Sådan vurderer ekspedienten, om du skal vise ID for at købe alkohol

Vi har nok alle prøvet det. Hjertet hamrer derudaf, og sveden driver af dig. Der er kun én foran dig i køen. De to øl glider langsomt frem ad båndet mod scanneren. Ventetiden er uudholdelig. Så er det nu.

I gamle dage var det ekstremt nemt at købe alkohol herhjemme, også selvom man kun var 12 år gammel. “Èn flaske Bacardi Limon, tak” var alt, der skulle til, før aftenen var reddet. Sådan er det ikke længere. Men selvom det siden dengang er blevet sværere at købe alkohol for mindreårige i Danmark, har Holland et endnu mere rigidt system. Der kan man først købe alkohol, når man bliver 18, men man skal vise ID, helt til man bliver 25 år.

Videos by VICE

MUNCHIES Holland har talt med tre ekspedienter for at høre dem om, hvorfor man den ene dag kan købe alkohol uden problemer og den anden dag kan blive bedt om at vise ID. Udvikler ekspedienterne superkræfter, der gør dem i stand til at identificere alle menneskers eksakte fødeår, eller gætter de bare?

Folk på billederne er ikke de interviewede kassemedarbejdere. Vi er bekendt med deres identitet, men de vil ikke vise deres ansigter eller oplyse om navnet på det supermarked, hvor de arbejder, og byen de bor i.

kassa2

Alle fotos af artiklens forfatter.

Julia (19) Sad i kassen i et år.

“Jeg vurderede det faktisk primært ud fra de andre ting, folk købte sammen med alkoholen. Hvis en kunde købte masser af økologiske varer og derudover en flaske rødvin, var jeg mere tilbageholdende med at spørge efter ID. Købte folk babymad, stillede jeg heller ikke spørgsmål. Vil man derfor ikke spørges om ID, skal man faktisk bare købe mere voksne ting sammen med alkoholen. Har en kunde købt lambrusco eller frugtlikør, så har jeg altid spurgt. Det er sådan noget, helt unge piger drikker. Køber man energidrik sammen med alkolhol, bliver man også bedt om ID.

Når jeg så endelig fik stukket id-kortene i hånden, kiggede jeg egentlig aldrig på billedet. Man skal indtaste fødselsdatoen meget hurtigt, så man har ikke rigtig tid. Jeg tror rigtig mange unge bruger falsk ID til at købe alkohol. Har man bare samme hår- og øjenfarve som personen på billedet, bør der ikke være problemer.

Nogle mennesker tager det meget personligt, hvis man beder dem om ID. Som om det er et angreb på deres person. De sukker højlydt og ruller med øjnene – det er også årsag til, at de fleste ekspedienter er ret tilbageholdende med at bede folk om ID. Jeg tænkte som regel: Jeg forstår godt, du føler dig voksen, men det her er mit arbejde, så vis mig nu bare det kort. Reagerer folk helt stille og roligt og fortæller mig, at de er gamle nok, tager jeg det også sommetider for gode varer. Men når chefen holder øje med én, må jeg simpelthen ikke bare lade folk købe alkohol.

Det skete også, at jeg gættede folks alder helt forkert. Det er nemmere at gætte pigers alder – jeg sammenligner dem bare med mig selv – men jeg synes, det er svært at gætte fyres alder. Engang bad jeg en 36-årig om ID, da jeg oprigtigt talt troede, at han var yngre end 25. Han tog det faktisk ret okay, men jeg skammede mig. Fyre er også generelt mere tilbageholdende med at vise ID. De vil gerne afprøve grænser. Eller også joker de med, at jeg bare vil se deres ID for at finde ud af, hvad de hedder. Man skal ikke være alt for sippet, når man er ekspedient.”

Iris (23) Sad i kassen i mere end 2 år

“Det er faktisk ret sjovt at bede folk om at vise ID. I starten havde jeg ingen anelse om, hvordan jeg skulle estimere folks alder, så jeg bad bare alle uden rynker om at vise ID. De fleste viste det bare, også selvom de var 35, men de så altid lidt mærkeligt på mig. Hvis folk ikke havde ID med, men jeg synes de så rare ud, bad jeg dem om at vise mig et andet tilfældigt kort, så chefen fik indtryk af, at jeg bad dem om ID.”

kassa7

David (21) Tilbragte 3 år i kassen.

“Jeg havde et rigtig godt system. Jeg estimerede folks alder ud fra to ting: Udseende og opførsel. Baseret på udseendet kunne man hurtigt vurdere, hvem der tydeligvis var gamle nok, og hvem der tydeligvis ikke var det. Dem, jeg var usikre på, vurderede jeg på deres opførsel. Der er rigtig mange forskellige slags unge mennesker: Unge der fremstår meget modne, unge der præsenterer mig for deres bedste smil for at virke selvsikre, og unge der tager en mere intimiderende tilgang. De ved som regel ikke, at man holder øje med dem i et stykke tid for at finde ud af, om de bare spiller komedie.

Det skete ofte, at grupper af unge pludselig delte sig op, lige inden de nåede frem til kassen, så den ældste kunne købe alkoholen. I de tilfælde var man nødt til at være meget striks og bede den ældste om at hente sine venner, så de alle kunne vise ID. Jeg følte mig ikke som et røvhul, da jeg jo bare levede op til mit ansvar. Men det kunne være lidt intenst. Nogle unge accepterede det bare og forlod butikken stille og roligt, men rigtig mange blev meget vrede. En kvinde på 26, der så meget ung ud, begyndte engang at råbe af mig: ‘Men jeg er jo ikke 18 længere!’ Det kan da godt være, men jeg er nødt til at spørge.

Andre gange bad jeg bare om ID for sjovs skyld. Nogle gange spurgte jeg en gammel mand, der ofte handlede i butikken, og han var altid flad af grin. Man skal huske på, at det er ekstremt kedeligt at sidde i kassen. Det mest spændende, der skete i løbet af mine tre år i supermarkedet, var dengang, strømmen gik. Så at gætte, hvem der ikke er gamle nok til at købe alkohol, er sjovt tidsfordriv.”

kassa1

Stephanie (28), har arbejdet næsten ti år som kassemedarbejder.

“Især drenge bliver meget sure, hvis jeg beder dem om ID. En sagde engang, at han først ville vise sit ID, når jeg havde givet ham de cigaretter, han ville købe. Jeg sagde bare, at han kunne få dem, når han havde vist mig sit ID. Han ville bare virke sej foran sine venner. Så lod han en af sine venner vise sit ID. Vennen var gammel nok, men sådan er systemet desværre ikke skruet sammen. De forlod i vrede butikken uden cigaretter. Lidt senere kom drengen, der var gammel nok, tilbage for at købe en pakke cigaretter. Jeg vidste jo udmærket godt, at de var til hans ven, men jeg kan ikke nægte at sælge til folk, der er gamle nok.

Der er også dem, der forsøger at bøje reglerne. Da aldersgrænsen for at købe tobak og alkohol lige var steget fra 16 til 18 år, kom en meget ungt udseende kunde ind i butikken for at købe smøger. Da jeg bad ham om at vise ID, viste han mig meget selvsikkert et kort. Men personen på kortet svarede ikke til personen, der stod foran mig. En anden hårfarve, en anden næse – et helt andet ansigt. Men han insisterede på at det var ham. Jeg var nødt til at bede mine kolleger om at hjælpe mig med at vurdere alderen. Han var helt sikkert ikke gammel nok, men de andre troede på hans historie. Han var lige ved at slippe afsted med det, da jeg så nærmere på fødselsdatoen: Personen, han havde lånt kortet af, var ikke fyldt 18. Måske havde han slet ikke tænkt over, at aldersgrænsen var hævet fra 16 til 18. Fyren grinte bare og sagde: “Det var da forsøget værd.”

Noor (20), 2,5 år i kassen.

“Jeg rammer ærligt talt ofte helt skævt. Nogle gange beder jeg folk på 30 om at vise ID. Nogle bliver smigrede. Så siger de ting som: ‘Tak, ser jeg virkelig så ung ud?’ Bliver de sure, antager jeg altid, at de ikke har ID med sig, og at de derfor bliver ophidsede. Men efter en kort og ophedet diskussion finder de det som regel bare frem. Det er så irriterende. Ligesom unge, der ikke giver op og forsøger sig hos flere forskellige ekspedienter. Det er bare grinagtigt. Det værste er, når folk svarer: ‘Det ser jo ikke ud til, at du selv er gammel nok til at købe alkohol.’ Jeg er 20.

Engang var der to fyre ved kassen – en yngre og en lidt ældre – og da jeg bad den unge fyr om at vise ID, begyndte hans ven at grine. Så satte jeg den ældre ven på plads ved også at bede om hans ID. Nu var de begge to til grin. Det havde de respekt for. Når man sidder i kassen, bliver man klar over, hvor meget unge mennesker går op i alder.”