FYI.

This story is over 5 years old.

Vigtig viden

Arctic Monkeys' historie fortalt gennem Alex Turners hår​

Mens vi venter på det britiske bands nye album, kan vi passende tage et kig på deres karrieres vigtigste aspekt: Gruppens forsangers hår.​

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey Italien

Arctic Monkeys har et nyt album på vej, der ifølge bassisten Nick O'Malley, som har været med siden 2006, lander engang i det nye år. Det bliver bandets første udgivelse siden 2013, hvis man ser bort fra diverse samarbejder og sideprojekter, bandets medlemmer har lavet. Men til trods for at der efterhånden er gået en del år, så findes der stadig folk som mig (folk, der for længst har overstået deres fanatiske teenage-besættelse med britisk pop), som tæller dagene, før vi endnu engang kan høre den himmelske Sheffield-ryst runge igen. Der er også folk – jeg selv inkluderet – der har udviklet en morbid fascination af bandet og udmærket er klar over, at Artic Monkeys' karisma mere eller mindre skyldes frontman Alex Turners evigt foranderlige charme.

Annoncering

Jo, Matt Helders' evner bag trommesættet spiller også en stor rolle, og man kan ikke alene tilskrive skønheden i bandets bagkatalog til Turners egenskaber – så enkelt kan det næppe være. Men enhver, som på et tidspunkt har været besat af Arctic Monkeys, også hvis det kun var en kortvarig fase, ved, hvad jeg taler om: Det handler om den der dybtfølte forbindelse, man skaber med Alex Turner, når først man er blevet indfanget af bandets magi. Hvis den politisk korrekte betegnelse for anledningen til den forbindelse er "kunstnerisk kvalitet", så er den mindre stuerene version, at "Alex Turner er hot". For at give dig et indtryk af, hvor omfattende min besættelse på sit højdepunkt var, så indrømmer jeg, at jeg engang ventede i over fire timer – på en kold aften – uden for et spillested i Barcelona, hvor jeg var rejst til, udelukkende for at se Arctic Monkeys spille, og hvor jeg havde tilbragt hele koncerten med et skilt hævet over hovedet, hvor der stod "ALEX, DU MÅ KALDE MIG, HVAD DU HAR LYST TIL!" (du kan se mere bevismateriale i den video). Kulminationen på aftenen skulle have været min forening i evigt ægteskab med Alex Turner, men endte i stedet med, at jeg så ham suse forbi i en bil med tonede ruder. Den dag i dag er jeg fortsat i tvivl om, om han overhovedet sad i bilen. Men den slags har vi vel alle sammen prøvet med vores teenageidoler, ikke?

Lad ynkelige anekdoter være fortid. Vi står på tærsklen til en ny tidsalder for Arctic Monkeys, og jeg har besluttet at foretage en kort, men yderst substantiel, historisk gennemgang af bandets kreative og spirituelle epicenter: Alex Turners hår og de mange forskellige faser, det har gennemgået. Jeg er godt klar over, at den her hyldest kan virke overfladisk og fjollet – det er faktisk lige præcis, hvad den er. Men sådan er det at være fan: Fans gør alt, hvad de rører ved overfladisk og fjollet. Så lad os kaste os ud i den første historiske gennemgang af Alex Turners hår.

Annoncering

2005-2006: Whatever People Say I Am That's What I'm Not også kendt som "du skal ikke tro på hypen"-fasen

Arctic Monkeys er på nippet til at bryde igennem ligesom bumserne på Turners ansigt, som han kombinerer med en Gallagher-agtig frisure. Det er fasen, hvor den lille punker fra Sheffield – der lige akkurat har byttet skoleuniformen ud med et indierock-outfit, der er en MySpace-debut værdig – stadig ikke er helt bevidst om sit eget charmepotentiale, der fortsat ligger dybt gemt i hans øjne, hvilket egentlig gør ham langt mere charmerende. På den måde harmonerer Turner og resten af bandets look – fra polotrøjerne til de klassiske Rebooksko – i "A Certain Romance" perfekt med det musikalske udtryk på deres første plade: Beskidt, dristig, upassende og usikkert på en måde som kun en 19-årig forstår.

2007-2008: Favourite Worst Nightmare og partnerskabet med Miles Kane

Bandets andet album bekræfter og fordobler deres succes med et grundigt og uundgåeligt make-over, der finder sted på et kunstnerisk såvel som et fysisk niveau. Turner, der ikke helt har forkastet teenage-akne-looket endnu, justerer sit kreative fokus kraftigt inspireret af den musikalske samarbejdspartner Miles Kane. Frisuren bliver mere sofistikeret, en tydelig reference til 60'er-æstetikken, og foranlediger det musikalske udvalg på Last Shadow Puppets-albummet og den overdrevne forkærlighed for sorte rullekravesweatere og mellemlangt hår, som man ser i With The Beatles.

Annoncering

2009-2010: Humbug og den eksistentielle krise

Arctic Monkeys' tredje pladeudspil går i en helt anden retning end de foregående. Humbug er et undervurderet album og min personlige favorit blandt bandets værker. Hele atmosfæren er radikalt anderledes fra de tidligere plader – der hersker en meget mørkere stemning og den drengede arrogance er væk. Turner har sagt farvel til sin ungdom og også til sin frisør til fordel for en midterskilning og en sød bedstefarsweater. Det er her, hans karriere og hotness, efter min mening, peaker. Der er ikke flere æstetiske referencer til The Beatles og Oasis. I stedet får vi en masse ukæmmet hår og en række meget seriøse sange.

2011: Suck it and See eller da Alex Turner brød igennem i USA

Suck It and See vinker farvel til melankolien på Humbug og til Alexa Chung og giver derfor plads til en ny og forbedret version af Alex Turner, som kører på motorcykel og går i dyre læderjakker. Til at akkompagnere biker-looket har Turner valgt en pomadetung, Elvis-agtig frisure og en dyb og blød stemme, der baner vej for bandets Amerikabesatte fase, som Josh Homme også er del af. Der er hverken plads til bumser eller Paul McCartney-hår: Kun en aggressiv guitarlyd, amerikansk accent og en rock n' roll-ånd, der er krydret med Turners tidligere stil og de gode gamle dage fra Submarine. Det er uklart, hvorvidt musikken har påvirket Turners hår, eller det omvendte gør sig gældende, men der er helt afgjort sket en forandring. Han er sågar begyndt at bruge en kam nu og da.

2013: AM og det definitive brud med den gamle verden

AM er det voksne album, hvor Alex Turner tager hævn over alle dem, der kaldte ham en radmager nørd, da han var yngre. Han har nu fuldendt sin transformation og er blevet en whisky-drikkende fuckboy. Pandehåret lader til at have sin egen vilje, og han veksler mellem læderjakken og hvide jakkesæt i bedste Elvis-stil. Senere i den her periode begynder Turner faktisk også at gå i loafere som en slags forsmag på bandets næste stilmæssige inkarnation. Hvad venter der os i fremtiden fra det her charmerende og stilforvirrede band? Ser vi en Paul Anka på den næste plade, eller skifter Turner kurs igen og sætter sejl mod en ny og uforudsigelig verden?