“Året er 2018, og jeg har indset, at ingen kvinde kan føle sig tryg, så længe hun lever / Og alle mine venner har en historie, der ligner min.”Ved lørdagens Womens March i New York, hvor mere end 200.000 mennesker var samlet for at demonstrere for kvinders rettigheder, indtog den amerikanske sanger Halsey (Ashley Nicolette Frangipane) talerstolen og læste op fra et digt, hun havde skrevet til lejligheden. I ”A Story Like Mine” beskriver Halsey blandt andet, hvordan hun selv var offer for overgreb, da hun var otte år gammel, og hvordan hun blev presset til sex af en kæreste for få år siden. Så sent som sidste år oplevede hun på egen krop, hvordan hendes tillid blev svigtet, da en bekendt forsøgte at begå overgreb mod hende:
Annoncering
”Indtil en mand, som jeg stolede på, stikker sine hænder ned i mine bukser / Men det vil jeg ikke have, jeg vil bare danse / Og jeg vågner op den næste morgen i en trance, og der er blod.”Halseys digt, der siden talen i lørdags er gået viralt på nettet, omtaler også en hændelse, da sangeren var 14 år gammel og måtte hjælpe sin veninde, der var blevet voldtaget, til en abortklinik. Den hudløst ærlige beretning rundes af med en opfordring til sammenhold og solidaritet:”Men jeg er ikke fri, før vi alle er fri / Så elsk din næste, behandl hende med omsorg / Bed hende om at fortælle dig sin historie, og hold mund og lyt efter […] Der er arbejde, der skal gøres / Der er sange, der skal synges / Herren skal vide, der er en krig, som skal vindes”.Du kan se Halsey læse hele digtet op her:
Vil du læse hele digtet, så har CNN været så venlige at skrive det ud.
