Se regnbueflagene fra det ydre rum, som beviser, at universet er homo

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA

Da Gilbert Baker, en 27-årig drag queen fra San Francisco, farvede og syede det første regnbueflag i hånden tilbage i 1978, havde han en klar filosofi bag sit foretagende. ”Regnbuen er et perfekt symbol, fordi den udtrykker vores mangfoldighed i forhold til etnicitet, køn og alder,” fortalte han Museum of Modern Art fire årtier senere, da museet købte det i dag ikoniske kunstværk. ”Og så er det helt naturligt – det kommer fra himlen!”

Regnbueflaget har udviklet sig i mange forskellige varianter siden da – i dag findes der regnbueflag, som afspejler en bred vifte af kønsidentiteter og seksuelle præferencer, ligesom der nu er et regnbueflag, som anerkender historiske ikke-hvide transpersoner som Marsha P. Johnson og Sylvia Riviera.

Gilbert Baker døde i april 2017, men det havde formentlig glædet ham at se, hvad hans flag nu har inspireret til. Antropologen Laurie Raye, som er queer og ikke-binær, har nemlig skabt en række regnbueflag, hvor farverne er lagt henover billeder af galakser, stjernetåger og andre astrallegemer.

”Jeg samler på billeder af rummet, fordi jeg elsker at kigge på stjernerne,” fortæller Laurie Raye. ”Det er afslappende at fortabe sig i himmelrummet. Jeg havde sorte, hvide og lilla billeder af stjernetåger liggende, og så gik det op for mig, at jeg kun manglede et gult billede for at kunne lave et ikke-binært flag.”

Jeg lagde det ud på Facebook, og så bad en ven om, at jeg også lavede et transflag. Så fik jeg pludselig flere henvendelser. Jeg havde kun lavet nogle enkelte til at starte med, og jeg regnede ikke med, at de ville blive så populære.”

På Twitter har flere end 1.200 brugere retweetet Rayes trans- og ikke-binære flag og en Facebookopdatering, hvor alle rum-prideflagene er samlet, er blevet delt mere end 15.000 gange. Her finder man en galaktisk version af Gilbert Bakers oprindelige regnbueflag såvel som versioner for andre kønsidentiteter herunder biseksuelle, panseksuelle, lesbiske og kønsflydende.

”Jeg har fået virkelig positiv respons. Jeg er blevet meget rørt over folk, som har fortalt mig, at de er blevet introduceret for nye kønsidentiteter gennem mine flag,” fortæller Raye. ”Når jeg ser nogen skrive, ’Wow, jeg vidste ikke den følelse havde en betegnelse! Det er jo mig!’ bliver jeg helt varm inden i.”

Som kuratorassistent på MoMA, Michelle Millar, pointerede i sin nekrolog for Gilbert Baker i 2017, har designeren aldrig forsøgt at trademarke sin opfindelse, ”ligesom andre designere, som har givet har os universelle symboler – for eksempel Gary Anderson med sit genbrugssymbol eller Gerald Holtom, som skabte fredsymbolet.”

Raye ønsker også, at rum-prideflagene skal være frit tilgængelige, og krediterer Mount Lemmon Skycenter for billeder af galakserne. ”Folk må gerne stjæle dem,” siger Raye. ”Folk skal bruge dem, som de har lyst til. De er tænkt som en gave til LGBTQ-samfundet. Det er det eneste, jeg håber på at få ud af projektet!”

I interviewet med MoMA sagde Gilbert Baker, at han så regnbueflaget som et kraftfuldt symbol på sammenhold. ”Regnbueflaget har været med til at forbinde os,” forklarede han. ”Jeg kan være i et helt andet land og se et regnbueflag og vide, at her finder jeg ligesindede og et trygt sted at være. Det er lidt som et sprog, og der ligger en styrke i det.”

Med det in mente er det let at forstå, hvorfor Rayes prideflag har fundet klangbund blandt LGBTQ-personer. Lige meget hvad for en af regnbuerne, man identificerer sig med, så lever vi alle sammen under den samme himmel. Som Raye siger: ”Jeg har også set folk skrive kommentarer som, ’vi er alle lavet af stjernestøv’, og det er en fin tanke. Vi er børn af for længst forsvundne stjerner, og hvis vi er queer, så må der også findes stjerner, som er det.”

”Sådan er det bare – stjernerne er homo,” siger Raye.