Vi rangerede danskernes værste og bedste druklege
Foto: Amanda Hjernø

FYI.

This story is over 5 years old.

Alkohol

Vi rangerede danskernes værste og bedste druklege

Vi har i princippet ikke behov for undskyldinger for at drikke, men hvis en leg kan fremskynde fuldskaben, er vi altid klar.

Druklege er en uundværlig del af dansk drukkultur.

Fra vi drikker den første vodka/cola/mangojuice i en busk til sodavandsdisko i Herlufmagle, går der ikke længe, før vi sidder i rundkreds og leger en drukudgave af S, P eller K. Det giver mening – vi er jo i princippet stadig børn.

Senere, når vi skal lære nye mennesker at kende på gymnasiet eller uni, får druklegene en væsentlig social funktion. For det første er de et bolværk mod pinlig tavshed, som let kan opstå, når nye mennesker mødes, og det føles lidt som lungebetændelse, hvis ikke man straks gør noget ved det. For det andet får en god drukleg folk til at drikke sig fulde hurtigere, end de ellers kunne tillade sig, når nu de ikke bare sidder alene og tømmer en 12-pak til et afsnit Rick and Morty på kollegieværelset.

Annoncering

Det får os danskere til at slippe de berømte hæmninger og øger chancen for, at du får en ven i det farlige og fjendtlige miljø, som vi kalder studiestart. For det tredje fjerner legene fokus fra irriterende lækre fyre med bølget hår, som altid hedder Lasse, og som konstant får pigernes opmærksomhed til trods for, at de er omtrent lige så interessante som Rockwool. Fuck Lasse.

Så find plastikkopper, terninger og kortspil frem, og dyk ned i vores objektivt korrekte liste over de bedste og værste druklege. Og drik selvfølgelig ansvarligt. Vi starter med de værste lege:

Ølstafet

Det er ikke sjovt at bunde en øl på tid. Det er ikke sjovt at være rundtosset. Og det er ikke sjovt at løbe med skum i maven. Ølstafet er en forbrydelse, som til gengæld ryger helt over i den anden boldgade og bliver Verdens Bedste Drukleg, hvis bare man er publikum. Det er lidt som at se fail-videoer på YouTube, når hende med H&M-cardiganen spurter i en perfekt bue ind i en rhododendronbusk. Roflmao.

Jeg har aldrig…

Det er altid den mest liderlige i selskabet, som vil lege den her leg, og den fungerer ikke som andet end en slags verbal glidecreme og en undskyldning for at snakke om sex. Jeg har ikke brug for at vide, at Lasse selvfølgelig har haft en trekant ”mange gange”, og nu sidder alle pigerne og kigger på ham igen. Med mindre man er en blufærdig skønjomfru, som ikke selv tør spørge, om man nogensinde har haft sex i det fri, tjener det her spil ikke andet formål end slet skjult flirt. Det er knap nok et drukspil.

Annoncering

Strip-poker

Hvis nu du synes, at det ikke var helt åbenlyst nok, at du gerne ville gnubbe hud med en af dine medstuderende, da du foreslog, at I spillede ”Jeg har aldrig…”, så kan du her tage skridtet fuldt ud. Det er stort set umuligt at foreslå et spil strip-poker uden at virke ekstremt lummer (M/K), men det er trods alt nogenlunde socialt acceptabelt i modsætning til, ”skal vi ikke alle sammen tage vores tøj af og bare sidde i en cirkel og kigge på hinandens kønsorganer.” Til trods for det sociale stigma legen indebærer, vinder den (ganske) lidt på muligheden for at se bar hud.

Foto: Amanda Hjernø

Beer pong

En leg, der er så amerikansk som cheeseburgere, hjertekarsygdomme og meget højlydt stemmeføring. Tidligere var det en leg, danskerne mest kendte fra Hollywoods teenagefilm, men ligesom Halloween og Cardi B har vi taget den amerikanske kultur til os. Et spil, der helst skal spilles i et lokale, hvor du ikke selv skal vaske gulv dagen efter – og aldrig med Masterbrew i de røde plastikkopper.

Flip cup

Har du ikke en bordtennisbold (og hvem har egentlig det?), kan du stadig bruge de røde plastikkopper, du har købt til Super Bowl, til noget. Legen er så simpel, at alle kan være med (bund kop -> stil kop på bord -> flip kop), og det gør legen særlig populær blandt folkeskoleelever og Jimmy Fallon.

Pyramide

Hvis du har virkelig travlt med at blive fuld – som i ”taxaen er her om 20 minutter, og jeg er stadig ædru” – så kan man altid tage et spil pyramide. Man drikker konstant og spiller hinanden ud mod hinanden med anklager og løgne. På mange måder en slags kortspilsudgave af Paradise Hotel.

Annoncering

”Drik når noget sker”-spillet

Der er uendelige varianter af spillet, som tit hænger sammen med en bestemt sang eller et TV-program. Det kan være, du drikker, hver gang Britney synger ”baby”, eller det kan være, du tænder for DR2 og skal drikke, hver gang Clement Kjærsgaard afbryder sin gæst. Eller hver gang, Carsten hentyder til sex. Har du meget travlt, vil jeg foreslå, at du sætter ”Roxanne” på og drikker hver gang Sting synger titlen. Egentlig en okay leg, fordi man kan koncentrere sig om musikken i stedet for Lasses dumsmarte kommentarer om crossfit.

Meyer

Bodegaklassikeren kan stadig noget. Legen er så simpel, at alle dine medstuderende kan være med. Samtidig er det en accept af den sociale kontrakt, vores kapitalistiske samfund er bygget op omkring: Snyd og lyv dig frem her i verden, og hvis du bliver opdaget, sker der ikke andet, end at du får en tår øl og et klap på skulderen. Det fede ved Meyer er, at det kræver så lidt opmærksomhed, at man kan føre en almindelig samtale imens, og det er jo egentlig derfor, vi er mødtes i cigaretrøgens blå skær.

King’s Cup / Træmand / Vandfald / Spil med mange kort i en cirkel

Kært barn har mange navne, men du har helt sikkert spillet det her episke spil, hvor man skiftes til at trække kort, som har en bestemt konsekvens – for eksempel det berømte vandfald. Der er så mange regler, at man bliver nødt til at skrive dem ned, og det er til dels en af spillets svagheder, for det kræver en slags topmøde i FN’s sikkerhedsråd, hvor der skal forhandles om konsekvenser, inden man kan starte. Til gengæld kan alle reglerne eller konsekvenserne byttes ud, så man i princippet involverer alle andre drukspil i legen. Hvorfor skulle en 7’er ikke udløse en ølstafet på stuegulvet? Et spil, der vinder på sin diversitet, inklusion og lange levetid.