Sådan blev Putins Rusland et slaraffenland for mafiaen

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Mark Galeotti har interesseret sig for Rusland, så længe han kan huske. Den britiskfødte forfatter og ekspert i international kriminalitet, som jævnligt skriver for Moscow Times og på nuværende tidspunkt bor i Prag, er uddannet historiker. Hans interesse for den kriminelle underverden går helt tilbage til 1988 og tiden lige inden murens fald, hvor han arbejdede på sin Ph.d.-afhandling i Sovjetunionen.

Videos by VICE

Mark Galeottis research bestod primært i at møde og interviewe veteraner fra Sovjets krig i Afghanistan, så snart de vendte hjem fra fronten – så ventede han et år med at kontakte dem igen, så han kunne vurdere, om de havde tilpasset sig livet derhjemme. Mens nogle var gode til at finde sig til rette i samfundet igen, bemærkede han en foruroligende tendens blandt mange til at opsøge arbejde i underverdenen for skumle forretningstyper, som svindlede staten. At organiseret kriminalitet kunne trives i det, der på daværende tidspunkt var en politistat, var en fascinerende tanke for Mark Galeotti. Det demonstrerede en pointe for ham, der ligeså meget gælder for New Jersey som for Moskva: Bare fordi du ikke kan se mafiaen på gaden, betyder det ikke, at den ikke eksisterer.

Takket være sit netværk af kontakter i Rusland påbegyndte Mark Galeotti – som tidligere har skrevet for VICE – et projekt, der har taget ham 30 år at færdiggøre. The Vory: Russia’s Super Mafia er nu ude på Yale University Press. Forfatteren graver ned i historien om Ruslands berygtede vory-v-zakone (tyvenes broderskab) og skildrer deres fremkomst i kølvandet på Sovjetunionens kollaps, undersøger organisationens struktur og dens indflydelse på nutidens russiske samfund. Derudover kigger han på, hvad Putin har gjort for at holde den i skak, og hvilke – hvis nogen – forbindelser den amerikanske præsident Donald Trump har til den russiske underverden.

Jeg ringede til Mark Galeotti for at tale om en historie, der selv for en Cosa Nostra-besat tidligere straffefange som mig, lyder helt vild og fuld af overraskelser.



VICE: Et fascinerende aspekt ved historien er, hvor langt tilbage i tiden den går. Kan du fortælle lidt om, hvordan Stalins Gulaglejre var med til at forme medlemmerne af broderskabet og udforme det, der skulle blive til den russiske mafia?
Mark Galeotti:
Den kriminelle underverden har altid været der. I sin tid hed den Vorovskoy Mir, Tyvenes Verden. De havde deres egne tatoveringer og deres eget slang, men det var de grusomme oplevelser i Gulaglejrene, som foranledigede udviklingen. Stalin ville køre lejrene så billigt som muligt, så han slog en handel af med Vory. Hvis man arbejdede sammen med myndighederne, fik man en bedre tilværelse bag tremmerne.

Stalin havde tidligere arbejdet sammen med gangstere før revolutionen. Han var med til at arrangere bankrøverier og pirateri for at samle midler til Bolsjevikkernes kamp. Vory skulle dybest set agere fangevogtere i lejrene, hvor de herskede over de politiske fanger med hård hånd. Det gik selvfølgelig mod en af de vigtigste regler i forbryderverdenen – nemlig at man aldrig må arbejde sammen med myndighederne.

Men der var en fraktion blandt forbryderne, som syntes, det var en god aftale – det er dem, den gamle garde kalder for ”sukas” eller ”kællinger”. Op igennem 30’erne og første halvdel af 40’erne var der dårlig luft mellem de to fraktioner. Kollaboratørerne vidste bedre end at rage uklar med den gamle garde, og den gamle garde vidste, at hvis de lagde sig ud med kollaboratørerne, lagde de sig dybest set ud med staten.

Jeg har selv siddet i fængsel, og det lyder som en opskrift på en katastrofe.
Efter anden verdenskrig skete der pludselig en ændring i magtbalancen. Der kom flere fanger til lejrene, og den kolde krig mellem forbryderfraktionerne kunne ikke vare ved. Der var en eksplosion af vold, der mindede om en borgerkrig mellem Vory-grupperingerne inde i lejrene i slutningen af 40’erne og starten af 50’erne. Det var en blodig konflikt, hvor folk blev hængt og stukket ned med alt, der kunne bruges som en kniv. I sidste ende var det kollaboratørerne, der vandt, fordi staten bakkede dem op og gødede jorden for deres sejr.

Da Stalin døde i 1953, blev lejrene afviklet. Så var alle forbryderne, som nu var vant til at arbejde med staten, pludselig på fri fod igen. De overtog dybest set den kriminelle underverden i Sovjet. Vorovskoy Mir-kulturen havde ændret sig radikalt. Filosofien var nu, Vi er gangstere, vi er hårde nysere, vi har vores egen kultur og love. Staten er magtfuld, og derfor er den værd at samarbejde med, så længe det er i vores interesse.

De var dommere, de var ledere, de var underverdens ypperstepræster. De var ikke nødvendigvis bandeledere, men de kunne afgøre konflikter og bestemme reglerne for alle andre. Det var essentielt med veldefinerede regler, fordi underverden har brug for sit eget retssystem. Det ser man også hos Cosa Nostra. Russerne gjorde det ved at udpege højtrespekterede kriminelle som dommere.

Hvorfor var Sovjetunionens kollaps til gavn for underverdenen?
Lige pludselig havde man et helt nyt land. Rusland havde været under kommunistisk kontrol med planøkonomi, men lige pludselig var det et demokrati med en kapitalistisk økonomi. Der var ingen af de gamle regler, som gjaldt længere. De gamle magtstrukturer var i krise. Der herskede kaos. Det var en kæmpestor mulighed for den organiserede kriminalitet.

De forskellige bander, der tidligere havde levet i skyggen, frygtede fortsat, at den gamle stat og KGB skulle dukke op igen. Hele landet var klar til at blive erobret: industrien, aktiverne, ejendomme, nye territorier. Der var ingen grænser længere, og man var heller ikke sikker på, hvem der var mere magtfulde end andre, og derfor eksploderede volden. Alle de forskellige bander kæmpede om tronen. Det var alle mod alle.

Ud af det her darwinistiske opgør dukkede cirka 12 nye store forbryderorganisationer op. De var ikke ligesom andre mafiafamilier – det var ikke ligesom i New York, hvor hver organisation havde et overhoved – men mere ligesom alliancer bestående af adskillige mindre bander. Det var Moskvas bander mod resten af landets. De så sig selv som eliten og havde masser af magt og penge. Henimod slutningen af 90’erne begyndte at se grænserne blive trukket op. Magtbalancen havde udlignet sig og et hierarki var dannet. Volden var faktisk aftagende, allerede inden Putin kom til magten.

En forskel mellem Vory og mafiaen i eksempelvis USA lader til at være den magt, de har i resten af landet. Amerikanere elsker gangsterfilm og serier som The Sopranos, men i Rusland gennemsyrer underverdenens love og værdier faktisk hele landet. Hvordan er det kommet så vidt?
Vory var med til at forme det politiske og økonomiske system i 1990’erne. Lad os bare være helt ærlige: Rusland er et land, som ledes af folk, der stjæler med arme og ben. Det er et kleptokrati. De gør det ikke på den typiske mafiafacon ved at afpresse folk på gadeplan. Det er institutionaliseret og foregår på regeringsniveau. Der er et stort overlap mellem måden, gangsterne opererer på, og måden, den politiske elite opererer på. Grænsen imellem de to grupper er hårfin, hvis ikke usynlig.

Kapitalismen gjorde sit indtog i Rusland under gangsterkrigene, og ideen var, at det hele handlede om at tjene penge. Kapitalismen er afhængig af velfungerende institutioner, love, ejendomsret og en grundlæggende tillid til systemet. Men sådan så russerne ikke på det. De var kun fokuserede på pengene, og hvis det er det eneste, man er interesseret i, så virker kriminelle metoder ret tillokkende. Jeg er altid forbløffet over, hvor ofte man hører om afpresning som en forretningsmetode i Rusland.

Det, der er normal og acceptabel praksis i forretningsverdenen og i den politiske elite, er helt sikkert påvirket af kriminelle taktikker, der ikke har respekt for loven. Jeg vil næsten gå så langt som til at sige, at enhver russisk forretningsmand er en forbryder. Vory havde del i det hele – de er det moderne Ruslands grundlæggere. Det er ikke underligt, at deres værdier gennemsyrer det russiske samfund.

Putin beskyldes ofte for at stå i ledtog med økonomiske forbrydere, men alligevel har han formået at holde Vory i skak. Hvorfor?
Da Vladimir Putin var viceborgmester i Sankt Petersborg i midten af 90’erne, arbejdede han med at skabe forbindelser blandt forretningsfolk og udlændinge – heriblandt medlemmer af Vory. Det var hans opgave at sørge for, at alt kørte på skinner i byen. Han er også sat i forbindelse med Vladimir S. Barsukov, som er kendt som Natteguvernøren. Tanken var, at om dagen havde myndighederne kontrollen over byen, og om natten havde Barsukov. Så fik Putin vind i sejlene, rejste til Moskva, hvor han først blev premierminister og siden præsident.

Det var ikke nødvendigvis et problem, så længe Barsukov var sin egen plads bevidst og overholdt spillets regler. Problemet opstod, da han på et tidspunkt blev for synlig i offentligheden og blev en hæmsko for Putin. Han var et af Putins skeletter i skabet. I 2007 besluttede man sig for at fælde ham. Politiets kommandoenhed fra Moskva blev fløjet til Sankt Petersborg. Det var mere eller mindre en militæroperation, som endte med, at Barsukov blev fanget og fløjet tilbage til Moskva. Det var en magtdemonstration. Lige meget hvor stor en kanon du er, kan staten altid få ram på dig.

Du beskriver Rusland som et kleptokrati, hvor der ikke er nogle barrierer mellem kriminel aktivitet, politik og myndighederne. Hvad betyder det for omverdenen?
Det er et problem, fordi Rusland er en stor spiller på den internationale politiske og økonomiske scene. Faren er, at Rusland, fordi Kreml, forretningslivet og mafiaen er så tæt knyttet, kan smitte andre lande med den kultur. Putin er i gang med en politisk krig mod Vesten, og i den forbindelse har han mere eller mindre gjort den russiske mafia til et våben.

Vi har set russiske mafiaorganisationer brugt til at dræbe hans modstandere, til at indsamle oplysninger, til at transportere spioner over grænsen og til at samle penge ind til Putin ved at støtte grupperinger i samfundet og mediekanaler, han kan lide, og de er også gode til at udbrede falske oplysninger.

Det er alle sammen alvorlige problemer, men der er en smule håb for fremtiden. Der er et pres indenfor grænserne i Rusland for at ændre landet. Jeg tror, befolkningen er trætte af korruption, og at eliten i samfundet er blevet trætte af mafiaen, som de ser som en skændsel. Jeg tror ikke, vi ser forandring, så længe Putin styrer Kreml, men det sker måske, når han engang er væk. Der er gode muligheder for, at vi vil opleve en gryende kamp mod mafiaen i Rusland, men det er fortsat et kæmpe problem.

Tror du, Muellers efterforskning af Trumps forbindelser til Rusland vil afsløre noget om Vory? Trump har tidligere haft forbindelser til amerikanske gangstere, og nogle af hans lakajer, som for eksempel Michael Cohen, har også pralet af at være venner med russiske gangstere.
Fra Trump til Michael Cohen og nedefter – som jeg ser udviklingen i USA, handler det ikke nær så meget om russisk organiseret kriminalitet, som det handler om amerikansk grådighed, om mangel på moral og om en deprimerende tro på, at al forretning er god forretning – lige meget hvem man handler med. Jeg har ikke set konkret bevis på en forbindelse mellem Trump og russiske gangstere. Jeg har til gengæld set bevis på, at Trump-organisationen er mere end villig til at handle med tvivlsomme investorer og købere, som andre firmaer ikke vil røre med en ildtang. Det er meget sandsynligt, at penge er blevet hvidvasket fra alle mulige tvivlsomme kilder, men det er ikke det samme som en direkte forbindelse til gangstere. Det her er først og fremmest en historie om korruption – både juridisk og moralsk – og om et uhyggeligt fravær af etik og transparens.