Screenshot. Video af Rogue Magazine /Tribe Federation
Tilbage i december 2017 havde vi premiere på det mørke og forførende triphop-track “Please” fra københavnsk baserede Hôy la, aka. Ingri Høyland Kvamstad. Ved samme lejlighed fik vi en snak om blandt andet høflighed, Stranger Things og 90’er electronica fra Bristol, som den norske sangerinde rundede af med at sige, at hun gerne så sit dystre, spændingsfyldte track brugt som underlægningsmusik til “noget med en leading lady, der sparker røv.”Og nu, fordi verden indimellem bare kan være et nice sted, hvor gode ting sker for gode mennesker, er det ønske gået i opfyldelse.En sammenklippet version af “Please” optræder nu nemlig som underlægningsmusik i en kort video lavet af Rogue Magazine, hvor den stilfulde, smukke og i den grad røvsparkende (og til tider zombie-parterende) Danai Gurira – aka. Okoye fra Black Panther, aka. Michonne fra The Walking Dead – slanger sig rundt i en masse ekstravagante antræk som en levende magasinforside.Den stilrene video er instrueret af Tribe Federation og kan ses her:
Annoncering
