FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Folk fortæller om det værste dirty-talk, de har hørt

Det er åbenbart ikke særlig sexet at sammenligne en fyrs pik med en ”bagt kartoffel”.
American Pie screencap via Universal Pictures 

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada

Der findes en vedvarende myte om en veluddannet og velopdragen mand, som jævnligt dukker op på diverse internetfora. Han er enhver svigermors drøm. Han er typen, som kvinder elsker at forulempe i sengen.

Historien lyder sådan her: manden dater en sød kvinde, hun har større erfaring mellem lagnerne, end han har, og hun er langt mere kinky. Hun foreslår, at de forsøger sig med lidt dirty-talk, og grebet af lidenskaben og stemningen fortæller hun, at hun er lidt af en masochist, som godt kan lide en verbal overfusning i sengen. Manden er imidlertid ikke sikker på, at han er udstyret med de rette erotiske egenskaber til at imødekomme forespørgslen, men han afviser det ikke blankt. Et par dage senere har de sex, og manden tager hende bagfra, da kvinden pludselig anmoder om dirty-talk. Manden ransager hukommelsen for at komme på det mest nederdrægtige stykke dirty-talk, han kan forestille sig, og resultatet er…

Annoncering

”Kan du godt lide det, din fucking tumpe?”

God dirty-talk kan hæve sex til et helt nyt niveau. Det er lidt ligesom følelsen, man oplever, når man kommer op efter et Molly-trip og indser, at man er i perfekt balance med sine omgivelser. Det er bølgens tinde, som kaster dig fra orgasme til orgasme. Men når din partner kalder dig en ”fucking tumpe”, slår det rimelig meget stemningen ihjel, hvis det ikke direkte udsletter din trang til sex helt. Og i værste fald kan dirty-talk være direkte krænkende, med mindre man boller med en person, der tænder på at blive krænket.

Vi kan selvfølgelig ikke rigtigt bebrejde manden, der står bag førnævnte eksempel. Han gjorde jo bare sit bedste ligesom alle andre, der har stået i en lignende situation, hvor deres dirty-talk-game er faldet helt til jorden. Det er min overbevisning, at dårlig dirty-talk hænger sammen med manglende erfaring, især når det foregår sammen med en ny partner. Det betyder heldigvis, at man med lidt tid og øvelse kan udvikle sin verbale, erotiske palet. Det betyder også, at engangsknald og for længst glemte forhold er en guldgrube for historier om elendig dirty-talk.

For at hylde fordums dårlige dirty-talk har vi bedt en række personer fortælle om deres værste oplevelser.

Dog-father

Jeg var i et GGG BDSM-forhold. Han bad mig om at gø som en hund, hvilket var helt fint. Jeg skulle også kalde ham daddy, hvilket også var helt fint. Men kombinationen af daddy og hundelyde ødelagde det fuldstændigt for mig, og jeg kan stadigvæk ikke rigtigt tage det seriøst. At have en daddy i sengen, fint. At være hund, fint. Men en daddy-hund i mit liv, der spørger mig om jeg har fået gode karakterer i hvalpeskolen, og om jeg har tænkt mig at lave andet end at jage tennisbolde i parken, når jeg en dag bliver voksen? Det er ikke ligefrem det supersexede BDSM-scenarie, jeg havde håbet på. –Ariel, 31

Intro til biologi

En mand hviskede engang til mig i sengen: ”Lad os lave en baby.” For det første, så er ”lad os lave en baby” ikke en sexet ting at sige. For det andet, så er jeg også en mand. –Greg, 30

Moby Dick

Jeg hookede op med en fyr fra Tinder, og lad os bare sige, han var veludrustet. Vi er i gang med at knalde, da han snerrer: ”Kan du lide at mærke Moby Dick inde i dig?” Han har altså valgt at opkalde sin pik efter den litterære hval. Det er fint nok, men det er lidt underligt, at han ikke har sagt det inden. Det mærkeligste ved hele situationen var, at jeg ikke kunne lade være med at forestille mig hans pik som musikeren Moby, der gled ind og ud af mig. Alt for meget. –Rosa, 29

Schadenfreude

Jeg datede engang en tysk pige og bad hende om at tale beskidt til mig på tysk, mens vi knaldede. Efter vi slog op, fortalte hun mig, at hun ikke havde sagt noget sexet, men noget i retning af, ”jeg skal hente vasketøj”, eller ”jeg har trådt i hundelort uden sko på.” –Aaron, 28

Annoncering

‘Shark Attack 3’

Jeg var 21, uerfaren i sengen og følte mig dybest stadigvæk som en jomfru. Jeg mødte en fyr online, vi var begge to nede med Charlie Kaufman-film, og han virkede helt okay. Den første gang, vi mødtes, var til en fest hos en af hans venner. Efter at have sludret med ham og hans venner en hel aften, lagde han til sidst sin meget lille hånd på mit lår og spurgte, ”Kunne du tænke dig at få din fisse slikket?” Det kunne jeg overraskende nok ikke. –Antonina, 27

Rumvæsnet

Jeg var midt i et knald sammen med en fyr, da han spurgte mig, om jeg var ”aktiv”. Jeg spurgte ham, om han mente seksuelt aktiv, for jeg sad ligesom overskrævs på ham. Så pegede han over på sin fixiecykel og spurgte: ”Kører du?” Jeg bekræftede, at ja, jeg ejede en cykel. Han svarede, ”jeg kan lægge dig ned i min kurv, og så kan du være min ET”, inden han stødte ind i mig igen. Det har ændret mit syn på ET for altid. –Svetlana, 24

Bagt kartoffel

Da jeg var yngre, var vi nogle venner, der en aften forsøgte at føre en af vores andre venner sammen med en bekendt. Det endte med, at han fik en spiller på mine forældres sofa under et zebrastribet tæppe, mens vi andre sov ovenpå. Næste morgen spurgte vi, hvordan aftenen var gået. Han talte hele tiden udenom, men til sidst indrømmede han, at hun havde sagt noget rimelig underligt til ham under akten. Mens hun havde siddet og gokket løs, havde hun pludselig hvisket: ”Jeg kunne godt spise en bagt kartoffel”. Det gik ham tydeligvis på og havde udfordret hans skrøbelige 17-årige selvværd.—

Annoncering

Mike, 26

Personlig træner

Jeg gik sengen med en kvinde, som sagde: ”Det er godt, du gør det godt! Bare klø på!" Som om hun var idrætslærer eller sådan noget.- Charlie, 25

Skorstensfejeren

Min ekskæreste er et stort metalhoved. En aften dyrkede vi sex i missionærstilling. Lige pludselig begyndte han at tale i et højt toneleje med en falsk cockneyaccent og sagde: ”Skal jeg lige feje din skorsten, mester?” Vi er begge to fra London (men er ikke cockney), og jeg er en kvinde. Vi blev nødt til at afbryde samlejet, og der var ingen af os, der kom den aften – ikke at han nogensinde fik mig til at komme. –Grace, 20