sexarbejde

Sådan bør du behandle camgirls – ifølge camgirls

Er chatten rent faktisk gratis, og kan man bare bede folk om anal?

af Allison Tierney
28 september 2017, 11:01am

Graphic Design: Noel Ransome

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada.

Camgirls har forandret pornobranchen for altid. Kvinderne er gør-det-selv pornostjerner, som kan arbejde hjemme fra, og for det meste bestemmer de selv, hvad de gør, hvornår de gør det og hvordan. Seerne får til gengæld en mere personlig oplevelse, der slet ikke kan sammenlignes med andre pornoformater. Camgirls kan rent faktisk interagere med de mennesker, de onanerer til og enda gøre det live. Men det er ikke alle, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt i sådan et chatrum.

Er gratis chat rent faktisk gratis? Kan man bare bede en pige om at lave anal? Hvad koster det, at hun tager trøjen af? Vi spurgte nogle modeller, som forklarer hvordan de gerne vil behandles, både på skærmen og i virkeligheden.

xoMinnie.com

Priserne er faste

"Hold op med at brokke dig over priserne. Synes du, 500 tokens er for meget for, at jeg viser bryster? Synes du, 3000 er for meget for, at jeg smører min nøgne krop ind i olie og onanerer? Hvor meget ville du selv tage for at vise din nøgne krop frem på nettet foran tusindvis af mennesker, uden dit ansigt var sløret? Er 150 kroner nok for at vise din pik? Hvad hvis du skal lægge dig på knæ og sprede ben? Og husk endelig at smile til de mennesker, der ulovligt optager dig og lægger det ud på pornosider bagefter."
Minnie Scarlet , har været på kamera i fire år (ikke længere aktiv).

o0Pepper0o

"Gratis" betyder ikke altid gratis

"Det er nogle gange et problem, at visse hjemmesider annoncerer med, at camgirls er "gratis", fordi der er "gratis chat", for det betyder, at nogle brugere tror, at alt, vi gør, er gratis. Det er en ret misvisende betegnelse, for man er velkommen til at chatte, hænge ud og kigge på, men man skal stadig betale for alle ønsker. Der er næsten altid nogen, der betaler, så teknisk set kan man godt se et sexshow gratis. Det er meget sjældent, at modellerne bare begynder at tage tøjet af og onanere uden at få penge. Mange nye brugere misforstår det og bliver sure, når modellerne ikke vil gøre noget gratis. Der er mange, der skriver, "men det er jo en gratis side!". Det er en god måde, at blive smidt ud på."
o0Pepper0o , har været på kamera i 4,5 år.

Dahlia Dee

Kunden har ikke altid ret

"Lad være med at spamme folk på sociale medier. Der er folk, der skriver til mig hele tiden, Hey," "Hey," "Hey," "Hvorfor svarer du ikke?" Vi har andre kunder at forholde os til, vi har andre mennesker at forholde os til, og nogle af os har hundredetusindvis af følgere på Twitter. Vi har ikke tid til at svare alle lige med det samme. Der er også mange, der har en helt bestemt fetisch, så de inviterer dig ind i en privat chat og beder dig gøre ting, som de ikke har sagt noget om på forhånd. Det kunne eksempelvis være en pige, som ikke gør noget analt. Hun spørger fyren, hvad han vil have, og han siger, "knep dig selv i røven for mig," og hun svarer, "desværre, det gør jeg ikke." På det tidspunkt har fyren allerede brugt omkring en halvtredser, hun er utilpas, og han giver hende sikkert en dårlig anmeldelse."
Dahlia Dee, har været på kamera i over fem år.

Vawnie Voulphie

URL>IRL

"Hvis du møder mig, så fortæl mig, hvem du er. Jeg har prøvet så mange gange, at folk først fortæller, hvordan de kender mig bagefter. Når det er sagt, skal det ikke lyde som om, jeg er flov over, hvad jeg laver, men man skal alligevel lige være opmærksom på, hvilken situation man er i. Det er ikke alle, der vil have, at deres familie og venner kender til deres online persona. Respekter folks grænser. Når jeg møder fans, især til messer, hvor jeg næsten er helt nøgen, så bliver jeg meget nervøs. Jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente. Jeg er bange for, at de kommer op at køre over stemningen eller tror, at på grund af mit arbejde ville jeg synes, det var fedt, at de ravede på mig eller gnubbede sig op af mig. Hver model har sine egne grænser, så man skal aldrig bare gå ud fra, at den slags er i orden. Husk, at når vi ikke er på skærmen, er vi ikke på arbejde. Så er det ikke længere de samme regler, der gælder. Så er vi ligesom alle andre mennesker."
Vawnie Voulphie, har været på kamera i over et år.