Som hotelreceptionist i København har jeg oplevet folk, der pisser i minibaren

Velkommen tilbage til Restaurant Confessionals, hvor vi hører fra en del af restaurationsbranchen, som sjældent bliver hørt. Den her gang har vi talt med en hotelreceptionist i København. Hun arbejder stadig i branchen, så hun har bedt om at være anonym. Redaktionen er bekendt med hendes identitet.

På vores hotel kommer der alle typer gæster. Businessgæsterne skal ind og have noget mad efter arbejde og så op på værelset, konferencegæsterne er på hotellet hele dagen, mens feriegæsterne typisk besøger restauranten en enkelt aften.

Men der er også dem, som ikke engang gider at gå i restauranten, når de skal spise på hotellet.
Der er flere gæster, som selv har lavet mad på deres værelse. Vi har endda taget folk i at have deres eget komfur eller kogeplade med hjemmefra. Der var blandt andet nogle gæster fra Indien, som slæbte store papkasser mad med hjemmefra, og resten købte de i et supermarked, som ligger tæt på hotellet.

Folk kan sagtens finde på at sætte sig ind i hotelrestauranten og spise deres mad. Nogle gange spørger de kokken, om han vil lave deres mad, selv om vi jo ikke må tage mad ind udefra på grund af fødevarehygiejne.

Det er problematisk, at gæster laver mad på værelset, fordi det kommer til at lugte flere uger derefter, og så kan vi jo ikke leje værelset ud til andre gæster. Vi sprøjter med alt muligt og gør helt vildt meget rent, men det er så svært at overdøve visse krydderier. Hele hotelgangen kan lugte af det, og vi kan lugte det helt nede i receptionen. Det er selvfølgelig også et spørgsmål om brandsikkerhed. Folk kan jo komme til at sætte ild til et værelse.

Minibaren med alle de små flasker sprut er heller ikke altid i sikkerhed. Der er nogle gæster, der drikker dem, fylder vand i og skruer låget på igen, og det kan være svært at se, at låget er brudt. Men langt værre er de gæster, der vælger at tisse i flaskerne. De urinerer fandeme og sætter flaskerne ind i minibaren til de næste gæster. Det er ikke særligt lækkert. Vi har blandt andet haft et eksempel med en ginger ale. Det er jo lidt gult i det. Det er en meget lille flaske, så det må være ret svært at gøre det.

Vi kan ikke gøre det store andet end at trække gæsten på kreditkortet. Men det er jo svært, for det kan også være gæsten, som boede der inden, der har gjort det.

Housekeeperne finder ikke kun tis eller brudte kapsler. En gang blev der fundet en pistol - det viste sig dog bare at være en splatterpistol. Vi har også fundet sprøjter på værelset. Engang var der blevet jaget en sprøjte ned i en af de der informationsmapper i læder. Og en i gulvtæppet. Vi finder ofte brugte kondomer. Og så var der en, der fandt en brugt ble under madrassen. Hvem lægger en brugt ble ind under en madras, hvor man sover? Det var så klamt.

Det værste var en gæst, der havde overskidt det hele. Virkelig overalt. Det var på væggene, i sengen, på spejlet. Han havde tværet det ud over gulvtæppet. Det var så ulækkert, at jeg næsten ikke har ord for det.

Vi ved jo, hvem der har boet på værelset og går så ind og trækker gæsten for ekstra rengøring. Altså ekstra-ekstra rengøring. Vi kontakter ikke gæsten, for det vil være så pinligt for alle parter.
Det er i øvrigt vildt, hvad folk glemmer. For eksempel sexlegetøj. Vi fandt engang en gigantisk dildo. Vi kunne se, at det var en dansk gæst, men vi kunne ikke finde ud af, om vi skulle kontakte vedkommende. Hvad gør man? Det var en kvinde, og vi lagde dildoen i lost and found, og så kunne gæsten jo kontakte os. Det gjorde hun aldrig. Det havde jeg heller ikke gjort.

Engang fandt vi 10.000 kroner i kontanter midt på et bord. Også ure, smykker, sko, undertøj. Undertøj er det værste, og det smider vi altså bare ud.

Mest ubehageligt er måden, vi nogle gange bliver behandlet på. Nogle gæster taler grimt til os, fordi de ikke regner os for noget. Vi vil gerne gøre alt for vores gæster, men nogle gange kan vi jo ikke gøre noget ved det, hvis hotellet er fuldt booket, og en businesskunde vil have et superiorværelse, selv om de kun har bestilt et standardværelse. De kan begynde at råbe og skrige nede i lobbyen, sige at det er et lortehotel og kaste med ting. En af gangene kastede en gæst kuglepenne på mig. Han var en stamgæst, men vi har ikke set ham siden.

Mange klager bare for at klage. De klager for at få noget gratis. De får en suppe, der er brandvarm, men siger, at den er kold. Vi oplever, at de klager for at få en eller anden form for kompensation. De vil bare have noget gratis. Gæster forventer i dag, at de kan få mere og mere, men uden at betale for det. Det er en stigende tendens, at gæsterne bliver mere krævende. Der vil altid være nogen, der prøver at snyde.

De fleste hoteller har en butik i lobbyen. Så siger gæster for eksempel, at de ikke har fået tre sodavand, selv om vi ved, hvad de har fået. Så skal de udfylde en kvittering. Også når de siger, de ikke har fået noget i minibaren, men hvor housekeeperen så kan berette, at den er tømt. Hvis housekeeperen ikke har været der, så trækker vi bare beløbet på gæstens kort efterfølgende. Vi sender en mail til gæsten. Den typiske undskyldning er, at gæsten 'lige havde glemt det'. Nogle gange er det ynkelige 25 kroner, de prøver at snyde for.

Somme tider kan det være meget sjovt med de stive gæster. Og det er især forretningsfolk. De kan virkelig drikke igennem. Engang havde vi en gæst en hel uge, der hver aften havde en barregning på 2.000 kroner. Nogle folk må vi også følge op fra taxien til værelset. Det er mange penge for firmaet.

Men det er undtagelsen. De fleste gæster er selvfølgelig søde og høflige og lyttende. Det er ikke alle, der har behov for at lave gryderet på værelset eller pisse i en minibar.