Quantcast
tv

Kære mænd: Lad være med at snakke om 'Rick and Morty,' når I er på date

Wubba lubba dub dub. Stop.

Anna Iovine

Anna Iovine

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

I sidste uge kom det frem, at Adult Swim har bestilt 70 nye afsnit af kult-tegneserien Rick and Morty.

Hmmmmm.

Jeg har ikke noget imod serien. Jeg har set nogle få minutter af det og kunne fornemme, at det ikke var noget for mig. Det er også okay. Det, jeg har et problem med, er de mænd, der er så store fans af Rick and Morty, at det bliver belastende - især hvis jeg er på date med dem. (Og for at slå det helt fast, så ja, det er et problem, der gælder mænd. Jeg dater også kvinder og ikke en eneste af dem har spurgt, om jeg ville se Rick and Morty, eller syntes, jeg var dum, fordi jeg ikke ser Rick and Morty - heller ikke selvom de var fans af serien.)

Med 70 nye afsnit ser det ikke ud til, at deres belastende opførsel bliver nedtonet indenfor en overskuelig fremtid.

Det er veldokumenteret, at (nogle) Rick and Morty-fans er ubehagelige. De gik amok, da McDonald's ikke havde mere dip. De doxxede og chikanerede de kvindelige forfattere på den serie, de ellers er så besat af - for fuck's sake. På et eller andet plan forstår jeg dem godt. Jeg ved, hvordan det er at elske et popkulturelt fænomen, som andre laver grin med: Jeg var fan af One Direction i fire år. Jeg købte en cutout i fuld størrelse af Niall Horan for mine lommepenge og brugte et uhyrligt beløb på at se dem på tre forskellige turnéer. Og når “What Makes You Beautiful” kommer på, bliver jeg stadig lykkelig indeni.

Men bare fordi, man er fan, betyder det ikke, at man "forstår", mens ikke-fans ikke gør. Jeg havde ikke en illusion om, at de, som ikke var 1D-dans, ikke "forstod" deres dybe musik.

Men alligevel er der nogle mænd, der ikke ser deres kærlighed til Rick and Morty på den måde. Jeg har prøvet, at mænd har sagt, at "jeg virkelig burde se det," selvom jeg allerede har forklaret, at jeg ikke er interesseret. Jeg har prøvet, at mænd har sagt, at jeg "bare ikke fatter det". Jeg har prøvet, at mænd har sat spørgsmålstegn ved min intelligens. Ikke en eneste gang har en mand bare snakket om noget andet, når han nævnte serien, og mit ansigt kom til at se sådan her ud: 😒

Af en eller anden grund tiltrækker Rick and Morty pseudo-intellektuelle, som er overbevist om, at serien er så nuanceret og så genial, at den gennemsnitlige TV-seer slet ikke kan fatte, hvor godt det er. Seriens påståede finesse appelerer tydeligvis til den del af befolkningen, der endelig synes, de kan bruge deres filosofikursus til noget. Det virker, som om den type person, der godt kan lide serien, ofte også er den type, der elsker at mansplaine.

Behovet for at forklare og fremstå bedre end andre - for eksempel den kvinde, du er på date med - er ret klamt, men jeg kan sagtens forstå, at man forsøger at finde en person, som har de samme interesser som sig selv. Det er en vidunderlig følelse, når man finder ud af, at en date kan lide den samme niche-ting som en selv. Men det bliver nødt til at ske naturligt. Bare fordi en kvinde, der elsker Rick and Morty, passer ind i din manic pixie dream girl-fantasi, betyder det ikke, at du kan trylle hende frem.

“Det er så godt!" "Seriøst, det er jo genialt." "Har du lyst til at se et afsnit lige nu?"

Den slags er fint nok. Det er til gengæld ikke okay, at du vil presse din bro-agtige humor ned over hovedet på mig. Og jeg garanterer, at de kvinder, du keder ved at snakke om "wub a lub," eller hvad fanden det nu er, slet ikke er interesseret i serien. For på grund af mænd, som måske ikke er dig, er serien nu forbundet med sexisme, Szechuan-sauce og typer, der er opblæste og arrogante omkring en tegneserie. Det kan man altså ikke ignorere.

Hvis det mest interessante, du kan tale om på første date, er de 70 nye afsnit af Rick and Morty, kan det være, det er på tide at genoverveje, hvad du har gang i. Wubba lubba dub dub. Stop.