fastfood

Som madbud i København skal du være klar på pothoveder og swingerklubber

Vi spurgte to bude, der bringer fastfood ud til tømmermændsramte danskere, om hvad de har oplevet på deres ture.

af Simon Espholm; illustrationer af Sofie Kampmark
18 juli 2017, 8:46am

Alle illustrationer af Sofie Kampmark

Den gruppe af mennesker, der lever af at levere mad til deres tømmermændsramte og magelige medmennesker, er hverdagens sande helte.

I København kører et sted mellem 150-200 chauffører rundt med mad til Just-Eats fastfood-hungrende kunder. De leverer mad til alle slags mennesker, fra alle sociale lag, der befinder sig i alle mulige situationer. I nogle lande er det med livet som indsats, men hvordan er det at udføre et af samfundets vigtigste jobs her i Danmark?

Vi tog en snak med to garvede chauffører, der kunne fortælle om Cocio-hadende kunder, sultne pothoveder, nøgne mænd og swingerklubber.

Frederik, 27, arbejdede som fastfood-chauffør i tre år

Jeg kørte i København og omegn. Den længste tur, jeg har været på, var engang jeg var oppe i Rungsted og hente sushi, der skulle leveres på Nørrebro. Den korteste gik fra restauranten på den ene side ad gaden til kundens hjem på den anden. Travlheden afhænger meget af kalenderen. Der er mest tryk på om vinteren og først på måneden. Og den travleste dag er selvfølgelig første januar.

Jeg har aldrig følt, at jeg blev set ned på, fordi jeg leverede fastfood, selvom der engang var en bekendt, der sagde: "I det mindste er du ikke på kontanthjælp." Det var heller aldrig noget, jeg selv skammede mig over.

LÆS MERE: Den her stjernekok vil lave verdens bedste is i en betonkælder i Brøndby

Som regel gik det stille og roligt for sig, men det var selvfølgelig ikke alle leverancer, der gik lige nemt.

Engang skulle jeg levere noget mad til en adresse ude ved Christiania. Det var en kvinde, der havde bestilt, og da jeg kom derud, kunne jeg ikke finde adressen. Pludselig kom en gut ud og begyndte at tage i døren, og da der på det tidspunkt var nogle, der syntes, det var sjovt at overfalde chauffører, trådte jeg speederen i bund og kørte derfra. Det viste sig, at det bare var kvindens ven, der var blevet sendt ned på gaden for at hente maden, men det kunne jeg jo ikke vide.

Der var også engang, jeg skulle levere noget smørrebrød. Det var min første leverance den dag. Jeg hentede maden på restauranten og kørte ud til kunden. Hun åbnede døren, jeg gav hende smørrebrød og derefter drikkevarerne. Når jeg afhentede bestillingerne hos restauranterne, fungerede det sådan, at jeg havde et nummer, som jeg viste, og så fik jeg maden udleveret. Problemet med den her ordre var, at jeg havde fået en Cocio med i stedet for en cola. Og det var hun slet ikke tilfreds med. Hun svinede mig til, spurgte mig om ikke jeg kunne læse og kommenterede, at det da vist ikke var min studenterhue, der trykkede. Hun gik ret meget amok. Det samme gjorde sønnen eller kæresten. Jeg er ikke helt sikker på, hvem han var. Men han var kun iført underbukser. Plettede underbukser. Og pletterne var ikke en del af mønsteret.

Til sidst var jeg bare nødt til at gå min vej. Normalt når det sker fejl som den, får man fejlleveringen gratis og tilbudt en ny levering af det, man har bestilt. Men hun ville fandme ikke have den Cocio. Hun ringede efterfølgende ind til vores kundeservice og påstod, at hun havde set mig sidde i bilen og drikke hendes cola. Jeg blev kaldt colatyven i et godt stykke tid derefter.

Nogle gange er jeg blevet inviteret indenfor hos kunder. Dog aldrig på den måde man ser i pornofilm. Desværre. Men jeg er blevet inviteret indenfor hos folk, der sidder og ryger joints og lige tilbyder en sodavand. Men det er som regel fulde mennesker og på andre måder påvirkede folk, der inviterer indenfor. Eller ældre mennesker, der lige skal have en hånd med emballagen.

Jeg kom engang ud til en midaldrende dame. Hun havde bestilt nogle drikkevarer, juicer og lidt forskelligt, og da jeg kom, blev jeg så sat til at finde service frem til hende. Jeg havde lige et sekund tilovers, så jeg tænkte, hvorfor ikke? Da jeg efterfølgende fortalte hende, at jeg hellere måtte se at komme videre, blev hun ret sur: Det var fandme for dårligt, at hjemmeplejen ikke blev noget længere. Jeg tror, jeg havde været der i tre minutter.

Men de fleste mennesker er heldigvis glade, når man kommer med deres mad. En gang imellem har jeg ovenikøbet fået drikkepenge. Men det er sjældent, det sker, fordi folk jo har betalt i forvejen. Men engang imellem er der folk – især turister og ældre mennesker – der giver en seddel i døren.

Mathias, 25, har bragt mad ud i seks år

Jeg startede med at køre med mad efter gymnasiet, da jeg var 19. I dag er jeg blevet leder for chaufførerne, men jeg tager stadig en tur engang imellem for hyggens skyld. Da jeg kørte fuld tid, var det hele dagen fra 11 til 21. Man kan i gennemsnit klare to leveringer i timen. For det meste kører vi med sushi, pizza, burgere og thaimad.

Det fede ved jobbet er, at man møder så mange forskellige mennesker. Og så oplever man også en del.

Jeg ringede engang på hos en fyr, og han buzzede mig ind uden at spørge, hvem jeg var. Det er der jo nogen, der gør. Da jeg kommer op til lejligheden, står døren ind til lejligheden på klem. Jeg tænker, at han måske er ved at finde drikkepenge frem, men der går nogle minutter, og på et tidspunkt banker jeg bare på døren. Der bliver råbt: Jeg er inde i stuen, bare kom.

Da jeg kommer ind, bliver jeg mødt af en mand, der poserer som supermand, splitterravende nøgen - en regulær naked man. Han står der og viser det hele frem, og man kan tydeligt se, at smilet forsvinder, og panikken sætter ind. Han havde åbenbart en idé, om at det var kæresten, der kom hjem fra arbejde. Det viser sig, at kæresten havde bestilt maden til ham som en overraskelse.

Jeg kunne ikke lade være med at grine en smule, mens han keglede rundt og ledte efter en pude, han kunne dække sig til med. Jeg spurgte pænt, hvor jeg skulle stille maden, pegede over på stuebordet, afleverede maden, sagde "hav en god dag" og smuttede igen, inden han nåede at åbne munden.

LÆS MERE: Som pizzabud blev jeg røvet og tilbudt at være med i en pornofilm

Det værste er, når man skal køre med smørrebrød. Det er som oftest pakket i noget skrøbeligt emballage og så kan det være svært at holde maden pæn. Men de store bestillinger, kan også være hårde. Jeg skulle engang levere 50 pizzaer til en lejlighed på anden sal. Det tog lidt længere end en normal udbringning.

Når man kører rundt med mad en hel dag, er det ikke til at undgå, at man selv bliver sulten. Når det sker, ringer jeg til den næste restaurant på min rute og spørger, om de kan fixe noget til mig også. Er man heldig, får man lidt rabat. Andre gange er det simpelthen på husets regning.

Jeg er engang blevet inviteret til fest af nogle fulde piger, og jeg blev også budt indenfor af nogle drenge, der sad og så fodbold og røg fede. De spurgte, om ikke jeg skulle med ind og se kamp i stedet for at arbejde videre. Men jeg har faktisk aldrig takket ja. Det ville betyde ekstra arbejde til mine kolleger, hvis jeg bare tog fri.

Den mærkeligste ordre, jeg har været ude med, var en six-pack øl og en salatmayonnaise. Det var en ældre herre, der nok var lidt for doven til selv at gå i kiosken, og man skal bestille noget mad, hvis man også vil have alkohol. Smart men relativt dyrt.

Man lærer byen rigtig godt at kende, når man bringer mad ud, men engang skulle jeg levere noget mad til en kælder i Nordvest og kunne ikke finde husnummeret. Jeg forsøgte at ringe kunden op, men der var ingen, der svarede. Jeg kørte videre og håbede på, at kunden ville kontakte mig, så jeg kunne få maden leveret. Kort efter fik jeg en sms, hvor der blev spurgt, hvem der havde ringet. Det var mig fra Just-Eat, og så lød svaret, at jeg bare kunne komme tilbage: "knuz, fra kunden". Da jeg kom, viste det sig, at der lå en swingerklub i kælderen, og jeg blev budt velkommen af en gruppe mennesker uden alt for meget tøj på. De var rimelig glade for at se mig.

Men jeg blev altså ikke inviteret med ind.