Mandagsklubben på Café Malmø er samlet til keglebillard.

På Café Malmø kan 85-årige Lissi banke dig i billard

Sæt dig ned på værtshuset i hjertet af København, og se en dogmefilm udspille sig for øjnene af dig.

|
25 januar 2019, 8:50am

Mandagsklubben på Café Malmø er samlet til keglebillard.

Lissi kommer gående ned ad havnefronten med sin rollator. “Hold døren,” råber hun og smiler. Det er mandag eftermiddag, klokken er 15.00 på slaget, og Mandagsklubben er ankommet til Café Malmø ved havnepromenaden i København.

Den 85-årige kvinde stiller rollatoren ved trappen og bevæger sig ned ad trinene med sin stok og sin to år yngre ven Palle. Øjeblikket efter råber Lissi igen, denne gang efter værtshusets ejer.

“Ole, må vi tænde maskinen?” spørger hun og bevæger sig hen til jukeboxen.

Egentlig bør værtshuset først slå dørene op klokken 17, men hver mandag åbner Ole Larsen tidligt på det gamle værtshus i kælderetagen, så Mandagsklubben kan spille billard. “Hvis jeg bare kommer fem minutter for sent, får jeg skældud,” fortæller den 55-årige ejer. Om dagen håndterer Ole pensionister som Lissi og Palle, mens han om natten serverer Tuborg med parisertoast på siden for den københavnske ungdom. I weekenden kan du støde ind i terningspillende journalister og skuespillere, som sipper Fernet Branca og champagne.

Cafe Malmø i København

At træde ind på værtshuset i Havnegade er lidt ligesom at træde ind i stuen hos din skøre, gamle onkel, der lige har røget 30 cigaretter og har samlermani. På væggene hænger hjemmelavede skilte med værtshusets navn, en hyldest til gaden Bugis Street i Singapore, hvor danske sømænd har hygget sig med transkvinder, og diverse malerier af blandt andet Anders Brinch og skuespiller Erik Clausen. Fra loftet dirrer en gigantisk samling øloplukkere eller “samfundshjælpere”, som Ole kalder dem, for “det synes, amerikaner altid er rigtig morsomt”.

Med omkring 2.000 eksemplarer er samlingen af oplukkere så stor, at aviser før i tiden har kaldt den “verdens største”. Om samlingen stadig slår verdensrekorder, vides ikke - heller ikke af Ole - men de vidner om værtshusets fortid, hvor sømænd hentede dem hjem til stamstedet.

Da værtshuset åbnede i 1870, fik det hurtigt gæster fra havet, da det er placeret lige ved den færgeterminal, hvor blandt andet Malmø-båden lå til i mange år. “Danske sømand fra over hele verden kender Cafe Malmø,” skrev Ekstra Bladet i 1979. Ifølge avisen var det dengang ikke ualmindeligt, at sømænd tilbragte alle deres vågne timer på værtshuse som Cafe Malmø, hvor de brugte størstedelen af deres hyre i baren.

Cafe Malmø i København

I dag er der ikke mange sømænd tilbage. Ikke udover 73-årige Jack, der er ankommet få minutter efter Lissi og Palle. Selv om Malmø-båden ikke længere lægger til ved Havnegade, og selv om sømændene er forsvundet, står værtshuset tilbage som en tidslomme i Indre By.

Inden Ole købte Café Malmø i 2013, arbejdede han i mange år på Andy’s Bar i Gothersgade, der for mange københavnere er kendt som sidste stop på byturen. Han har ikke ændret meget ved Café Malmø, udover at han har udvidet åbningstiderne, så sømandsværtshuset har åbent til klokken 05 alle dage.

Ole har arbejdet i restaurationsbranchen, siden han var 16 år gammel, og han har altid været vant til at arbejde, når andre sover. I et liv med kone og børn har det været praktisk at arbejde om natten. “Da mine børn var små, tog jeg på arbejde kl 23.00 og tog hjem om morgenen,” siger han med en cigaret dalrende fra munden. “Så kunne jeg sove om formiddagen og så hente børn og købe ind tidligt på eftermiddagen inden myldretid.”

Cafe Malmø i København
Ole Larsen har arbejdet i restaurationsbranchen, siden han var 16 år.

Ved billardbordet står Ole i vejen, da det er Lissis tur til at støde. “Træk maven ind, jeg kan ikke se noget,” siger hun, og Ole adlyder.

Lissi er Mandagsklubbens førstedame, og selvom hun med sine 85 år går med med stok, har hun ikke brug for hjælp fra nogen og vinder tit over unge lømler ved det mørkegrønne bord: “Hun har oplært halvdelen af Københavns billardspillere,” lyder det fra en af bartenderne.

Tilbage i 1958 flyttede Lissi ind rundt om hjørnet i en lejlighed på Cort Adelers Gade, hvor hun har boet lige siden. I dag er det et af byens dyreste kvartere, men alligevel ynder Lissi at kalde området for Udkantsdanmark. “Snart bliver det en ghetto,” siger hun. “Jeg skal gå en hel kilometer med min rollator for at købe ind.”

Da Lissi flyttede ind i sin lejlighed for 60 år siden, var det ikke til at vide, hvordan området ville udvikle sig. Før i tiden var der både en købmand, en bager, en fiskehandler og meget andet i gaderne ved havnen. Med undtagelse af et par hoteller, enkelte restauranter og det russiske visumcenter er det nu blevet et beboelsesområde.

Lissi på Cafe Malmø i København
Lissi fra Mandagsklubben: "Os, der mødes her, holder øje med hinanden

Det lille kvarter, klemt inde mellem Christian IV’s bro ved Christiansborg og det sædvanlige turisthelvede ved Nyhavn, er ligesom resten af København i højere grad blevet et sted for de heldige og velstående. Lissi, som “har gjort rent hele sit liv”, bor nu få hundrede meter fra statsministeren, som af og til kan spottes fra kældervinduerne på Cafe Malmø, når han går tur med sin hund langs havnen. I selvsamme ejendom som værtshuset – igen få hundrede meter fra Lissi – bor også en dansk minister, som Ole Larsen beskriver som “en flink fyr”.

Efterhånden er hele Mandagsklubben ankommet. Udover værtshusejer Ole, rengøringsdame Lissi, isenkræmmer Palle og sømand Jack, står journalist Jan, hoteldirektør Peter, skuespiller Søren og militærmand Jimmy også klar ved billardbordet.

Hvordan deres liv har bragt dem gennem kaninhullet til Café Malmø og ført dem til at blive fuldblodsmedlemmer af billardgruppen – hver udstyret med et lamineret kort, hvor ’Mandagsklubben’ står skrevet med håndskrift – er naturligvis forskelligt. Flere har enten boet eller arbejdet i området, og så er der værtshusbarnet Jimmy, hvis far arbejdede som tjener på Malmø-båden og siden på Café Malmø.

Cafe Malmø i København
En hyldes til Bugis Street i Singapore.

Som knægt kom han tit forbi farens arbejde for at hilse på, og da han blev spejder, solgte han Lillebror-lodder til kunderne. “Dengang fik vi kun udleveret et par lodder ad gangen, så jeg spænede frem og tilbage mellem klubhuset og her, fordi de gik som varmt brød,” siger Jimmy.

Både “den gamle og den unge Frederik” skulle efter sigende have besøgt Café Malmø, fortæller Ole og referer til Kong Frederik d. 9 og Kronprins Frederik. Jimmy fortæller, at han som knægt sad på skødet af den gamle Frederik, der i hvid undertrøje og tatoveringer drak en øl ved havnen. “Men jeg vidste jo ikke, hvem han var.”

Ingen royale har været forbi værtshuset længe, fortæller de lokale, men på Café Malmø er de vant til ‘fint besøg’. Her sælges øl, Fernet Branca og parisertoast, men du kan også købe dig en flaske Dom Perignon. Forrige år beskrev Euromans moderedaktør, hvordan han på Café Malmø har været vidne til, at Iben Hjejle sammen med X-faktorvært Mette Lindberg og tv-vært Sarah Grünewald insisterede på at synge karaoke, mens et par topmodeller spillede terninger i hjørnet.

Cafe Malmø i København

Forfattere som Martin Kongstad og Kaspar Colling Nielsen har holdt bogreception i de tilrøgede kælderlokaler, lige som at både kunstnere, modefolk, musikere, politikere og journalister ofte ses på det lille værtshus, fortæller Ole: “Det er intelligente mennesker, vi har, og derfor har vi heller aldrig ballade. Folk opfører sig ordentlig, uanset om de er unge eller gamle. Og så er her plads til at slå et par skæve”.

I weekenden er Café Malmø fuld af unge mennesker, der udfordrer veteranerne i billard og foran jukeboxen. Bag baren står Kristine ofte. I princippet har hun vundet værtshuset af Ole i et spil billard, men det glemmer de vist for en stund. “Vi kender stamkunderne rigtig godt, og folk opfører sig ordentligt,” siger hun. “Vi er altid kun få på arbejde, så hvis vi får rigtigt travlt, er gæsterne gode til selv at hente øl i baglokalet, til at rydde bordene og til at tømme askebærerne.”

Trods sit blot 28 år lange liv har Kristine autoritet som en bodega-mutter, der har erfaring fra årtier bag bardisken. Da hun møder ind på arbejde, kommer flere af gæsterne for at give hende et kram, og hun udveksler lidt “snullerbasse” med skuespiller Søren.

Cafe Malmø i København
Isenkræmmer

Til melodien af Dodo and the Dodos “Sømand af verden” synger hoteldirektør Peter om Lissi: “Lissi er bare så lækker, byens bedste steg.” Og der går ikke længe, før Lissi klapper den 30 år yngre hoteldirektør i bagdelen, da han skal til støde kuglen i billard. Ifølge bartender Kristine er dette noget af det skønne ved værtshuset: “Det er lidt ligesom at se en dogmefilm udspille sig for øjnene af en.”

Byens bedste steg, Lissi, har i hvert fald tænkt sig at blive ved med hive sin rollator frem, bevæge sig ud på gaden, dreje rundt om hjørnet og ned ad trapperne på Café Malmø: “Hvis ikke jeg kendte dem her, kunne jeg i princippet falde om i min lejlighed, uden nogen ville opdage det," siger hun. "Jeg kunne dø, og ingen ville lægge mærke til det før et par dage efter.”

“Men det sker ikke for mig. Os, der mødes her, holder øje med hinanden.”