Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA
I sidste uge kunne TI fejre femten års jubilæum for Trap Muzik, rapperens skelsættende album fra 2003, der var med til at give Atlanta den hiphopscene, byen har i dag. TI genoplivede sin klassiker i NPR-studiet til Tiny Desk Concert – der som bekendt ikke er så ”tiny” endda. Med sig til at puste nyt liv i det 15 år gamle album havde trap-koryfæet en flok unge mennesker fra Atlanta Music Project, som satte originalens hårdtpumpede bas ned i tempo og udsmykkede musikken med finurlige krøller. Imellem sange delte Atlanta-rapperen ud af anekdoter fra sin karriere. Han fortalte blandt andet en rimelig sindssyg historie om sig selv, Diddy og nogle minkpelse. TI’s største bedrifter ligger måske bag ham, men man kan ikke benægte den enorme indflydelse han har haft. Du kan se videoen fra koncerten herunder: