Sådan tilpasser vores kroppe sig til at være på festival

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Festivaler er ikke din krops bedste ven. Du drikker varm Somersby til morgenmad og tager stoffer uden videre tanke på konsekvenserne — også selvom du har brugt hver eneste dråbe serotonin i hjernen efter de første tre dage og godt ved, at du ikke rigtigt bliver påvirket af dem længere. Samtidig sover vi meget lidt, danser mange kilometer hver dag, spiser chips til aftensmad og har en meget laissez-faire attitude i forhold til at vaske hænder efter brug afde festivaltoiletter, som tusindvis af andre mennesker har tømt deres bakteriefyldte udflåd ned i.

Videos by VICE

Alligevel holder vores kroppe os oprejste. Vi vågner forvirrede med smerter over det hele, men efter nogle timers klagen og kommentarer om at tage hjem, fortsætter vi. Hvordan kan det lade sig gøre? Hvordan kan vi klare tre, fire eller endda syv dage på en festival uden at falde døde om eller i det mindste blive indlagt?

Jeg ringede til Guy Jones, som er leder af Reagents Test UK og ekspert i den slags, for at finde ud af det.

Foto: Jake Lewis

VICE: Hey Guy. Gør kroppen noget særligt, når den er på festival? Går den i overlevelsestilstand?
Guy Jones: Det kan man godt kalde det. Din krop udsender et stresshormon, der hedder cortisol, og anerkender, at den befinder sig i en usædvanlig tilstand, og forsøger at tilpasse sig. Kroppen vil mærke, at den ikke har fået nok søvn, at den har udført meget krævende fysisk aktivitet, og at den er blevet udsat for det, den selv betragter som gift. Så den begynder at sætte gang i processer for at reparere sig selv.

Hvad gør de reparationssystemer konkret?
Lad os tage mdma som eksempel: Hvis hjernen bemærker, at en neuron er beskadiget af mdma, så vil den forsøge at reparere eller erstatte den celle.

Jeg har lagt mærke til, at jeg har haft det dårligere, når det kun har været en eller to dage. Det er næsten, som om kroppen accepterer tilstanden, når man når til den tredje dag, og tænker: ‘Sådan er livet nu’.
Hjernen får signaler om alle udefrakommende faktorer ved at være på festival [at være sent oppe, at tage stoffer, og så videre, red.], men kroppen ved jo ikke, at det stopper igen efter fire dage. Dens opgave er at tilpasse sig og så vidt muligt håndtere udfordringerne, og det er den rigtig god til. Så hvis den bliver ved med at modtage signaler om, at du går i seng klokken 5 om morgenen, så vil den vænne sig til det.

Så søvnkvaliteten bliver bedre, og man vil føle sig mere udhvilet?
Potentielt, men du sover stadig i et telt med utallige sanseforstyrrelser rundt omkring. Men kroppen vil holde op med at forsøge at stå op klokken 9 om morgenen.

Er det ikke bare alkohol, der skjuler, hvor dårligt, man i virkeligheden har det?
Det kan godt tænkes. Hvis du har været på druk i tre dage og så begynder at drikke igen, kan du maskere din egen elendighed. Men det betyder selvfølgelig, at den næste dag bliver endnu værre, men det er du måske ligeglad med, fordi du først skal forholde dig til det, når du kommer hjem.

Hvor meget betyder den stemning, der er på festivalen, for vores evne til at holde fanen højt?
Man må ikke underkende det sociale aspekt. Det betyder meget, at man har et fællesskab, hvor man er sammen om at være helt drænede, og samtidig også er enige om, at man kæmper videre. Forestil dig, at nogen teleporterede dig væk fra festivalpladsen og hjem til din lejlighed. Hvis de så spurgte dig, om du ville med i byen, ville du jo aldrig sige ja! Selvfølgelig ville du ikke det.

Er der tale om gruppepres? ‘Hvor man egentlig bare gerne vil sove, men man har ikke lyst til at være taberen?
Det kommer an på, hvem man er sammen med, men hvis hele vennegruppen har tænkt sig at feste alle dagene, så kommer det til at spille ind. Man skal også forholde sig til, hvad man vil huske bagefter. Hvis du går i seng klokken 23 og står op klokken 9, så er der ikke den vilde historie. Så det afhænger af din motivation, for det vil have enorm indflydelse på din krops evne til at fortsætte med at feste, selvom den føler sig smadret.

Tak, Guy.