Se første interview med Meek Mill efter hans løsladelse

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA

Meek Mill har nu været en fri mand i et par uger, og siden sin løsladelse har han svoret, at han nu vil arbejde på at skabe mere opmærksomhed omkring reform at retssystemet i USA. Efter han i 2017 blev dømt i forbindelse med en sag om ulovlig våbenbesiddelse fra 2008, har han arbejdet på at skabe opmærksomhed omkring et problem, der ikke bare har påvirket ham, men tusindvis af andre sorte mænd i USA’s fængsler. I sidste måned delte den amerikanske tv-vært Lester Holt et optimistisk interview NBC Nightly News inden Mill Meeks løsladelse, hvor rapperen gav udtryk for, at han så det som et kald at hjælpe andre unge, sorte mænd i samme situation. Lester Holt har fulgt Meek Mill siden rapperens løsladelse i forbindelse med et særligt afsnit af udsendelsen Dateline.

Videos by VICE

Udsendelsen går bag om kulisserne og præsenterer de særlige øjeblikke, som vi kun har set glimt af på de sociale medier: løsladelsen, helikopterturen og kampen med 76’ers. Hvad offentligheden imidlertid ikke vidste var, at Meek Mill ikke anede, at han ville blive løsladt, før det skete. “Jeg sad i min celle og så nyhederne, og så sagde de det,” fortalte han sin advokat kort tid efter løsladelsen. Mindre end 18 timer efter det tumultariske øjeblik, satte han sig ned sammen med Lester Holt og fortalte om, hvordan sagen har ændret hans liv.

“Jeg har ikke følt mig fri på noget tidspunkt, siden jeg fik den sag på halsen, da jeg var 19. Jeg er 30 i dag… Jeg føler mig stadigvæk ikke fri,” fortæller han Lester Holt. Da rapperen var 19 blev han idømt 11 til 23 måneders fængsel med otte års prøvetid, som ville blive forlænget, hvis han overtrådte betingelserne. “Jeg troede, meningen med prøvetid var at forbedre dig, holde dig på rette spor, ikke ødelægge dit liv.” Tekniske forseelser, som ikke-annoncerede narkoprøver, rejseforbud og planlægningsmæssige udfordringer, var nok til, at rapperen havnede bag tremmer igen. Mill Meeks sag er ikke usædvanlig, den er bare mere synlig i offentligheden, fordi han er et kendt ansigt. “Tusindvis af andre minoriteter går gennem det her lige nu… Jeg føler lidt, at jeg har ofret mig for en sag,” siger han.

Han fortæller Lester Holt om, hvad han tilbragte sin første aften i friheden med.

Det føltes som en drøm. Når jeg gik i seng den aften… Jeg lukkede bare øjnene og tænkte: ‘Lad mig nu ikke vågne op og indse, at det hele bare er en drøm.’ Når man er i fængsel, drømmer man tit om at være ude på gaden igen, men når man vågner, er man stadig i fængsel.

Han taler også ud om tidligere problemer med stofmisbrug, som har haft afgørende betydning i sagen.

Jeg var afhængig af opiater. Jeg var on-off på percocet. Det har altid været en kamp for mig, men jeg har aldrig været typen, der bare er høj hele tiden og tror, at stoffer er løsningen på alle problemer… Hver gang jeg blev taget med piller, føjede det tid til min dom. Jeg kom i afvænning og fik renset min krop. Jeg har gennemgået et terapiforløb, og jeg har ikke rørt pillerne siden.

Se hele afsnittet af udsendelsen herunder.

Thank for your puchase!
You have successfully purchased.