Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada.
Jeff Cully har et helt særligt indblik i en eksklusiv verden af ekstrem velstand, usmagelig dekadence og ufattelig skønhed. Han har hængt ud af helikoptere som luftfotograf i næsten tre årtier. I dag tager han mest billeder over Hamptons, og Cully får endda løn for at nyde udsigten over de kendtes sommerhuse og milliardærernes legepladser.
Videos by VICE
Cully begyndte som assistent for den anerkendte fotograf Thomas Kelly. “Jeg var lige blevet 19 og sad bag i en militærhelikopter – en gammel, fransk Aloutte, der burde være kommet på pension mange år før – med åbne døre og fløj hen over Katmandu i Nepal. Der blev jeg totalt hooked,” siger han.
Vi talte med ham om situationer, hvor det næsten gik galt, excentriske kunder, og hvorfor selv den mest skræmmende rutsjebane ikke kommer i nærheden af en helikopter.
VICE: Hvordan endte du som luftfotograf over Hamptons?
Jeff Cully: Jeg begyndte at tage sommerkurser i fotografi på Rochester Institute of Technology, da jeg gik i ottende. Det var det eneste, jeg havde lyst til. Jeg endte med at være i udlandet i nogle år inden high school – jeg var i Sydasien og i Mellemøsten. Bagefter kom jeg til San Francisco og East Village, inden jeg flyttede til stranden. Jeg kom på sommerferie der, da jeg var barn, og jeg har altid haft lyst til at bo der. Desuden er det et ret smukt område – både at fotografere og at bo i. Der er gode penge i det på visse tidspunkter, men for mig handler det mere om området end om pengene.
Hvem hyrer dig?
De sidste par år har jeg fløjet tre eller fire gange om ugen, og det har været opgaver for ejendomsmæglere, reklamebureauer, filmselskaber, designere, husejere og nyhedsmedier som ABC, NBA, CNN, Bloomberg TV, Business Insider og NYT. Folk elsker luftfotos. Især om sommeren er Hamptons altid populært.
Hvordan forløber en almindelig opgave?
Du planlægger ruten, dobbelttjekker alting aftenen før, gennemgår ruten med piloten på computer, og flyver en prøvetur med ham bagefter. Så pakker du alt udstyret, tager døren af, spænder dig fast og håber, at vejret er godt.
De fleste luftfotografer får en liste med steder, og så holder de sig til dem. Men jeg tager også alle de steder mellem mine destinationer med, og jeg stopper aldrig med at filme eller tage billeder. Det har betydet, at jeg har 63 TB med optagelser fra Hamptons, som mange nyhedsmedier har brugt igennem årene.
Hvordan er det?
Mit motto er Stol på din sikkerhedssele. Du er spændt fast i sædet og læner dig næsten helt ud af helikopteren med kameraet i hånden. Nogle gange sidder du på gulvet uden et sæde med fødderne på landingsstellet. Det er helt vildt. Selv mens jeg filmer, holder jeg øje med målerne og er på udkig efter steder, vi kan lande, for en sikkerheds skyld. Jeg har fløjet med den samme mand i 20 år – han er uddannet til at flyve rundt over landbrug. Kommunikationen med piloten er meget vigtig. Koordineringen af bevægelsen er næsten som en ballet.
Kan du fortælle om nogle af de helt særlige boliger, du har taget billeder af?
Der er mange ekstreme steder. Industrialisten Ira Rennerts Fair Field Estate i Sagaponack nord for New York, for eksempel. Det sted er tosset. Det var USAs største boligkompleks – det spreder sig over et latterligt stort område. Der er adskillige swimmingpools, der er uendelige haver, der er den ene tennisbane efter den anden. Det er alt for meget. Men haverne laver nogle ret fede mønstre, og det er smukt at fotografere.
Så var der også David Tepper – han rev sit hus ned, fordi han ikke kunne lide, hvordan solnedgangen så ud eller sådan noget. Så han ville rotere hele huset halvanden grad i forhold til, hvor det stod før. Jeg har fanget Tepper og hans kone på terrassen flere gange. Manden hader mig sikkert, men det er okay. Ja, det er bare mig igen, der kommer flyvende over dit hus og laver en værre larm. Hvis man kigger ned på hans grund, ligner hans swimmingpool en pik med to kæmpe klunker. Jeg møder mange forskellige typer – lige fra de mest excentriske til rige mennesker som er helt vildt normale. Det er hele spektret. Men alle kunder, der sender mig i luften, kan jeg godt lide.
Har du oplevet noget mærkeligt?
Engang så jeg røg, så vi fløj i den retning. Det viste sig at være et gigantisk hus, der brændte. Vi kom før brandvæsenet. Vi holdte os over branden og fløj rundt i cirkler. Jeg fik nogle fantastiske billeder af det her relativt nye monstrum af en bygning, der brændte ned.
Jeg arbejdede engang på en serie for Hustler Powerboats, som er meget store og lynhurtige racerbåde, der koster mange millioner. Vi filmede en helt ny model ude på havet, og vi hang ikke meget mere end et par meter over båden. Der gik det primære hydrauliske system sig en tud. Det var først, da vi kom tilbage, at det gik op os for os, at vi havde dækket hele båden (og ejeren, hans kone og bedste venner) med hydraulisk væske. Sådan noget sker!
Har det været tæt på at gå galt nogle gange?
Ja. Der er en del fare forbundet med arbejdet. Det er ikke særlig sjovt. Hvis det bliver kritisk, fordi der er lufthuller, skarpe vindstød eller mekaniske problemer, så får man sådan et åh nej, nu går det galt-øjeblik. Auto-rotation er en interessant oplevelse – det er, når motoren sætter helt ud. Så presser man styrepinden helt frem og styrtdykker ned mod jorden, så du opbygger kraft i rotorbladene. I sidste øjeblik flår du styrepinden bagud, slipper koblingen og lander (forhåbentlig) blødt. Det er ikke noget, jeg vil ønske for nogen.
Hvor dyre er dine billeder?
Mange fotografer arbejder fra almindelige flyvemaskiner. Det er sikrere, det er langsommere, og det koster kun en fjerdedel. Men jeg synes fly er belastende. Det tager længere tid, og man er begrænset af bestemte vinkler. En helikopter giver dig mange flere muligheder, men den er også dyr. Hvis du flyver rundt i en R66, koster det hurtigt 10.000 kroner i timen at holde den i luften. Og det er selvfølgelig uden peanuts og drinks. Man kan hurtigt komme til at bruge over 200.000 kroner om året på helikopterleje, og det er i den billige ende.
Droner bliver brugt mere og mere til luftfotos. Hvad er det de ikke kan?
På et tidspunkt kan de sikkert efterligne det håndholdte kamera fra en helikopter, men som det er nu, kan man næsten altid se, at det er filmet med en drone. Hvis du har en dygtig pilot og mig til at styre kameraet, får du et resultat, som ikke er tæt på, hvad du kan få med en drone.
Hvad skal der til for at blive en god luftfotograf?
Man skal have rigtig gode øjne. Man skal også kunne multitaske på et niveau, som de færreste kan drømme om. Du skal kende dit udstyr og forholde dig til den enkelte situation. Og så skal man selvfølgelig være en virkelig god fotograf. Du skal være villig til at arbejde i en helikopter. De glider ikke bare afsted – de falder som sten. Jeg ville aldrig tage min kæreste med op i en helikopter sammen med mig. Jeg ville ikke sætte os begge i den situation samtidig.