internettet

Jeg mødte Salt Bae og spiste på hans restaurant i Tyrkiet

Det lykkedes mig at finde internetstjernen Nusret Gökçe og få et interview på hans restaurant i Ankara.

af Liz Cookman
11 februar 2017, 7:00am

Hvordan vil du have dit kød saltet? I 2017 er der kun ét svar: det skal saltes, som kun Salt Bae kan gøre det.

Salt er ikke længere bare salt, med mindre det er drysset forbi den bronzefarvede underarm, der tilhører den tyrkiske kok Nusret Gökçe. Han er indehaver af steakhouse-kæden Nusr-et og det største kulinariske meme i øjeblikket. I en verden hvor folk ihærdigt forsøger at skære ned på deres kødforbrug, kæmper Gökçe en ihærdig kamp for at gøre kød sexet igen.

For de af jer, som ikke er bekendt med Salt Bae (hvor fanden har I været?), så er det navnet, som Gökçe fik tildelt, efter hans Instagram-videoer gik viralt i løbet af de sidste par måneder. Folk over hele verden er faldet for Salt Baes stramme t-shirts, kødudskæringer og den teatralske måde, han salter kødet på.

Det har været med til at inspirere en dans og en hyldestkage, og Salt Bae er blevet et hit blandt kendisser (både Rihanna og Ben Affleck er blevet set iført t-shirts med billeder af den tyrkiske kok). Han har lavet mad til Leonardo DiCaprio, og han har senest løftet sløret for sine planer om at åbne en restaurant i London.

Du har ikke levet, hvis du ikke har set den video, hvor han gnider marinade ind i et stykke svinekød, som masserede han en elsker. Inden da har han fjernet en buket roser, der stiller op fra grisens anus.

LÆS MERE: Salt Bae vil åbne en restaurant i London

Uanset om han er en genial mediemaskine eller bare en smule genert, så har Gökçe undviget spørgsmål, der handler om personlige detaljer. Da det lykkes mig at skaffe et interview med ham på hans restaurant i Ankara i Tyrkiet, så får jeg heller ikke meget ud af ham.

"Hvordan kunne jeg være vegetar? Jeg sælger kød. Vi spiser ikke andet end kød," fortæller Gökçe mig på engelsk, selvom han til lokal presse har givet udtryk for, at han ikke taler andre sprog end tyrkisk.

Og meget længere når vores samtale ikke. Det lader til, at det "interview", jeg var blevet lovet, i virkeligheden bare er en mulighed for at følge Gökçe i en halv time, mens han får taget billeder sammen med en lang skare af fans.

SaltBae-restaurant-meme-turkey

Nusret "Salt Bae" Gökçe poserer sammen med fans på hans restaurant i Ankara. Alle billeder taget af artiklens forfatter.
salt-bae-interivew-MeandSaltBae2 Artiklens forfatter sammen med Gökçe.

Mens han tager mig om livet og trækker mig tættere til sig, så jeg kan få taget mit billede med ham, spørger Gökçe: "Har du en kæreste?" Sjovt nok kan folk altid finde de rigtige gloser til det spørgsmål.

Før han blvet et meme, var Gökçe kendt i Tyrkiet, men den internationale succes har på ingen måde været dårligt for forretningen. De høje priser på restauranten i Ankara tiltrækker hovedsageligt den lokale elite, hvilket man tydeligt kan se på parkeringspladsen udenfor, hvor der holder en Maserati, en Mercedes og en BMW. Restaurantens manager Mesut siger, at alle kunder bliver behandlet ens.

salt-bae-Nusr-etOutside

Indgangen til Nusr-et i Ankara.

"Nogle folk sparer op i flere måneder for at kunne spise here," siger han.

Og man forstår godt hvorfor. Menuen på Nusr-et består af rene publikumsfavoritter: 'Oksekøds-sushi' (oksekød viklet omkring ris og overhældt med parmesan- og avokadosauce) grilles med en gasbrænder ved bordet, så det står op med store flammer. Saftigt kød bliver hakket i bedste Salt Bae-stil, og den første skefuld smøres ind i wasabi-sennep og serveres af en tjener med et imponerende overskæg. Ansigtsbehåring er tydeligvis en del af "konceptet" her på Nusr-et.

salt-bae-interview-Nusre-etKitchen3

En af kokkene på Nusr-et demonstrerer Salt Baes saltdrysningsteknik.

Til dessert er der honningdryppende baklava, som bliver skåret op og serveret med gedemælksis. Restauranten er en flamboyant oplevelse, og hvis man regner efter antallet af billeder, der bliver taget, så ser det ud til, at fleste kunder får noget for pengene.

salt-bae-Nusr-etbaklava3

Baklava med gedemælksis.

Men det er kødet, som Gökçe gerne vil have, at restauranterne skal kendes på. Kædens navn er et ordspil på navnet Nusret, hvor bindestregen fremhæver bogstaverne "et", som er det tyrkiske ord for kød. Restauranterne serverer kun dyr, som er opdrættet og slagtet på deres egen gård og slagteri i nærheden af Istanbul.

"Der er en meget streng udvælgelsesproces," siger Mesut. "Vi har vores egne dyr, og Hr. Nusret vælger kun det bedste kød. Hvis der er fem tons lød, kan det være, at han kun udvælger 100 kilo, som kan bruges i restauranterne. Vi leder efter den absolut højeste kvalitet, og hvis vi hentede kød fra andre leverandører, så ville det sikkert ikke være godt nok til os."

Der var ikke noget svar på, hvad der i så fald vil ske med alt det overskydende kød.

salt-bae-restaurant-dinner-BeefSush1

Oksekøds-sushi, som bliver grillet ved bordet.

Det er Gökçe selv, som opfinder retterne. Oksekødssushi – som ikke er helt råt, da det ikke ville passe til tyrkiske smagsløg – opstod i jagten på en ny måde at servere kød og ris sammen. Efter mange forsøg gennem tre år ramte de plet med den her servering.

"Vi har mange hænder, men vi er én hjerne," siger Mesut.

Heldigvis er det ikke alle på Nusr-et, som er bange for at dele ud af citater.

salt-bae-Nusr-etKitchenSelfie

Artiklens forfatter, midten, tager en selfie med kokkene på Nusr-et.