Denne artikel er oprindeligt bragt i VICE Magazine – The Music Issue 2017
Den Sorte Skoles hyggelige Amager-studie på femte sal ser ud præcis, som du nok forestiller dig: der er ledninger og obskure, uidentificerbare, lyd-forskruende apparater overalt. Duoens arbejdsplads kan bedst beskrives som halvt avanceret lydmanipulationsstudie, halvt dj-museum. Væggene kan ikke ses for den omfattende samling af vinyler fra hele verden. Der stikker lydudstyr ud af hver en krog og sprække – fra sjældne vintage anordninger til banebrydende nyt tech, der endnu ikke er tilgængeligt for offentligheden.
Videos by VICE
Den danske dj- og samplingduo, der består af Simon Dokkedal (t.v.) og Martin Højland (t.h.) tog sidste års Roskilde Festival med storm, hvor de som disk-jockeyende generaler orkestrerede en enorm produktion på Orange Scene, der omfattede alt fra 20 maskerede, islandske korsangere til en kæmpe LED-ring midt på scenen og en østrigsk hurdy-gurdy musiker. Siden deres opståen i 2004, er de gået fra at blive stemplet som sample-stjælende copyright-krænkere til at få international anerkendelse for deres overlegne evne til at væve lyde og samples sammen i unikke lyd-konstellationer.
I takt med, at deres musikalske univers har udvidet sig, har deres gear-samling fulgt med. Selv om Simon og Martin altid er på udkig efter nye værktøjer og gadgets til at udvikle og forbedre deres lyd og liveshows, fik vi dem til at vise og fortælle os om nogle af deres favoritter:
A) Native Instruments Maschine MK3 Midi Controller
“Den her bruger vi hovedsageligt under liveshows. Man kan alt muligt med den – det er både en sequencer og et lydkort – men vi bruger mest dens knapper til at afspille samples. Guitar, trommer, fløjter, den kan afspille alt. Vi fik den af Native til at lege med, og er faktisk stadig lidt nysgerrige på, hvor mange forskellige ting, man egentlig kan med den. Hvis man sætter den til en computer, bliver den et selvstændigt produktionsapparat. Og så er den rar, fordi man kommer lidt væk fra skærmen. Man får mulighed for at lave musik på en meget mere intuitiv måde. Vi spiller ikke guitar, men vi kan godt lide lyden af guitar. Der er hele den her nye bølge af folk, der laver musik gennem finger-drumming, hvilket i bund og grund bare vil sige at lave musik ved at være virkelig god til at trykke hurtigt på de her knapper. Det er det nyeste stykke gear i Den Sorte Skoles arsenal.”
B) Red Panda Particle Granular Delay Pedal
“Vi kan virkelig godt lide vores Red Panda. Det er faktisk en guitarpedal, så dens effekt er digital, ikke analog. Den eksisterer også som software i computeren, men lige nu er den bare en del af vores studie-setup. Den har både input og output, så du kan sende lyde igennem den, som den så hakker i småstykker. De småstykker kan du så fastfryse, strække eller ændre ved at pille ved et utal af andre parametre. Man kunne godt betegne den som en delay-maskine. Og hvis man fodrer den med samples, trommer for eksempel, kan man manipulere lyden på en virkelig speciel måde og få noget virkelig spændende audio ud af den. Den tilfører virkelig noget tilfældighed ved at forvrænge lyden, indtil man slet ikke kan genkende den og så skabe en helt ny lyd. Vi synes, at den er speciel, fordi den adskiller sig en smule fra det, man traditionelt ville bruge, altså reverbs og andre slags “normale” delays. Den her Red Panda laver bare en lyd, som vi har været vilde med på det seneste, og den kommer til at være en kæmpe del af vores lydbillede i fremtiden.”
C) Technics SL-1210MK5 Turntable
“Det her er den mest brugte dj-pladespiller i verden. De bliver ikke lavet mere. Jeg tror, at vi har otte af samme slags nu. Vi startede begge to som djs, og det eneste, vi havde dengang, var en mixer og et par af de her. Vi har brugt utallige timer bagved den her, på at scratche og høre vinyler. Lige præcis den, vi har her, var Martins venstre under Roskilde-showet. Den er blevet fløjet rundt i hele verden og har rejst rundt i hele Danmark. Ubestrideligt legendarisk.”
D) “The Gotharbox“
“Vi har en synth med en masse presets, der lyder helt fin, men det er meget mere tilfredsstillende at få det meste ud af en maskine, der kun kan en lille smule, ved at presse den til sit absolutte yderpunkt. Man ender med at tvinge lyde ud af apparater, som man ikke ville kunne nå frem til ved bare at købe nyt, dyrere udstyr. Den her Gotharbox stod bare og samlede støv i en vens kælder på Nørrebro. Vi skrev til ham og spurgte, om den virkede. Han svarede tilbage, “Ja, I må gerne få den.” Han havde enten købt eller lånt den af Bjørn Svin, som den åbenbart var blevet specialfremstillet til på et eller andet tidspunkt midt i 90’erne. Gotharbox fremstiller stadig synths i dag, men det her lader til at have været en form for prototype. Det er den eneste af slagsen i hele verden. Så vi tog den, satte den til og fuckede rundt med den i et par timer, for så at finde ud af, at den altså er et monster af en synthesizer. Den kan lave en masse larm. Nogle gange skal den lige have lov at varme op først, men mand, den har en grum lyd.”
E) Simons gule Game Boy
“Den her Game Boy er fra et loppemarked. Vi bruger den i nogle af de nye ting, vi laver – den har en sjov lyd og har været sjov at rode med. Jeg spillede på de her som barn. Det er en gul udgave af den oprindelige Game Boy, og den kan lave 8- og 16-bit lyde. Der er en eller anden tysker, der har opfundet et musik-“spil” til den, der hedder Nanoloop, som man kan købe på nettet, og så bare sætte i og spille. Det er super simpelt, men man kan faktisk få nogle virkelig seje lyde ud af den. Alt er repræsenteret af sådan nogle bittesmå firkanter, og det er næsten umuligt at se, men jeg har sådan en lille Game Boy lampe til den. Der findes helt sikkert folk, som er sindssygt gode til det, men vi synes bare, det er sjovt, at man kan få en hård, punchy trommelyd til at komme ud af en Game Boy. Ren musikalsk betyder det, at man får mulighed for at hive det allerbedste ud af noget meget begrænset. Jeg elsker den nostalgiske, gamle lyd, der stammer fra det her computerspilsunivers. Jeg har siddet med den i timevis, og det driver lige så stille en til vanvid. Man kan gemme lydsekvenser, men det er også ekstremt nemt at komme til at gemme over dem, man tidligere har gemt. Og der er ikke nogen “fortryd”-funktion på en Game Boy fra 1989.”
