Sådan føles det for en blæksprutte, når den bliver spist levende

Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA i 2014.

Hvis man ikke tæller kannibalisme med, er den mest kontroversielle form for kødspiseri nok dem, der spiser hunde. Eller dem, der spiser levende dyr. En artikel fra 2010 i the Guardian skabte voldsom debat, fordi den satte fokus på en ret på Noma i København, hvor man spiste en levende fjordreje, der stadig vred sig på tallerkenen, når den blev serveret. Siden er emnet dukket op igen og igen, både i vores artikler og i diverse YouTube-videoer.

Videos by VICE

Men i visse dele af verden er der ikke det samme tabu forbundet med at spise ting, der stadig trækker vejret. I den sydkoreanske hovedstad Seoul er der restauranter dedikeret til at spise blækspruttearme, der stadig bevæger sig på tallerkenen – og vrider sig ned gennem halsen, når du sluger dem.

Grænsen mellem dyrevelfærd, ondskab og almindelig snerpethed er ikke altid helt tydelig – især ikke når det gælder dyr, som vi holder særlig meget af. Hvorfor er det, at vi næsten alle sammen er enige om, at man ikke efterlader en hund ude i regnen eller sparker en kat, men ikke helt kan beslutte, om det er i orden at skære lemmerne af et levende dyr?

I stedet for at prøve at sammenligne æbler og pærer (eller bulldogs og bløddyr) tog jeg fat i blæksprutteeksperten Jennifer Mather, der er professor i psykologi ved University of Lethbridge i Alberta. Hun er forfatter til en lang række undersøgelser af blæksprutters hjerneaktivitet, blandt andet ”Blæksprutters bevidsthed: Adfærdsspor” og ”Etik og hvirvelløse dyr: Blækspruttens perspektiv.” Hun har forsket i blæksprutter siden 1978 og har lavet omfattende feltarbejde omkring deres hjerner. Jeg håber, hun kan lære os noget om deres forhold til smerte og bevidsthed.

octopus-chandelier-8

MUNCHIES: Har du i løbet af din forskning været i nærkontakt med nogen, der spiser levende blæksprutter?
Jennifer Mather:
Det er ikke noget, jeg har mødt i min forskning. Men der var en diskussion, som PETA startede, fordi der var nogen, der stegte blæksprutter levende i New York, og jeg blev bedt om at kommentere på det.

Hvad tror du en blæksprutte føler, når den bliver skåret i stykker og spist levende? Hvad foregår der rent fysisk, når blækspruttens arme bliver ved med at bevæge sig, efter de er skåret af?
Det er ret sandsynligt, at blæksprutten har samme reaktion overfor smerte som hvirveldyr. De kan foregribe smertefulde, svære og stressende situationer – de kan huske dem. Der er overhovedet ingen tvivl om, at de føler smerte. Blæksprutten har et nervesystem, som er langt mere fordelt ud i hele kroppen end vores. Hvis du sammenligner med mennesker, så er de fleste af vores neuroner i hjernen, mens trefemtedele af blækspruttens er i armene.

Hvis du har nogle afhuggede arme reagerer de på smertepåvirkninger, fordi der er så meget lokal kontrol, men de ”føler” nok ikke smerte som sådan, når de ikke er forbundet til hjernen. Men selve blæksprutten, som er ved at blive skåret i småstykker, føler smerte, hver gang du skærer i den. Det er lige så smertefuldt som, hvis det var en gris, en fisk eller en kanin. Forestil dig, at du skar en kanins ben af lidt af gangen. Det er en meget ond ting at gøre mod et dyr.

Hvis du prøvede at spise hele blæksprutten i stedet for at skære den i stykker, ville den prøve at kravle ud af munden på dig, og det ville være så ulækkert. Jeg har svært ved at have sympati for folk, som bliver kvalt, når de forsøger at spise et levende dyr.

PulpoGallego-2

Foto af Luis Cobelo.

Hvordan kan det være, at forskellige kulturer ikke har samme syn, på hvad der er ondt at gøre overfor dyrene?
Jeg har talt med mange om det, og der er en vis kulturel følsomhed forbundet med diskussionen. Når man tager en blæksprutte op på et skærebræt og begynder at hugge lemmer af, så lider dyret enormt meget. Det er der ingen tvivl om. Jeg har selv spist rå østers og muslinger, men de har ikke et nervesystem, så de kan ikke på samme måde tage beslutninger og lide.

Hvilke andre dyr skal vi forholde os til – hvad med de levende fjordrejer, der skabte problemer for Noma?
Det er ret interessant, for EU har de seneste år revideret mange af deres regler om dyrevelfærd. En af de ting, de så på, var, at vi altid fokuserer på hvirveldyr, men hvad med de hvirvelløse? Er der nogle af dem, vi skal behandle bedre? Efter at have forhandlet frem og tilbage blev de enige om at tage sig nogle forholdsregler omkring blæksprutter af alle slags, men ikke krebsdyr. Det betyder dog ikke, at krebsdyr ikke kan føle samme smertestimuli og foregribe og huske smerte på samme måde, som en blæksprutte gør.

Er der noget, man kan gøre, udover at bedøve dem, som kunne reducere den smerte dyret føler, når det bliver spist levende?
Hvis du lægger en reje på en isklump, indtil den ikke længere reagerer, kan den nok ikke mærke lige så meget, som hvis du bare hev den op af vandet og begyndte at tygge på dens hale. Man kan give dyret en hurtig og smertefri død, inden man spiser den – det mindste, man kan gøre, er, at sætte dens hjerne ud af spillet. Selv Julia Child instruerer os i at spidde hummerens hjerne, inden man koger dem.

live-octopus-3

Hvad er den bedste metode til at dræbe en blæksprutte hurtigt, så den føler så lidt smerte som muligt?
Jeg tror, det var folk fra Hawaii, der plejede at bide ned i hjernen for at slå den hurtigt ihjel. Jeg ville selv lægge den i fryseren. Krebsdyr, blæksprutter og bløddyr kan ikke regulere deres indre temperatur, så hvis du fryser dem ned, er de ikke rigtig ved bevidsthed. Det ville være den hurtigste og nemmeste måde at tage et dyr, der er ved bevidsthed, og gøre det bevidstløst. Så behøver du ikke vide præcis, hvor hjernen sidder, og du behøver ikke bekymre dig om, hvorvidt bedøvelsen påvirker smagen af kødet. Bare smid den i fryseren.

Hvad er det mest overraskende faktum om blæksprutter, du har opdaget i din forskning, især i forhold til bevidsthed eller intelligens?
De bruger værktøjer, og de tænker over, hvad de skal bruge dem til, inden de samler dem op. Der er en fantastisk video af nogle blæksprutter i Australien – der er faktisk flere, der har gjort det – som mangler et sted at skjule sig, mens de hviler sig. En af dem fandt en kokosnøddeskal, som den bar rundt på, og når den skulle tage sig en skraber, lagde den sig ind i skallen og faldt i søvn. Jeg har også set blæksprutter åbne syltetøjsglas for at få fat i en lille krabbe indeni.

De har også en hukommelse omkring steder. De ved ikke bare, hvor hjem er, men de kan også tage ud og jage, komme hjem, og så dagen efter jage et nyt sted. Det er ikke kun en stedssans, det er også minder om, hvor de har været. De forstår, at hvis de har fundet en krabbe under en sten og spist den, så er der nok ikke en ny krabbe under den samme sten før om et stykke tid.

De er vidunderlige dyr. Der er så meget at lære om dem. De er meget fascinerende.

Tak fordi du ville tale med os.