FYI.

This story is over 5 years old.

Restaurant Confessionals

Livet som kok gjorde mig afhængig af sex

Før jeg begyndte at arbejde i et køkken, var jeg en nørdet design-studerende. Men de mange og lange timer på arbejde, afholdt mig fra normale romantiske forhold, og istedet udviklede jeg en trang til hed, hurtig og uforpligtende sex efter arbejde.
Foto von Marty Desilets via Flickr

Tidligere kok, 33, London

Professionelle køkkener har deres helt egne vejrsystemer, der eksisterer uafhængigt af resten af kloden. Luften er tyk af spruttende fedtstof, røg, og den harske dunst af tøj, der er helt gennemblødt af sved. Uanset hvordan temperaturen er udenfor, føles det når køkkenet er i fuldt gang, som om man laver mad i midten af det vestlige Sahara.

Jeg er en af den slags mænd, der i årets varmere måneder, kan blive helt proustiansk i varmen. Der er bare et eller andet ved et par blottede bare ben, et glimt af et kraveben og en dyb halsudskæring, der kan gøre mig helt skeløjet. Jeg holder mig i skindet, men små glimt af kvindelig hud, der det meste af året er gemt væk, gør mig kåd som en teenager.

Annoncering

Hvor det for nogle er tordenvejr, der sætter gang i underlivet på den helt rigtige måde, er varme for mig en kilde til liderlighed. Der er bare noget animalsk over måden menneskekroppen reagerer på varme—svedperler, hudens rødmen, folks udmattede jamren. Og selvom jeg ikke udelukkende kan skyde skylden for min (selv-diagnosticerede) sexafhængighed på mit arbejdsmiljø, så føles det ihvertfald, som om det spiller en stor rolle.

Når regelmæssig sex—eller bare intim kontakt med andre mennesker i det hele taget—er i høj kurs, begynder man at overveje sine muligheder.

Ja, du læste rigtigt: Sexafhængighed. Før jeg arbejdede i køkkener, var jeg en nørdet design-studerende, der elskede pot og litteraturtidsskriftet McSweeney's. Mit sexliv var gennemsnitligt—der var ikke så mange længerevarende forhold, men en acceptabel mængde god og tilfredstillende sex med kvinder, jeg både kunne lide og havde lyst til at tilfredsstille. Det ændrede sig alt sammen, da jeg besluttede mig for at droppe en karriere indenfor grafisk design, for istedet at gå i krig med noget, der rent faktisk gav mig sommerfulge i maven—madlavning.

Der var slet ikke tid til at bide mærke i tjenerstabens erotiske potentiale i mit første job på en travl restaurant i Soho. Jeg var chef-de-partie og ansvarlig for at forberede kasser med gulerødder og for at trimme sener og fedt af lammekød. Jeg arbejdede 16 timer i døgnet. Jeg vågnede, bundede to kopper espresso, tog på arbejde, tog hjem igen, og faldt i søvn med tøj på. Seks dage om ugen. Jeg magtede knap nok at løfte blikket og tale med andre af de køkkensansatte, og slet ikke med dem, der arbejdede ude i restauranten. Selvom min krop blev presset til det yderste—på et tidspunkt havde jeg plastre på fem ud af ti fingre og et brandsår på mit håndled der blottede fedtlagene—elskede jeg det. At få lov at arbejde med mad på den måde og ovenikøbet få penge for det, var en drøm der blev til virkelighed.

Annoncering

Det var først, da jeg begyndte i min anden stilling som junior sous chef på en anden travl og centralt beliggende restaurant i London, at jeg kunne mærke, at noget var anderledes. Alle kokke kan fortælle dig, at indtil du er nået dertil, hvor du kan åbne dit eget sted og diktere din egen tid, så har man ikke noget liv. Udsigterne til at skulle kunne bibeholde et forhold er nærmest ikke-eksisterende—jeg gjorde et forsøg, kortvarigt, men da jeg kun så hende efter midnat, eller i de få timer jeg var vågen om søndagen, var det kun et spørgsmål om tid, før hun—helt berettiget—sagde fra. Så når regelmæssig sex—eller bare intim kontakt med andre mennesker i det hele taget—er i høj kurs, begynder man at overveje sine muligheder.

Det udviklede sig til, at jeg havde regelmæssig sex med serverings-personalet.

Jeg synes ikke selv, jeg lyder klam, når jeg siger, at jeg som mand, kræver sex. Ofte. En hurtig spiller i badet hver morgen før arbejde er bare ikke nok—jeg er nødt til at kunne dufte til en kvindes hår, hendes hud, vores fysiske forskelligheder. Jeg vil ikke bare nøjes med at tilfredstille mig selv.

Derfor tog jeg mig selv i, i løbet af de varme, svedige timer i køkkenet, at være mere sextrængende end jeg nogensinde i mit liv havde været før. Jeg flirtede ustandseligt med tjenerne. Når aftenen var ved at være overstået, satte jeg mig i baren med bartenderne og brokkede mig over kræsne kunder, og det udviklede sig til, at jeg havde regelmæssig sex med serverings-personalet. Ikke bare en ad gangen—det viste sig nemlig, at alle knaldede med hinanden. De fleste af tjenerne, der hvor jeg arbejdede, arbejdede sig igennem køkkenpersonalet i deres fritid.

Annoncering

Der var en implicit gensidig respekt overfor karakteren af vores møder. Ingen ledte efter noget fast. Ingen var på udkig efter voldsomme kærlighedserklæringer. Vi ville bare have vild, hurtig og svedig sex, når arbejdsdagen var ovre, og en varm krop at sove ved siden af.

Og det passede mig fint i et par år. Når jeg startede nye steder, og i takt med at jeg steg i graderne, endte jeg ofte med at have været i seng med alle de kvindelige tjenere. Og mine fantasier blev mere og mere beskidte. Hvis en ny kvinde startede hos os, introducerede jeg mine medarbejdere til hende, mens jeg tænkte på, hvilken slags sex hun mon bedst kunne lide. Og sommetider satte jeg ord på mine tanker over for de andre kokke. Tro mig: En gruppe mænd, samlet i et varmt, trangt og energisk miljø, er bare grobund for klamme samtaler. Selvom man ikke selv kan stå inde for de ting, man får sagt, er det bare en udskreven regel, at man skal overgå de andre kokkes perversiteter. Er der kvinder i køkkenet, bliver jargonen nedtonet en smule, men min erfaring er, at kvinder er mindst ligeså gode til at give, som de er til at modtage. Det er fremragende.

Jeg nød et liv, hvor jeg kunne arbejde igennem, ignorere en hver form for virkelighed, hvor jeg slog mig ned sammen med en kvinde, og istedet bare have masser af tilfældig, uforpligtende sex.

Under alle omstændigheder begyndte jeg over tid—jeg var professionel kok i omkring otte år—at synes mindre og mindre om den person, jeg var blevet. Når jeg idag ser tilbage, ved jeg, at jeg på trods af både erfaring og evner, undveg at tage det store skridt og åbne mit eget sted, eller at påtage mig en form for seriøs og ansvarsfuld rolle et andet sted. Jeg manglede i hvert fald ikke tilbud. På et tidspunkt afslog jeg et prestigefyldt job på en tostjernet restaurant. Hvorfor? Fordi min tilværelse var bekvem. Jeg nød en tilværelse, hvor jeg kunne arbejde igennem, ignorere en hver form for virkelighed, hvor jeg slog mig ned sammen med en kvinde, og istedet bare have masser af tilfældig, uforpligtende sex.

Annoncering

Jeg var, for at sige det mildt, afhængig af at knalde servitricer.

Det nåede et punkt, hvor jeg begyndte at føle mig som en seksuel plage. Jeg tog mig selv i at sige ting til kvinder, jeg aldrig kunne have fundet på at sige bare et par år forinden, i at glo åbenlyst ned i deres kavalergang og i at belure deres numser, når de gik forbi mig. Jeg begyndte at bede til at vores hænder ville komme i berøring, når jeg sendte tallerkener ud til dem. Det var så latterligt.

Jeg voksede op omgivet af kvinder uden nogen mærkbar mandlig rollemodel. Min far—en udslidt, turnerende musiker—forlod os, da vi var helt unge, og både min mor og mine to ældre søstre indgød en voldsom respekt for kvinder i mig. Der var derfor, set fra et udviklingsmæssigt perspektiv, ikke noget i min fortid, der umiddelbart kunne have ledt mig til at have det forhold til kvinder, jeg fik som voksen. Jeg så aldrig min far være et svin overfor min mor, eller andre mænd opføre dig dårligt overfor kvinder. Men det var måske det, der var årsagen. Jeg havde aldrig oplevet en mand, der blev hængende.

Jeg ved godt, at ovenstående får mig til at fremstå som en taberagtig, liderlig teenager uden respekt for sig selv eller kontrol over sin pik. Og da min kokkekarriere nærmede sig sin afslutning, var det præcist sådan, jeg havde det.

Det er latterligt af mig, at tilskrive min afhængighed af uforpligtende sex—lad os bare være ærlige, det var dét, det var—til arbejdet i køkkenet, og jeg har jo tydeligvis en masse problemer med at binde mig, hvilket jeg i dag forsøger at råde bod på hos en psykolog. Men rent kronologisk var det arbejdsmiljøet i restaurationsbranchen, der fik det værste frem i mig.

Livet som kok tillod mig, at holde mig til korte affærer, som begrænsede sig til de sene nattetimer og tilfredstillede mine fysiske behov. Arbejdet betød, at jeg overbeviste mig selv om, at jeg absolut ikke kunne leve en anderledes tilværelse, og at den tilværelse jeg førte, var dét jeg ønskede, og var god til, og derfor bare skulle få så meget ud af som muligt. Hvis mine eneste forhold foregik om natten sammen med kvinder, der ligesom jeg, bare ville have et lækkert og hurtigt knald, overbeviste jeg mig selv om, at det var helt okay. Men det var det selvfølgelig ikke. Jeg gemte mig fra mig selv og en dybereliggende frygt for at blive afvist.

I år stoppede jeg som kok, efter at jeg var blevet opfordret til at se en psykolog af en pige, som jeg var blevet ved med at lede på vej, i et vagt forsøg på at holde hende interesseret i min åndssvage rutine. Det krævede en del af mig, men en dag mellem to vagter hoppede jeg på metroen og kørte ud til en fyr i det nordlige London, der meget sikker i sin sag antød, at det, jeg foretog mig, ikke var særligt sundt. Han sagde, at han kunne mærke, at jeg trængte til oprigtig intimitet, en der kunne matche min—åbenbart udenjordiske—trang til sex, men som samtidig kunne give mig stabilitet, kærtegn, ømhed, latter og den slags. Jeg havde bare overbevist mig selv om, at det ikke var noget for mig.

Jeg ved godt, at ovenstående får mig til at fremstå som en taberagtig, liderlig teenager uden respekt for sig selv eller kontrol over sin pik. Og da min kokkekarriere nærmede sig sin afslutning, var det præcist, sådan jeg havde det. Nu er jeg ved at omstille mig til en ny tilværelse, hvor jeg arbejder freelance med grafisk design. Jeg ser stadig psykologen, der hjælper mig med at få styr på mine Jeg er konstant liderlig og på udkig efter uforpligtende sex-tanker, fordi jeg, når jeg endelig møder den rette kvinde, vil være i stand til at give hende alt.

Denne artikel blev oprindelig bragt af MUNCHIES USA i juli 2014.