Annoncering
Sære sagaer

Hostgator M. Dotcom er endelig sluppet af med sine pornotatoveringer i ansigtet

VICE-læsere donerede tusindvis af dollars til en mand i Alaska, der nu er glad og rask.

af Allie Conti
22 juni 2017, 9:37am

Billeder via Billy Gibby / Grafik af Lia Kantrowitz

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

For to år siden skrev jeg en historie om Billy Gibby, en mand fra Alaska, der fik sine femten minutters berømmelse i kraft af, at han havde solgt tyve lodder af sit ansigt, som var det en byggegrund, til forskellige pornoproducenter. Selvom han lignede en liderlig Batman-skurk og tit skræmte livet af gamle damer i supermarkedet i Anchorage, ville Hostgator M. Dotcom (som han har heddet siden 2010) gerne gøre et godt indtryk på mig. Før han blev en menneskelig reklamesøjle for smuds, havde han blandt andet doneret en nyre til en fremmed, han mødte online.

Da vi talte sammen, fortalte Gibby en trist historie, om hvordan fattigdom og mentale problemer var skyld i, at han nu havde ting som "Dr. FR3AK.COM" og "PORNFIDELITY.COM" skrevet henover ansigtet. VICEs læsere blev så rørte over historien, at de endte med at samle mere end 44.000 kr. til Gibbys laserbehandling, så han forhåbentlig en dag var i stand til at få et job og brødføde sin familie på mere traditionel vis.

I sidste uge sendte Gibby mig en email ud af det blå og fortalte mig, at crowdfunding-kampagnen havde båret frugt. Han har fået fjernet alle de ansigtstatoveringer, han ikke kan dække over med sin hat. Hans juridiske navn er fortsat Hostgator, og han vil stadig gerne have renset ud på armene og hænderne, men han virker meget gladere og sundere, end da vi sidst talte sammen.

VICE: Hvor mange gange har du været under laseren, og hvor mange har du tilbage?
Hostgator:
Jeg prøver at huske antallet. Det er nok mellem 20 og 30. Jeg er ikke sikker på, hvor mange jeg har tilbage, før mit ansigt er bart igen. De kan aldrig give et præcist tal, fordi huden er forskellig fra person til person, og de er aldrig sikre på, hvordan den reagerer på laseren. Men jeg tror ikke, jeg har så lang vej igen.

Så er det vel slut med hævede øjenbryn fra fremmede, går jeg ud fra?
Nej, det sker ikke så tit mere. Det er en stor lettelse. Det føles så akavet at gå ind i forretninger, når alle ser på en, som om man skal til at stjæle noget eller slå nogen ihjel, mens man selv tænker, det sidste, jeg vil, er at gøre nogen fortræd. Jeg oplever ikke så meget angst, når jeg køber ind længere.

Jeg kan huske, din datter blev vred over, du ville fjerne dem, fordi tatoveringer var det eneste hun kunne kende dit ansigt på. Hvordan har hun det nu?
Hun har det fint med det, men ja, til at starte med var hun sådan lidt, Hvorfor vil du af med dem? Det må du ikke. Så blev hun sur, men hun har det fint med det nu. Jeg er med på alle hendes klasseture, og det havde været svært med tatoveringerne. Så tror jeg ikke, jeg havde gjort det. De andre forældre ville bare se på mig, som om jeg ville myrde deres børn.

Vi har været i zoologisk have, vi har været inde og se Nøddeknækkeren og på Anchorage Museum. Vi har gået ture i parken, taget på picnic og besøgt en masse andre museer. Min datter er otte nu. Hun skal snart starte i tredje klasse.

Du nævnte, at du er i arbejde nu. Hvordan kom det i stand?
Da jeg havde flere tatoveringer, var jeg rigtigt deprimeret, nærmest på selvmordets rand, fordi jeg havde så meget stress over, hvordan jeg så ud, og hvordan folk reagerede på mig. Jeg overvejede som sagt selvmord, og det skræmte mig, så jeg opsøgte professionel hjælp og blev diagnosticeret med bipolar lidelse. Jeg kom straks på medicin og modtog terapi, og så begyndte jeg at få det bedre.

Min straffeattest var ren, og de tilbød mig et job som bud, så det tog jeg. Så forfremmede de mig til støttespecialist. Jeg trak på mine egne erfaringer med lidelsen for at hjælpe andre med samme problem. Det gjorde jeg så et stykke tid, og så blev jeg forfremmet til sagsbehandler.

Hvad vil det sige? Hvordan ser din dagligdag ud?
Jeg arbejder med psykisk syge personer, jeg hjælper dem for eksempel med at finde bolig. Der er mange af dem, der er hjemløse, så jeg hjælper dem med at finde et hjem. Jeg hjælper dem med at skaffe mad gennem støtteordninger, jeg sørger for, de kommer til lægen, jeg sætter aftalerne op, jeg taler med lægen for dem osv. Jeg hjælper dem med at hente deres medicin. Nogle gange henter jeg dem i fængslet eller på den psykiatriske afdeling og forsøger at finde beskyttede boliger til dem. Jeg hjælper også de syge med at få adgang til de ressourcer, de har ret til.

Hvad er det næste skridt for dig?
Jeg vil gerne have fjernet tatoveringerne på mine hænder og min hals og mit hoved. Det er det næste skridt. Når det sker, kan jeg komme videre i min karriere. Jeg vil også gerne læse videre, så jeg kan blive terapeut eller rådgiver. Jeg vil gerne oplyse folk om sundhed og problemer med misbrug. Det er bedre, når jeg ser mere professionel ud uden alle tatoveringerne.

Hvordan ser du på tatoveringer nu? Hvad ville du sige, hvis dine børn fik tatoveringer lavet?
Det er sjovt. Jeg bryder ikke om mine egne, men jeg synes, de ser seje ud på andre. Hvis mine børn ville tatoveres i ansigtet, ville jeg nok sige, "Nej, lad nu være med det. Det har jeg prøvet, og det var en forfærdelig fejltagelse." Men hvis de får dem andre steder, er det okay med mig. Jeg vil bare råde dem til at være sikre på, at de gør det rigtige for dem selv.