på normaliseringen af et kulturelt fænomen, der sandsynligvis vil tage fart, hvis lovforslaget bliver vedtaget i november.

På grund af den nuværende cannabislovgivning i Californien skulle alle inviterede bevise, at de havde fået en recept på medicinsk cannabis. På trods af det tænkte hverken Fretz eller Oh på de negative konnotationer, der også er forbundet med cannabis. "At blive forbundet med cannabis er på ingen måde stigmatiserende for mig," fortæller Fretz.

Annoncering

"Hvis man stadig har et problematisk forhold til cannabis i 2016, så bør man grave sig ned i et hul et eller andet sted. Lad os være helt ærlige. Cannabis og kokke hører bare sammen," tilføjer han. "Alle kokke, der er bange for at blive involveret i cannabis, er for involverede i sig selv."

Fischers råd i forhold til parring af vin og cannabis er: kush med cabernet, og alle slags gammeldags stærke sorter, som eksempelvis Maui Wowie, sammen med syrlig hvidvin.

Middagen er også første gang, at vinmager Jeff Fischer er blevet bedt om at matche sine vine med cannabis. Som fortaler for den medicinske brug af cannabis var han ekstatisk, da han blev stillet overfor opgaven. "Helt ærligt, dude, cannabis får vin til at smage bedre," siger han dagen efter. "Præcis som vin har cannabis en masse karakteristika, der sætter gang i de samme sanser, man bruger, når man nyder vin.

dinner-atmosphere

"Jeg tror, at folk, der som jeg vælger at købe vin fra kvalitetsbevidste, lokale små vinbønder i stedet for de store producenter, også vil sætte pris på mikrodyrket cannabis, som det der blev delt ud i går aftes."

Fischers råd i forhold til parring af vin og cannabis er: kush med cabernet, og alle slags gammeldags stærke sorter, som eksempelvis Maui Wowie, sammen med syrlig hvidvin. Man kan sige jo tungere cannabis jo tungere vin. Han mener, at vi kun er i den begyndende fase af vin og cannabis sammensætning, og han opfordrer folk til at eksperimentere.

Aftenen slutter med klapsalver, da Oh serverer bjerge af sprød og chili-dækket koreansk fried chicken. Men inden vi får lov at gå i gang med maden, viser Mikey Steinmetz, direktør i Flow Kana, hvordan man bedst får smagt på terpenerne i aftenens sidste sort— en indica-domineret Lemonhead OG med 25,3 procent THC. Det kræver både tålmodighed, og at man tager tørre hvæs af jointen, inden den tændes, så man rigtig får smagt på de urteagtige kvaliteter først.

Jeg spørger Steinmetz om, hvorfor han valgte at lancere sit firmas cannabis i LA med et middagsselskab.

"Husk på, at cannabis også fungerer som social smørelse under sociale eksperimenter," fortæller han. "Hvorfor ikke parre cannabis med mad, hvis det alligevel opbygger appetit og fremhæver madens smag? Det er på tide, vi gør det lige så normalt at parre mad med cannabis, som det er at parre mad med vin. Og så bygge bro mellem de to verdener."