Sådan er det at leve under jorden som afvist asylansøger i Danmark

Azis er netop fyldt 18 år og står derfor til at blive udvist. For ham er det ikke en mulighed hverken at vende tilbage til sit hjemland, det krigshærgede Afghanistan, eller til Pakistan, hvor en del af hans familie bor og ifølge Azis har det endnu værre end ham selv.

Han er derfor fast besluttet på at gå under jorden. Men hvor store er de menneskelige omkostninger ved sådan en tilværelse? Og kan man overhovedet holde til det psykiske pres, det er ikke at kende sin egen fremtid og ikke have adgang til hverken lægehjælp, uddannelse eller lovlige indtjeningsmuligheder?

Ifølge Ebbe Munk Andersen, cheflæge i Røde Kors, kan presset være livsnedbrydende: “Hvis ikke du føler, at du kan ændre din situation eller påvirke din virkelighed, og hvis ikke du kan holde sammen på din identitet, så krakelerer du. Du bliver til en skal, som ikke har noget indhold. Og det er livsfarligt,” slår han fast.

Netop sådan er Namirs situation. Ifølge ham er han i overhængende livsfare i sit hjemland. Derfor valgte han at blive i Danmark, selvom myndighederne ikke fandt hans historie troværdig og derfor afviste at give ham asyl.

I programmet ser vi, hvordan Namir lever i en tilstand af konstant paranoia og fortvivlelse ved tanken om, hvad der skal ske med ham. De håbløse fremtidsudsigter har ofte fået ham til at overveje, om det overhovedet er det hele værd – om han ikke bare skulle kaste sig ud fra en bro og få det overstået. Indtil videre har han levet to år under jorden, og lige nu handler det udelukkende om overlevelse. Som han siger:

“Man prøver bare på at komme gennem dagen, mens man håber på et mirakel.”

Kom med ind bag facaden i de danske asylcentre og find ud af, hvad der driver folk som Namir og Azis til at vælge at gå under jorden i Danmark. Se hele historien i næste afsnit af VICE på DR3, der sendes sendes i aften kl. 21:30.

Mere fra VICE på DR3:

“Vi skal hjælpe unge danskere med at tage stoffer på den rigtige måde”

Når HIV er en gave

Vi snakkede med formanden for Kaldet til Islam om hans forhold til demokrati og martyrer