Vi spurgte kebabkokke i Danmark, hvordan de selv spiser deres shawarma

Er den gal med gearkassen, går du til en autoforhandler og får mekanikerens vurdering. Er dit WC i stykker, ringer du efter en VVS'er. Og er den gal med hovedet, går du til en psykolog. Kort sagt: Har vi et praktisk problem, opsøger vi en ekspert, der kan hjælpe os med at løse det problem.

Når det handler om fastfood, er det dog alligevel de færreste af os, der lader kokken bestemme, hvad vi skal spise. Men hvorfor stoler vi mere på dagbladenes anmeldelser, madbloggere og sider som Yelp og Tripadvisor end på de mennesker, der rent faktisk skal leve af, at du synes, deres mad er til at spise? De må da være en sand guldmine af kebab-tips?

For at finde ud af det gik vi på gaden i København for at spørge kebabkokke om, hvad de hælder i deres shawarma, når de selv skal spise den. Skal der løg i pitabrødet, rødkål i durum'en, og er man helt forkert på den, hvis ikke man beder om 'én med det hele?'

Jeg elsker pitabrød. Jeg har arbejdet med kebab i rigtig mange år, og jeg har en helt særlig måde, jeg godt kan lide at spise mit pitabrød på. Jeg starter med at smøre indersiden af pitaen med lidt chili, hvorefter jeg lægger kødet i. Derefter tilføjer jeg syltet rødkål, salat og tomater og cremefraiche-dressing. Og en gang imellem tilføjer jeg også fire-fem pomfritter.

Før jeg åbnede min restaurant i København, drev jeg restauranter i Istanbul og Alanya, og der var der altid pomfritter i kebabben. Det er ikke normalt herhjemme, men nogle af mine faste gæster har set, at jeg gør det, så nu beder de også om at få pomfritter i.

Jeg har arbejdet med shawarma i 17 år, og jeg spiser selv shawarma næsten hver dag. Jeg kan bedst lide durum. Vi serverer vores shawarma i et kurdisk fladbrød, som vi laver helt friskt til hver bestilling. Det er kurdernes nationalbrød, og jeg har spist det, siden jeg var barn. Som regel spiser jeg min durum med chili, hvidløg, salat, løg og jalapeños.

Jeg elsker, når maden er stærk. Det har jeg gjort, siden jeg var lille. Når jeg spiser chili, spiser jeg for fem personer. Også derhjemme. Mine yngste børn på fire og fem spiser også chili. Måske det bare ligger til familien? Men jeg anbefaler normalt ikke min specialitet til vores kunder. Det er ikke alle, der kan tåle mad, der er så stærk.

Jeg spiser en kebab, når jeg er sulten, og lige har ti minutter. Jeg kan bedst lide at spise pitabrød med shawarma. Et pitabrød er ikke for stort og kan spises hurtigt. Jeg putter løg i og mix-dressing, altså en blanding af thousand island og cremefraiche-dressing.

Når man arbejder med shawarma til dagligt, er man altid omgivet af duften af shawarma. Så når man selv skal spise det, har man brug for noget, der kan stimulere sanserne, og mix-dressing giver bare lidt mere smag.

Jeg spiser her i restauranten hver dag. Enten kylling eller okse-kebab, eller falafel eller en blanding af det hele. Men jeg putter aldrig dressing i, da jeg synes, at dressingen fjerner fokus fra kødet. Derudover blander jeg heller aldrig løg og chili. Jeg vælger enten det ene eller det andet.

Jeg spiser altid i pitabrød, og jeg foretrækker, at mit pitabrød er ristet helt sprødt, så det knækker, når jeg spiser det. Det genererer mig ikke. Det ligger jo alligevel i en papirlomme. Og går brødet helt i stykker, kan man jo bare spise med fingrene eller med en gaffel.

Jeg spiser shawarma næsten hver dag. Hvad, jeg spiser, afhænger af, hvor sulten jeg er. Er jeg bare en smule sulten, spiser jeg et pitabrød med halvt så meget kød, som vi normalt putter i, men er jeg meget sulten, spiser jeg et tyrkisk brød (et aflangt brød der minder om en kort baguette).

Jeg foretrækker at spise min shawarma med meget chili, hvidløgsdressing, løg, tomat og agurk. Ingen salat. Jeg putter en del chili i fordi, det passer rigtig godt til vores lammekebab. Og så drikker jeg en ayran til. Det, synes jeg, er mest lækkert.