Sådan forvandlede internettet shopping til en besættelse

Artiklen er oprindeligt udgivet af VICE UK

Din kæreste har droppet dig, du har haft en lortedag på arbejdet, du har menstruation, du missede bussen. Under alle omstændigheder er du bare rigtig trist, og føler dig derfor grebet af en helt bestemt trang: du fisker din telefon op af lommen og åbner en shopping-app. ”Jeg må godt forkæle mig selv lidt,” siger du højt og lægger en sweater i din virtuelle indkøbskurv. ”Shoppingterapi,” siger du og tilføjer også et tørklæde. Jeg har set min generations største sjæle helt på røven, fordi de allerede havde brugt alle deres penge den tredje i måneden.

I takt med at teknologien udvikler sig, bliver vi introduceret for nye måder at bruge vores penge på. Før internettet gik man kun ud og handlede om lørdagen, ligesom man også måtte troligt vente på, at et nyt reklamekatalog dukkede op i posten – men i dag er alt, hvad dit hjerte begærer, tilgængeligt 24 timer i døgnet og aldrig længere væk end et klik på displayet.

I sidste uge advarede en gruppe forskere om, at der en direkte sammenhæng mellem internetbrug og visse psykiske lidelser – herunder besættelse eller afhængighed af shopping. Eksperterne, der repræsenterer forskningsnetværket European Problematic Use of the Internet Research Network, opfordrer til større fokus og mere forskning på området, og lederen af netværket, Naomi Fineberg, som også er konsulent ved det britiske sundhedsvæsen, noterer sig, at ”vi står ved et vendepunkt, hvor vi først er ved at indse problemets omfang”.

Forskerne har selvfølgelig deres egen dagsorden ( Er det her internet nu også så fed en ting??), men det gør ikke problemerne mindre virkelige problemer at takle.

For mange mennesker – herunder jeg selv – er det en daglig kamp at tøjle impulsen til at købe og forbruge. Et er at forkæle sig selv, når man lige har fået løn, noget andet er at bruge tusindvis af kroner hver måned på en masse lort, man ikke har brug for, fordi man keder sig eller har lavt selvværd. Og selv om shopping – ligesom en masse andre vanedannende ting – altid har været en måde at trøste sig selv på, så har internettet haft en voldsom effekt. Hele 68 procent af alle internetbrugere i EU har handlet online det sidste år.

Men hvordan er det helt nøjagtigt, at internettets allestedsnærvær har øget risikoen for afhængighed? Jeg har talt med et par garvede shoppere om problemet.

INSTAGRAM BOMBARDERER OS MED REKLAMER

Alle de der inspirerende Instagram-opdateringer er ligesom crack for den købelystne shopper og selvfølgelig en våd drøm for folk, der skal sælge varer. Visse forretninger baserer sågar omsætningen på Instagrams mikrotrends, som de masseproducerer – ASOS, Missguided, Pretty Little Things, In The Style og Miss Pap – og så er der sider og apps, hvor man handler i brugte varer, som for eksempel eBay og Depop, hvor man med lethed kan bruge hele sin månedsløn på et par vintage joggingbukser.

Emily på 24 år køber tøj over nettet, og hun fortæller mig, at ”det gør, at man føler sig mere selvsikker, når man køber tøj online – det giver en fornemmelse af tryghed, hvis man er ked af det,” fordi det er ”en behagelig distraktion fra alt det andet lort, man går og tænker over”.

Interessant nok har hun også bemærket, at når hun har holdt sig fra sociale medier i hverdagen – især Instagram – har det påvirket hendes vaner. ”Min appetit på shopping er dalet drastisk. Der har stadig været periode, hvor jeg gerne vil købe ting, men slet ikke i samme grad. Jeg har altid fulgt en række modebloggere, fordi jeg godt kan lide tøj, og derfor blev jeg hele tiden bombarderet med inspiration”.

SHOPPING-APPS ER ALT FOR LETTE AT BRUGE

Når jeg føler angsten banke i kroppen, har jeg altid en ubeskrivelig trang til at gå i et supermarked. Jeg længes efter det jævne og uniforme udtryk: det hvide lys, den mildt opløftende og sjæleløse stemning. Alle tingene hører til på en bestemt hylde – de har alle deres plads i universet. Shopping-apps er den digitale version af det beroligende rum, som supermarkedet repræsenterer.

Apps fra de store tøjmærker er nemme at navigere sig gennem – stik modsat tunge brugerflader på Facebook og Twitter ( The Economist citerer en af Facebooks grundlæggere, Sean Parker, for at sige, at platformen ”udnytter en svaghed i den menneskelige psyke,” hvilket jo er superhyggeligt). Hvor sociale medier kan være angstprovokerende, så er shopping-apps designet til at give dig en følelse af indre ro – her er du alene med alle de potentielle versioner af dig selv og alt det tøj, der repræsenterer dem. Varerne præsenteres i enkle kolonner, og det er ren nydelse at scrolle sig igennem dem.

Hayley* på 29 er enig. Shopping-apps emulerer oplevelsen fra de mere visuelt tilfredsstillende sociale medier som Instagram og Tumblr. ”Jeg interagerer på et æstetisk niveau med shopping-apps, ligesom jeg også gør med Tumblr og Instagram. Brugervenligheden ligner dem meget,” siger hun. ”På ASOS kan man sætte ’hjerte’ ved ting og gemme dem, så jeg ender med at gemme varer på samme måde, som jeg liker ting på sociale medier”.

Både Emily og Hayley siger, at det ofte ikke engang handler om at købe ting (Emily siger, at hun ”ofte bare bliver mere stresset af at købe ting og får dårlig samvittighed over at have brugt penge”), men at det i højere grad handler om selve oplevelsen ved bruge shopping-apps – som Hayley kalder ”glat og lige til”. Det siger pænt meget om måden, vi modtager informationer på i dag.

TILBUD OG BONUSORDNINGER HOLDER DIG VED ILDEN

Hvem har ikke prøvet at sende en gruppebesked eller desperat ledt efter rabatkuponer på nettet? Hvem har ikke prøvet at modtage en email fra ASOS om 20 procents rabat i weekenden og taget sig selv i at browse kataloget og forelske sig i et par sneakers, som har stået på ønskesedlen i to måneder?

Med shopping-apps følger bonusordninger, kundepoint og vigtigst af alt, rabat. ”Tilbuddet” som koncept har eksisteret i en evighed for at lokke os til at bruge flere penge, men internettets evne til at præsentere os for dem via reklamerne, vi støder på, når vi surfer eller er på sociale medier, betyder, at der er brændt et stort hul i vores kollektive tegnedreng, og vi ender med at bruge penge for at føle, at vi har tjent på systemet gennem besparelserne. Du ved udmærket godt, at det langt fra er tilfældet.

’KØB NU BETAL SENERE’-ORDNINGER

Over det sidste års tid er det blevet populært med ordninger, hvor man kan købe sine varer med det samme, men først betale senere gennem noget, der hedder Klarna. Det er et svensk firma, der tilbyder afbetalingsordninger på varer til lave priser. For nyligt beskrev en artikel i Financial Times det som ”en låneordning, der gentænker gæld som koncept til Instagrams tidsalder”.

Shoppings omgående tilfredsstillelse er selvfølgelig en af de ting, der virker tillokkende ved det, og selv om man altid skal vente på sine varer (til trods for at flere forretninger tilbyder afsendelse på dagen for købet), så er det noget helt nyt, at man faktisk kan købe ting uden at have pengene. Det har Klarna ændret, og det er endnu en af de måder, som internettet har påvirket vores shoppingvaner på.

Matt på 24 fortæller mig om sine oplevelser med at bruge Klarna til køb på ASOS, selv om der ikke var penge på kontoen endnu. ”Jeg valgte Klarna, og jeg var glad for, at der ikke var ekstra omkostninger forbundet med det. Havde der bare været det mindste gebyr havde jeg været mere kritisk, men på den her måde kunne jeg forsvare beslutningen overfor mig selv, fordi jeg jo bare købte tøjet for næste måneds løn”.

Matt tilføjer, at de godt forstår, at folk kan ende med at udvikle et afhængighedsforhold til Klarna og forklarer, at det også var svært ikke at bruge ordningen igen. ”Jeg skulle helt sikkert aktivt stoppe mig selv for ikke at gøre det igen den følgende måned. Jeg er ikke så god til det med penge, og jeg var bekymret for at opbygge en stor Klarna-gæld, som ville tage for meget af mine fremtidige lønsedler. Jeg skal nok have en god grund til at bruge det igen i fremtiden – det skal i hvert fald ikke bare være, fordi impulsen til at shoppe melder sig”.

*Navnet er ændret

This article originally appeared on VICE UK.