Alle generationer har sine egne musikalske hovedværker. 70’erne havde ”Stairway To Heaven”, 90’erne havde ”Smells Like Teen Spirit, og nutidens ungdom… har ”Fissehul”. Okay, det er måske så meget sagt, men ikke desto mindre var Kesi og Gillis sang en YouTube-sensation, der i dag har over halvanden million visninger på grund/trods af tekster som:
// Du’ et fissehul / du’ et fissehul / med dit ansigt ned mod det beskidte gulv //
Videos by VICE
Den 10. august 2010 blev nummeret med uploadet til YouTube. Tracket var produceret af Benny Jamz og var en revolutionerende lyd af dansksproget grime (fissehul er en direkte oversættelse af den britiske grime-udtryk pussyhole). I det følgende år blev det et af de centrale numre i den hidtil største omvæltning af dansk rap nogensinde, der førte til, at en helt ny generation af rappere gik fra at uploade deres musik på YouTube til at blive kendt over hele landet. Og de tre gutters kollektiv, B.O.C (der siden bevægede sig væk fra grime), blev en dominerende magtfaktor i dansk musik. Også selv om lyrikken fik skarp kritik af blandt andet debattøren Anne-Grethe Bjarup Riis.
Den 1. februar får B.O.C’s første hit så nyt liv. Her bliver ”Fissehul” nemlig udgivet på 7” vinyl gennem Run For Cover. Der er kun trykt 100 eksemplarer af vinylen, som man kan købe på Runforcover.dk, og på B-siden kan man finde instrumentalen af sangen, som aldrig tidligere er udgivet.
Artwork til udgivelsen er for øvrigt lavet af SABE, der gennem tre årtier har været en af Danmarks mest ikoniske graffitimalere. Så hvis du stadig har en indre lyddreng, er der god grund til at sidde klar foran computeren den 1. februar.

Mere
fra VICE
-
Screenshot: Cartoon Network -
CSA Images/Getty Images -
Screenshot: Electronic Arts -
Illustration by Reesa