Sådan droppede jeg porno, weed, coke, smøger, sprut, mejeriprodukter og rødt kød

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien

”Et nyt år, et nyt mig” er en af de små løgne, vi fortæller os selv, ligesom ”mine forældre gjorde deres bedste” eller ”det er helt i orden at gå rundt med svedbånd i offentligheden”. Jeg ved, hvad jeg taler om. Jeg plejede at nå til 9. januar, før jeg så mig selv sidde med hovedet nede i en spand friturestegt is overhældt med Jack Daniels, mens mit medlemskort til fitnesscentret var på vej gennem en makulator. Jeg har lært, at det ikke er umuligt at lægge en afhængighed bag sig. I 2009 var jeg en 110 kilo tung alkoholiker, som var afhængig af coke og boede i min mors kælder. Jeg forventede, at mine vaner ville slå mig ihjel, inden jeg var 30. Og det gjorde de næsten også.

Videos by VICE

I 2015 drak jeg som et hul i jorden næsten hver dag og faldt tilbage i mit cokemisbrug efter at have været clean i to år. Jeg røg også joints hver dag. Jeg tog faktisk også Oxycontin, mdma, svampe, og fordi pusherne blander deres stoffer med alt muligt lort, har jeg sikkert også indtaget en del batterisyre. Når jeg ikke var høj, drak jeg fem kopper kaffe og kæderøg cigaretter bare for at kunne fungere. Dertil kom et måltid mad fra McDonald’s og en spiller til noget porno, og det hele var betalt med mine kreditkort. I december samme år fik jeg for anden gang diagnosticeret betændelse i bugspytkirtlen. Det var en uge før min 29-års fødselsdag, og siden den dag for to år siden har jeg ikke drukket noget alkohol overhovedet. Jeg faldt i med stofferne et par gange, men har ikke taget hårde stoffer i over et år.

For ni måneder siden begyndte jeg at lave en podcast, der hedder Alex Wood Quits Everything, og i den forbindelse har jeg lagt cannabis, koffein, neglebidning, cigaretter, porno, mejeriprodukter, rødt kød, kreditkort og sladder på hylden. De sidste tre tilføjelser til listen over ting, jeg ikke må, er sukker, sociale medier og min smartphone. Gennem mine egne erfaringer, og de interviews jeg har lavet med folk, der var afhængige af stoffer, mad, shopping, porno, gambling, cigaretter eller vrede, har jeg fundet ud af, at alle har deres egen vej til at blive fri for afhængigheden. Det råd, jeg kan give dig, er det, der har virket for mig, og det håber jeg, at nogen kan få noget ud af.

Den første afhængighed, jeg lagde fra mig, var kokain. Jeg var 22 år gammel. Jeg tog coke rekreativt i nogle år (hvilket er et grineren udtryk at bruge om stofbrug, for det lyder, som om vi var en forening, der mødtes på badmintonbanen og tog en masse kokain). Jeg er komiker og blev spurgt, om jeg ville optræde på en stor canadisk festival. Det kickstartede min karriere og gav mig motivationen til at drømme stort og forandre. Men det eneste, der skete, var, at jeg satte en lighter under noget sølvpapir og begyndte at freebase kokain. I løbet af de næste par måneder brugte jeg hver en øre, jeg havde, på kokain. Men det viser sig, at kokain koster mere end et par kroner, så jeg fik også en gæld på næsten 6000 til min pusher. En aften kastede jeg op på scenen, fordi jeg fik det så dårligt af abstinenser, og en uge efter begyndte min næse at bløde voldsomt, lige inden jeg skulle på.

Så tog jeg en kold tyrker. Jeg lånte penge af en af mine venner, så jeg kunne betale pusheren, for jeg var ret glad for ikke at have knuste knæskaller. Jeg forlod ikke min mors kælder i over en måned og græd mig selv i søvn hver eneste aften. Jeg overvejede selvmord. Jeg følte intet andet end tomhed og depression i al den tid, indtil Miley Cyrus reddede mig. Jeg var lige trådt ud af badet og hørte et smukt guitarriff fra fjernsynet, som kørte i rummet ved siden af. Jeg fik det rart lige med det samme. Med håndklædet om livet skyndte jeg mig ind for at se, hvem der havde velsignet mig med den vidunderlige musik. Da jeg så, at det var Miley Cyrus, der sang ”Party in the USA,” flækkede jeg af grin. Det var første gang, jeg havde grinet i over en måned. Da det gik op for mig, at jeg stod i intet andet end håndklæde og grinede hysterisk af Miley Cyrus, blev det hele endnu sjovere. Det var første gang, jeg tænkte, at det hele måske nok skulle gå. Jeg ville ønske, det var nogen, der var sejere – Kanye West eller Lou Reed for eksempel – men vi må arbejde, med det vi har. Jeg holdt mig fra coke i to år, før jeg faldt i igen og var skudt af en hel sommer. Jeg stoppede igen, indtil jeg kom til at tage noget på en stripklub i Montreal i 2015.

2015 var et år, jeg gerne vil glemme, selvom jeg ikke kan huske det. Jeg drak næsten hver dag. Jeg begyndte på coke igen. Jeg tog så meget mdma, at jeg seriøst begyndte at kunne lide house. Jeg tog flere svampe end Super Mario. Jeg spiste så meget pizza, at mit pizzeria endte med at opkalde en pizza efter mig (men det er jeg ærligt talt stadig ret stolt over). Jeg ville have stukket min pik ind i et vaffeljern, hvis jeg fik at vide, at det kunne få mig til at glemme min ekskæreste. Hvis jeg ikke havde nogle køkkenmaskiner til rådighed, kastede jeg mig over porno. Jeg var så fucked. I maj det år fik jeg så min første diagnose med betændelse i bugspytkirtlen. Jeg skulle være på antibiotika i en måned og fik at vide, at jeg skulle stoppe med at drikke i minimum et år. Jeg tænkte, at min ikke-eksisterende medicinske erfaring vægtede tungere end min læges lange uddannelse, så jeg holdt mig kun fra sprut i en måned. Jeg fik samme diagnose igen i december det år. Jeg endte på skadestuen med voldsomme alkoholabstinenser, før jeg endelig fattede, at det var nødvendigt at lægge mit liv om (og tage nye underbukser på, fordi jeg havde pisset i bukserne).

Da først jeg havde besluttet mig for, at jeg rent faktisk havde lyst til at droppe stoffer og alkohol, var første skridt at have en motivationsfaktor. Det var i første omgang mit helbred og håbet om et bedre liv. Jeg var uendelig træt af at have tømmermænd, at være fattig og at smadre min familie. Det gik op for mig, at hele mit liv handlede om mine afhængigheder. Hver eneste beslutning, jeg tog, var baseret på, at jeg skulle have mit fix.

Jeg blev ikke født med en afhængighed af stoffer og alkohol. Det var noget, jeg selv skabte. Så jeg kom frem til, at hvis jeg selv kunne skabe det rod inde i mit hoved, kunne jeg også gøre mig selv fri af det. Man bliver nødt til at tro på, at man kan. Jeg blev personligt inspireret af seje mennesker, som ikke kunne stoppes. Bare se på Terry Fox, som løb et maraton hver dag i 143. Med kræft i kroppen. Og på ét ben. I starten fik han hverken de donationer eller den opmærksomhed, som han havde håbet. Men han blev ved med at løbe hver dag. Han er nu kendt over hele Canada, og siden er der blevet indsamlet næsten 3,5 milliarder kroner til kampen mod kræft i hans navn. Han var et menneske, ligesom dig og mig. Hvis han kan klare sådan noget, så kan vi også lægge en afhængighed, som skader os, på hylden.

Da først jeg var begyndt at tænke positive tanker, skulle min motivation blive til handlinger. Det første, jeg gjorde, var at fortælle det til min familie og venner. Jeg er kontrolfreak, så det var vigtigt for mig at forklare folk omkring mig, at jeg ikke kunne klare det selv. Jeg havde brug for deres støtte. Jeg skulle også lære at bruge den kontrol på en anden måde. Jeg skulle lære at styre mig og kontrollere mine reaktioner på de ting, der skete i mit liv. 1. januar 2016 var en vigtig dag for mig. Jeg havde ikke drukket i 12 dage. Jeg havde klaret rysteture, febervildelser og havde gennemgået min fødselsdag, jul og nytårsaften uden at drikke. Men så mistede jeg min pung i metroen.

Jeg var så arrig, at jeg havde tænkt mig, at få noget at drikke så snart jeg kunne. Men så fik jeg en åbenbaring, hvor jeg forstod, at hvis jeg drak mig fuld, ville min pung stadig være væk, så jeg ville bare være en fuld mand uden pung. Det var et kæmpe øjeblik i min afvænning, og det er en oplevelse, som jeg stadig minder mig selv om hele tiden. Mine problemer forsvinder ikke af, at jeg drikker, tager stoffer, overspiser eller ryger. Det kan godt være, at det midlertidigt bedøver smerten eller vreden ved noget dårligt, der er sket, men næste dag har jeg samme problem – og tømmermænd. Det er kun mig selv, der kan få mine problemer til at gå væk. Jeg vidste det ikke dengang, men jeg var ved at lære en meget vigtig lektie. Nemlig, at hvis man craver en last, som man gerne vil lægge bag sig, så skal man holde op med at tænke på, at man har lyst til det. Man skal tænke videre, og overveje hvordan man vil have det bagefter. Det lærte jeg, da jeg droppede kokain (første gang). Når jeg havde lyst, kunne jeg ikke tænke på andet end ”hvor ville det være fedt at sniffe noget nu.” Jeg kæmpede mod en voksende bølge af den slags tanker, indtil en dag hvor jeg simpelthen bare tænkte: ”Hvad sker der, bagefter jeg har taget det?” Det ville selvfølgelig være rart at blive høj, men det betød samtidig, at jeg havde brugt penge, når jeg i forvejen skyldte en pusher 6000 kroner. Jeg ville hellere ikke være påvirket særlig længe. Og bagefter ville jeg have dårlig samvittighed og være deprimeret.

Alt det, jeg havde lært om afhængighed, gav mig en idé sidste år. Jeg ville lægge alle mine andre dårlige vaner på hylden og lave en podcast om det. Den med at droppe porno er en af de afhængigheder, jeg er blevet spurgt mest ind til. Når folk spurgte, om jeg var afhængig af porno, og jeg sagde ja, kunne jeg se på deres ansigtsudtryk, at de tænkte ”han onanerer sikkert på mærkelige tidspunkter og overalt.” Det har været underligt tilfredsstillende. Det har gjort sex endnu bedre. Jeg er meget mere til stede nu og forestiller ikke længere min partner som en fræk biblotekar, som samtidig dater min far. Jeg tror kun, jeg onanerer to gange om ugen nu – hvilket er en meget sundere mængde end tidligere, hvor mit antal lå tættere på en NBA-spillers gennemsnitlige point per kamp.

Da jeg droppede mejeriprodukter og rødt kød, forstod jeg, at mad kan være ligesom stoffer. Jeg bruger det til at fejre ting, og jeg bruger det til at bedøve smerte. Jeg bruger det, når jeg keder mig, og jeg bruger penge, som jeg burde bruge på noget mere fornuftigt. Hvis Narcos havde foregået i en Pizza Hut, ville jeg være lige så optaget af serien. Jeg har også lært, at veganere altså ikke lyver for sig selv, når de siger, at der findes opskrifter, som smager lige så godt som den originale. Jeg plejede at tænke, at de var lige så troværdige som en nigeriansk prins, der vil have dine kontoinformationer, så han kan give dig en masse penge. Men min kæreste lavede sovs uden mejeriprodukter til mig i går, og det er den bedste sovs, jeg nogensinde har fået. Hvis du sender dine kontoinformationer til mig, skal jeg nok kvittere med opskriften.

Det sidste jeg forstod var, at jeg ikke skal være bange for at mislykkedes. At falde i igen er en del af afhængigheden. Det væsentlige er, at et øjebliks svaghed ikke får dig til at glemme alt dit hårde arbejde. Hvis du er på vej et sted hen og kører forkert på et tidspunkt, så dropper du jo heller ikke at nå hen til din destination. ”Jeg kørte forkert, så nu kan jeg lige så godt slukke bilen, kaste nøglerne ud af vinduet, tage mit tøj af og skide på bagsædet, for nu bor jeg her.” Sådan kan man jo ikke tænke. Tænk på din afhængighed på samme måde. Jeg var stærkere efter, hver gang jeg faldt i.

Jeg har aldrig været sundere både fysisk og mentalt, siden jeg blev ædru. Jeg har betalt min gæld, og for første gang siden jeg havde en Hulk Hogan-sparegris, har jeg en opsparing. Jeg er forelsket, og det er uden sammenligning, det bedste parforhold jeg har været i. Jeg er bedre til at lytte, jeg er en bedre ven, bror og søn. Min karriere er kommet i gang igen og efter otte lange år, blev jeg igen spurgt, om jeg ville optræde til den store canadiske festival. At lægge en afhængighed bag sig kan nogle gange føles nemt og andre gange føles umuligt. Jeg er faldet i flere gange, end jeg har haft held til at holde den. For eksempel sidder jeg og skriver det her tre dage efter, jeg er holdt op med at spise sukker, og jeg bliver lidt knotten af det. En del af mig er klar til at slå alle ihjel, der læser den her artikel, bare for at få det ud af systemet. Så jeg ved, at det er svært, men du kan godt knuse din afhængighed i 2018. Hvis det virker umuligt nogle gange, og du snubler og falder i igen, så tro på dig selv. Du har mere indre styrke, end du selv tror, du skal bare finde det dybt inde. Og hvis alt andet fejler, kan du altid sætte noget Miley Cyrus på.