Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE AustraliaTom Kualii er født på Hawaii, og hans yndlingshobby er at komme alt for tæt på livsfarlige floder af lava. Som verdens bedste lavafotograf ved Tom godt, hvor farligt det er, men samtidig bruger han oplevelserne terapeutisk for at behandle de traumer. han har fået af at være i krig. "Jeg glemmer krigen, når jeg er derude," forklarer han. "Jeg kommer væk fra det stress, jeg oplevede, og væk fra mit PTSD."
Selvom det er over et årti siden, han vendte hjem fra Irak og blev seriøs fotograf, er det stadig en intens oplevelse at komme så tæt på vulkanerne. Vi blev nødt til at vide mere om, hvorfor begejstringen over lava gør det værd at udsætte sig selv for så stor fare, så vi ringede til Tom. Her fortæller han om spændingen og den overvældende skønhed, der er forbundet med at tage billeder af Hawaiis lavafloder.
Selvom det er over et årti siden, han vendte hjem fra Irak og blev seriøs fotograf, er det stadig en intens oplevelse at komme så tæt på vulkanerne. Vi blev nødt til at vide mere om, hvorfor begejstringen over lava gør det værd at udsætte sig selv for så stor fare, så vi ringede til Tom. Her fortæller han om spændingen og den overvældende skønhed, der er forbundet med at tage billeder af Hawaiis lavafloder.
Annoncering
VICE: Hej Tom, dine billeder af lava er fantastiske. Hvordan kom du i gang?
Tom Kualii: Jeg begyndte at fotografere, da jeg gik på college, hvor jeg tog et par kurser, men det var faktisk først, da jeg kom til Irak i 2004, at jeg købte mit første digitalkamera og begyndte at eksperimentere. Da jeg var udsendt, lærte jeg mig selv at tage billeder, når vi havde hvileperioder imellem de forskellige missioner. Det hjalp mig til at glemme krigen, stress og min PTSD.
Jeg gjorde det i et år, og da jeg kom hjem igen, var det helt naturligt at bruge fotografi terapeutisk. Der var et vulkanudbrud en dag, så jeg kunne ikke lade være med at tage derud og tage nogle billeder. Det fangede mig fuldstændig, og fra den dag var det mit mål at fange lavaens bevægelser. Jeg har ikke været den samme siden.
Tom Kualii: Jeg begyndte at fotografere, da jeg gik på college, hvor jeg tog et par kurser, men det var faktisk først, da jeg kom til Irak i 2004, at jeg købte mit første digitalkamera og begyndte at eksperimentere. Da jeg var udsendt, lærte jeg mig selv at tage billeder, når vi havde hvileperioder imellem de forskellige missioner. Det hjalp mig til at glemme krigen, stress og min PTSD.
Jeg gjorde det i et år, og da jeg kom hjem igen, var det helt naturligt at bruge fotografi terapeutisk. Der var et vulkanudbrud en dag, så jeg kunne ikke lade være med at tage derud og tage nogle billeder. Det fangede mig fuldstændig, og fra den dag var det mit mål at fange lavaens bevægelser. Jeg har ikke været den samme siden.
Udover at være en teknisk udfordring må det også være farligt at tage billeder af lava. Hvad er det værste, der kan ske?
Der er mange forskellige faktorer, der gør det farligt. Det er virkelig farligt der, hvor lavaen kommer ud, for gasserne er meget giftige. Floder af lava på overfladen er ikke så slemt, men det farligste er de steder, hvor lavaen flyder ud i havet. Det er fordi, det køler ned, når det rammer vandet og danner en midlertidig landgangsbro, som vi kalder for "bænken". Sidste gang en bænk kollapsede, hev den 10 hektar land med sig. Få timer før var det område en del af kystlinien. Hvis man bliver fanget på en bænk, der falder sammen, er der ingen chance for at overleve. Jeg kender to fotografer, som døde på den måde.
Der er mange forskellige faktorer, der gør det farligt. Det er virkelig farligt der, hvor lavaen kommer ud, for gasserne er meget giftige. Floder af lava på overfladen er ikke så slemt, men det farligste er de steder, hvor lavaen flyder ud i havet. Det er fordi, det køler ned, når det rammer vandet og danner en midlertidig landgangsbro, som vi kalder for "bænken". Sidste gang en bænk kollapsede, hev den 10 hektar land med sig. Få timer før var det område en del af kystlinien. Hvis man bliver fanget på en bænk, der falder sammen, er der ingen chance for at overleve. Jeg kender to fotografer, som døde på den måde.
Annoncering
Det lyder, som om nærdødsoplevelser forekommer ret ofte?
Første gang, det næsten gik galt for mig, var faktisk på grund af dehydrering. Jeg tog afsted klokken fire om morgenen, og på en eller anden måde endte en to timers vandretur med at blive 14 timer lang. Jeg begyndte at dehydrere på vej tilbage, så jeg brækkede mig og besvimede. Det havde jeg virkelig ikke regnet med. Det var meget heldigt, at der ikke skete mere. Vi har haft et par enkelte dødsfald forårsaget af dehydrering ude i lavaområderne, der var blandt andet en mand, som fik hjertestop. Men når man som mig vil have de bedste billeder, må man tage den risiko.
Første gang, det næsten gik galt for mig, var faktisk på grund af dehydrering. Jeg tog afsted klokken fire om morgenen, og på en eller anden måde endte en to timers vandretur med at blive 14 timer lang. Jeg begyndte at dehydrere på vej tilbage, så jeg brækkede mig og besvimede. Det havde jeg virkelig ikke regnet med. Det var meget heldigt, at der ikke skete mere. Vi har haft et par enkelte dødsfald forårsaget af dehydrering ude i lavaområderne, der var blandt andet en mand, som fik hjertestop. Men når man som mig vil have de bedste billeder, må man tage den risiko.
Får du et kick ud af at tage billeder af lava? Er det en slags adrenalinsus?
Helt sikkert. Jeg er altid oppe at køre, når jeg er på vej ud for at se noget stort og betydningsfuldt, som jeg ikke har set før. Der er selvfølgelig også dage, hvor jeg glæder mig helt vildt, og så er det meget skuffende. Men jeg er altid meget spændt, når jeg går ud om morgenen. Når først man kommer derud, hvor der er lava over det hele, smukt lys, himmel og skyer… Når det hele passer sammen, kan jeg mærke en rendyrket begejstring.
Helt sikkert. Jeg er altid oppe at køre, når jeg er på vej ud for at se noget stort og betydningsfuldt, som jeg ikke har set før. Der er selvfølgelig også dage, hvor jeg glæder mig helt vildt, og så er det meget skuffende. Men jeg er altid meget spændt, når jeg går ud om morgenen. Når først man kommer derud, hvor der er lava over det hele, smukt lys, himmel og skyer… Når det hele passer sammen, kan jeg mærke en rendyrket begejstring.
Ud over billederne hvad er så det mest tilfredsstillende ved dit job?
Det er virkelig dejligt, når kendte fotografer ser billederne og fortæller mig, at de ville ønske, at de også havde været der for at fotografere. Nogle af mine billeder kan jeg aldrig komme til at tage igen, for man kan ikke forudse, hvad naturen gør. Lige pludselig kan der være en gigantisk eksplosion, som skyder lava hundredvis af meter op i luften, og det sker kun i et par timer, og jeg er det eneste menneske, der har set det.
Det er virkelig dejligt, når kendte fotografer ser billederne og fortæller mig, at de ville ønske, at de også havde været der for at fotografere. Nogle af mine billeder kan jeg aldrig komme til at tage igen, for man kan ikke forudse, hvad naturen gør. Lige pludselig kan der være en gigantisk eksplosion, som skyder lava hundredvis af meter op i luften, og det sker kun i et par timer, og jeg er det eneste menneske, der har set det.
Annoncering
Hvilket er dit yndlingsbillede, og hvordan tog du det?
Det er svært at vælge, men jeg har nok tre favoritter. Et af dem er deltaet, der åbner sig ud i havet, så lavaen vælter ud som et vandfald. Det andet er et panoramabillede, hvor månen går ned, for det sker kun en gang om måneden. Jeg tror, det er en af mine favoritter, fordi det tog mig ti måneder, før det lykkedes. Nogle gange dækker skyerne for månen, andre gange kan man ikke se lavaen ordentligt, men jeg blev bare ved med at skyde. Jeg fandt altid ud af, hvornår månen gik ned på forhånd. Så det billede betyder noget for mig personligt og er ikke bare et pænt billede. Det sidste er fra den dag, hvor jeg næsten døde af dehydrering. Det er ikke et særlig godt billede, men jeg elsker det, fordi det er fra en dag, hvor jeg gav alt, hvad jeg havde for at tage et billede, som næsten kostede mig mit liv.
Det er svært at vælge, men jeg har nok tre favoritter. Et af dem er deltaet, der åbner sig ud i havet, så lavaen vælter ud som et vandfald. Det andet er et panoramabillede, hvor månen går ned, for det sker kun en gang om måneden. Jeg tror, det er en af mine favoritter, fordi det tog mig ti måneder, før det lykkedes. Nogle gange dækker skyerne for månen, andre gange kan man ikke se lavaen ordentligt, men jeg blev bare ved med at skyde. Jeg fandt altid ud af, hvornår månen gik ned på forhånd. Så det billede betyder noget for mig personligt og er ikke bare et pænt billede. Det sidste er fra den dag, hvor jeg næsten døde af dehydrering. Det er ikke et særlig godt billede, men jeg elsker det, fordi det er fra en dag, hvor jeg gav alt, hvad jeg havde for at tage et billede, som næsten kostede mig mit liv.
Har du nogle gode råd til andre, der gerne vil fotografere lava?
Hvis man som fotograf gerne vil tage billeder af lava, så er det en fordel at tage derud sammen med én, der ved, hvor farligt det er. Jeg tager stadig ikke ud alene. Det er blevet nemmere, fordi vi har sådan noget som Hawaiian Volcano Observatorys hjemmeside, der giver en ret god indikation på, hvad vulkanerne kan finde på den dag. Jeg følges også tit med andre fotograferer eller guides og får information fra helikoptere, fordi de har bedre overblik. Det gælder om at være godt forberedt, inden man tager afsted. Det er simpelthen det mest fornuftige.
Hvis man som fotograf gerne vil tage billeder af lava, så er det en fordel at tage derud sammen med én, der ved, hvor farligt det er. Jeg tager stadig ikke ud alene. Det er blevet nemmere, fordi vi har sådan noget som Hawaiian Volcano Observatorys hjemmeside, der giver en ret god indikation på, hvad vulkanerne kan finde på den dag. Jeg følges også tit med andre fotograferer eller guides og får information fra helikoptere, fordi de har bedre overblik. Det gælder om at være godt forberedt, inden man tager afsted. Det er simpelthen det mest fornuftige.
