Se et festivaltoilet flyve langt, langt væk og forsvinde for altid

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Det er cirka lige så behageligt at benytte et festivaltoilet, som det er at børste tænder med grus. Det er halvt haveskur, halvt torturkammer, og de her spartanske erstatninger for rigtige toiletter er tilmed ulideligt varme og fyldt med en modbydelig stank, som kun bidrager til ubehaget.

Videos by VICE

Festivaltoiletter er kilden til et utal af skrækhistorier. Vi ved det alle sammen, og alligevel tvinger vi stadig hinanden til at bruge de her lodrette slamkister i alle mulige sammenhænge.

Måske derfor er det både fascinerende og vidunderligt rensende for sjælen at se et festivaltoilet blive suget op af en tornado og blæst ad helvede til.

Heldigvis var der ingen på tønden, da to festivaltoiletter fra en park i Colorado blev ramt af en storm i mandags, så vi kan godt tillade os at fryde os. Det hele virker som karma, der kommer og sparker en uhyrlig opfindelse langt ud i stratosfæren, og mens den flyver væk, udskiller den en uidentificerbar væske som en sidste dødsrallen. Et øjeblik senere får endnu et plastiklokum sig en tur og forsvinder mod horisonten.

Resten af videoen er selvfølgelig ret uhyggelig, hvor vi ser børn og voksne kaste sig ned på jorden og holde febrilsk fast i hvad som helst, mens voldsomme vindstød suser ned over dem. Men et øjeblik får vi lov til at se et af menneskehedens frygteligste opfindelser blive flået fra jorden og sendt på raketfart, langt væk mod et ukendt sted, hvor det aldrig igen kan torturere vores små blærer og hårdt prøvede sind.