De her danske læger siger, at din juicekur er noget fis
Illustration af Erik Pontoppidan.
sundhed

De her danske læger siger, at din juicekur er noget fis

Vi talte med forfatterne til en ny bog, der vil rette op på vores misforståelser om kost og fordøjelse.

Har man bevæget sig bare det mindste ud i det virkelige liv eller rundt på internettet, støder man på masser af kostråd og påstande: Skranter helbredet lidt, skal du snuppe dig et ingefærshot. Har du festet lidt for hårdt den seneste tid er det måske på tide med en juice cleanse, og har du ondt i maven, er det nok på grund af gluten. Men hvad er sandhed og hvad er myte? Kan det virkelig passe, at du skal fylde indkøbskurven med cola, når du har ræsermave? Og skal man gå til lægen, hvis lorten går til bunds det øjeblik den rammer kummen?

Annoncering

Det har ph.d. studerende Sofie Ingdam Halkjær og overlæge Andreas Munk Petersen, der begge er tilknyttet gastroenheden ved Hvidovre hospital, forsøgt at gøre lidt klarere for os i deres nye bog 100 myter om fordøjelse og kost.

Vi ringede til de to forfattere og fik en snak om ildelugtende tarmluft, juicekurer, glutenallergi og superfoods for at blive lidt klogere på vores maver og vores madvarer.

MUNCHIES: Hej Sofie og Andreas. Mange af myterne i jeres bog tager udgangspunkt i idéen om, at det er muligt at spise eller drikke sig sundere, hvis bare man spiser en bestemt madvare eller drikker en specifik mikstur. Hænger det sådan sammen i virkeligheden?
Andreas: Det bygger vel på en forestilling om, at man påvirkes af udefrakommende giftstoffer, som man kan kontrollere. Men meget sygdom opstår, uden at man kan kontrollere det. Ingefærshots er meget populære for tiden, og det er vel fordi, at folk synes, at det smager lidt som medicin og derfor også må virke som medicin. Men der er altså ikke endegyldig evidens for, at ingefærshots skulle kunne kurere eller forebygge eksempelvis forkølelse. Det er dog rigtigt nok, at ingefær indeholder aktive stoffer i form af blandt andet gingeroler, der virker antiinflammatoriske, det vil sige betændelseshæmmende. Så ingefær er helt sikkert fornuftigt at spise som del af en sund og varieret kost.

Sofie: Det er det samme, når man snakker om superfoods. Mange tror, at hvis bare man spiser noget meget sundt, så opvejer det nok for alt det andet, man hælder indenbords.

Annoncering

Man kan altså ikke kompensere for de negative konsekvenser, der er forbundet med at æde junkfood, drikke for meget alkohol eller eksempelvis tage stoffer, ved at gå på juicekur?
Andreas: Nej. I virkeligheden bør man spørge sig selv. Hvad er mest toksisk? Et glas juice eller et glas vand? Man kunne altså lige så godt sørge for at drikke lidt mere vand. Sofie: Lige med hensyn til det her med at rense ud, så er vores krop jo så genialt indrettet, at den har sit helt eget indbyggede rensningssystem. Leveren og nyrerne sørger jo for, at kroppen kan skille sig af med alle giftstofferne.

Ok, så hvis man nu i stedet bare vil give sit rensningssystem så gode arbejdsbetingelser som overhovedet muligt, er der så noget, man kan spise?
Andreas: Man kunne jo starte med at holde sig fra de ting, der er decideret skadelige. Og det er for meget alkohol og for mange kalorier.

Det er noteret. Noget andet, der er meget populært at holde sig fra, er gluten. I skriver, at det kun er én procent af befolkningen, der lider af decideret glutenintolerance, cøliaki, men der er jo rigtig mange, der påstår, at de får det bedre af ikke at spise gluten?
Andreas: Hvis man lider af cøliaki, kan man godt få oppustet mave, diarré og blive utilpas, når man spiser gluten. Men de symptomer forveksles meget let med den tilstand, der hedder irritabel tyktarm, som er lidt af en folkesygdom herhjemme. For at komme det til livs, gør man så noget og tror på, at det hjælper, hvorefter man oplever en forbedring. Dér er det i mange tilfælde placeboeffekten, der træder i kraft. Der kan man godt tale om, at tro kan flytte bjerge.

Annoncering

Hvis man så render rundt med sådan en irritabel tyktarm, hvordan får man det så bedre uden at skulle skære gluten ud af sin kost?
Andreas: Der er rigtig mange årsager til, at man får symptomer på irritabel tyktarm. For nogle vil det være udløst af stress. For andre vil det være fordi, man får for lidt fibre i kosten eller for lidt vand. Men i mange tilfælde vil man kunne slippe af med både maveonder og dårlig mave ved at lægge sin kost eller livsstil om.

Sofie: Det kan også handle om, at man sidder ned hele dagen og har brug for at få masseret sine tarme lidt. Der kan motion hjælpe.

Okay, så i virkeligheden skal man bare lette røven. Modtaget. Når man så har fået styr på sin afføring, kan man så kigge efter i kummen og få en statusopdatering på, hvordan tarmene har det?

Andreas: Det hed sig engang, at man kunne afgøre, om man havde et sundt tarmsystem ved at kigge ned i kummen og tjekke, om det nu var en flyder eller en synker, man havde lagt. Men det er heller ikke korrekt. Er der for meget fedt i afføringen, flyder den også ovenpå, men det er så ikke ensbetydende med, at lorten er sund. Farven spiller også ind. Er afføringen helt sort eller rød, er det en god idé at tage til lægen. Også hvis den flyder ovenpå. Det kan være godt nok at holde øje med, eller i det mindste have en fornemmelse for, hvad der foregår nede i kummen, når man har været på toilettet. Så kan man jo altid fortælle om det til sin læge, hvis det er noget der, medfører ubehag.

Annoncering

Noget der kan være ubehageligt er dårlig mave. Der findes et gammelt husmorråd, der går ud på, at når man har diarre skal man drikke cola. Kan det virkelig passe?
Andreas: Der er ikke belæg for, at cola skulle være effektivt mod diarre. Men har man diarre, gælder det om at få noget væske indenbords. Det skal helst være væske, der indeholder den rette mængde salt og sukker. Cola indeholder rigtig nok mere salt og sukker end vand, men det bedste man kan drikke er en decideret rehydreringsvæske, som vi også giver en opskrift på i bogen. Den består af 1 liter kogt vand blandet med 2-3 spsk sukker, ½ tsk bordsalt og ½ tsk bagepulver.

Sofie: Det smager bare ikke lige så godt som sodavand.

Det er blevet meget populært at spise såkaldte superfoods. Det kan være matcha, blåbær, gojibær eller spirulina. Bliver man sundere af at spise mange af de her fødevarer?
Andreas: Man kan ikke leve af en specifik fødevare, så det er vigtigt, at man sørger for at spise varieret, og der kan superfoods jo godt være et godt supplement.

Sofie: Superfoods er blevet en betegnelse for nogle fødevarer, der fra naturens hånd er fyldt med særligt mange næringsstoffer, kostfibre og så videre. Men mange af de stoffer kan man også finde i helt almindelige dagligvarer som rugbrød, fede fisk og kål. De kan også kategoriseres som ‘superfoods’, og de er jo langt billigere at købe.

Men hvis man spiser kål, skal man så til gengæld forberede sig på at man prutter mere, ikke?
Andreas: Jo, det er helt korrekt.

Annoncering

Det er sådan, at nogle prutter lugter værre end andre, men hvad er det, der afgør, om en prut lugter eller ej?
Andreas: Det er en kombination af ens kost og så den bakteriesammensætning, man har i tarmen. Der er nemlig nogle bakterier, der er bedre til at producere ildelugt end andre.

Så sådan en rigtig rådden æggehørmer, betyder ikke, at den er helt galt med tarmene?
Andreas: Nej, den dårlige lugt kan være koblet til kosten. Bønner og kål indeholder eksempelvis svovl, der når det bliver behandlet i tarmene omdannes til svovlbrinte, og det er det, der kommer til at lugte fælt. Men det er altså ikke et udtryk for noget usundt.

Sofie: Det betyder bare, at tarmene arbejder, og at der sker en nedbrydning.

Er det mere udbredt i dag at man bliver “syg” af myter og misinformation?
Sofie: Rigtig mange mennesker bruger jo sider på nettet til at stille egne diagnoser.

Andreas: På den ene side er det jo rigtig godt, at folk forsøger at sætte sig ind den sygdom, de eventuelt fejler. Det kan jo fordre en masse relevante spørgsmål. Men hvis det ender med, at man tillægger det, man læser i et blad eller på nettet, lige så meget vægt, som det man hører fra sin læge, så kan det jo blive et problem. Men det er nok en del af en mere generel samfundsudvikling. Autoriteter står for fald, og vi ved selv bedst.

Hvorfor tror I, at der eksisterer så mange sejlivede myter omkring fordøjelse og kost?
Andreas: Det har nok noget at gøre med måden den videnskabelige litteratur bliver produceret. At noget er udgivet i et tidsskrift, gør det ikke nødvendigvis til en sandhed i sig selv. Så man må vurdere lødigheden ved at se på, hvor mange forskellige forskergrupper, der er nået frem til det samme, om resultatet er opnået ved hjælp af mange forskellige metoder, og om man har konkluderet noget på baggrund af forsøg med 10 eller 1000 forskellige mennesker.

Annoncering

Hvordan har I faktatjekket de her myter?
Sofie: Vi har været igennem den videnskabelige litteratur og kigget på, hvilke studier der er foretaget for at kunne bekræfte, om en myte har hold i virkeligheden.

Andreas: Ja, og så har vi også inkluderet nogle af vores egne kliniske erfaringer.

Var der nogle af de her myter, I ikke selv kendte svaret på?
Andreas: Ja, det var nok lidt fifty-fifty. Nogle af de svar vi troede, vi kendte i forvejen, var måske også bare noget, vi havde hørt og læst om et eller andet sted. Vi havde i hvert fald ikke tidligere dykket ned i litteraturen og fokuseret på, hvad der er op og ned i forhold til de enkelte myter. Så der har været en del detektivarbejde forbundet med det.

Sofie: Vi er i hvert fald selv blevet klogere.

Tak for snakken.