Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey US
I sidste måned udgav Eminem Kamikaze, et surprise-album, der svinede omkring 90 procent af dit musikbibliotek til. Det er ekstremt tydeligt, at han foragter tilstandene i hiphop- og musikverdenen i dag. På albummets første track, "The Ringer", beskriver han sin lyst til at "punch the world in the fucking face right now," hvilket egentlig er en forholdsvis mild fornærmelse, taget i betragtning at den kommer fra en rapper, der før har blæret sig med nekrofili, men samtidig meget sigende. Han er vred, hvilket ikke nødvendigvis er noget nyt, men over de sidste par dage har han – i en række interviews med Sway Calloway – gjort det klart, at han faktisk ret godt kan lide det på den måde. "Der er noget i mig, der gør, at jeg er lidt mere glad, når jeg er vred… Der er et rush, der inspirerer mig til at sige noget tilbage," siger han til Sway. Eminem ville ikke være Eminem, hvis han bare kom godt ud af det med alle.
Kamikaze beskæftiger sig meget med den negative kritik af Eminems sidste album. I første del af interviewet forholder Eminem sig til de problemer, han havde med den måde, der blev taget imod Revival. Han siger, at presset for at leve op til forventningerne omkring et kommende album med en annonceret releasedato førte til den spontane Kamikaze-udgivelse. “Da Revival-tracklisten blev offentliggjort, var responsen overvejende 'This shit is going to be trash,'" siger han til Sway. Detroit-rapperen var ikke bleg for at indrømme, at han havde udgivet nogle dårlige albums og siger, at han krummer tæer, når han lytter til Encore. Men for ham var kritikken langt fra konstruktiv. "Du har folk, der ikke laver noget som helst, der bare kritiserer den. Så jeg lænede mig bare tilbage og sagde: 'OK, fint nok. Lad folk snakke lort om mig.' De burde udtrykke sig, og det har de også ret til. Men det betyder bare, at jeg nu også får lov til at sige, lige hvad fuck jeg har lyst til om dig."
Og med alt det, Eminem måtte høre for, da Revival udkom, var han i dén grad klar til at få sagt nogle ting. "Det var meget den attitude, jeg havde på det her sidste album, Kamikaze: hvad hvis jeg bare gav min mening om dem?" På tracket "Fall" nævner han stort set samtlige relevante rappere ved navn, hvilket lidt fik det til at føles, som om at han ikke har nogen umiddelbare fjender. Det er tydeligt, at den energi på en eller anden måde nærer ham – sydende, diffust had og en generel stemning af, at han er bedre end alle andre – og hvis det er det kreative brændstof, du har brug for, så…go for it? Men i ugerne siden surprise-pladen, er det blevet tydeligt, at hans intense had især kredser sig om to specifikke rappere: Joe Budden og Machine Gun Kelly.
I del to, der udkom i går, taler han ud om de problemer, han har med begge rappere. Sway siger, at Budden for nylig hentydede til, at han aldrig var blevet betalt for hans og Eminems Slaughterhouse-partnerskab, en udtalelse, som Eminem tilsyneladende ikke kender noget til. "Albummet gjorde ikke meget for at hente dens eget budget ind igen. Hvilke penge? Hvilke penge fik du ikke?" spørger han. "Jeg har aldrig i et interview sagt: 'Det der Joe Budden laver, det er noget fucking shit.'" Em understreger, at han stadig gerne ser Slaughterhouse få succes, lige meget hvad der er sket mellem ham og Budden. Men han var mindre tilgivende over for Machine Gun Kelly, der har beskyldt Eminem for at prøve på at undergrave hans karriere. Det benægter Em og siger, at han først overhovedet bemærkede rapperen, da MGK udtalte nogle upassende ting om hans datter, Haley. "Jeg vil ødelægge ham. Men samtidig har jeg ikke lyst til at gøre ham større." Når Sway spørger Eminem, hvordan han har det med MGKs diss-track, svarer Em, at han var opmærksom på det. "Jeg har hørt det. Det er ikke dårligt. For ham. Han havde et par udmærkede linjer. For ham."
Hvis det at være vred er det, der gør Eminem glad, er jeg nede med det. Der er masser af fremragende kunst, der stammer fra irrationel vrede (se bare vores kollega Dans artikelserie om hardcore!) Men Kamikaze er ikke ligefrem den fokuserede vrede, som han har bevist, at han er i stand til at levere. En af udfordringerne ved at forblive relevant er, at du kan ende i en situation, hvor du bruger de samme teknikker, men med et mindre tydeligt mål – og den vrede, der styrkede en ung mand fra Detroit med afbleget hår, virker muligvis ikke længere for en 45-årig, der lever i et mere socialbevidst USA i 2018. Den samme Slim Shady, der svinede Britney Spears og Christina Aguilera til, kan ikke bare slynge tilsvininger efter popstjerner og forvente at gå derfra uden repressalier. Men hold fast i den energi, Em. Der er heldigvis altid noget at være vred over.