Soleimas nye ep, Bulldog, er om noget endnu mere Soleima’sk end den danske sangerindes tidligere udgivelser. Hendes lyse, skæve stemme veksler mellem hæs og luftig og lægger sig med kontrolleret vildskab over produktioner, der blander akustiske elementer med elektroniske. Udgivelsen har en uforudsigelighed over sig, samtidig med at Soleimas evne til at lave fængende popsange bestemt ikke er forsvundet.
Netop hendes flair for at lave cool og iørefaldende popudgivelser er en af årsagerne til, at hun måske er det mest oplagte bud på Danmarks næste kunstner med internationalt format. Det amerikanske pladeselskab Big Beat, et sublabel til giganten Atlantic Records, har skrevet kontrakt med hende i USA, og derfor tog hun et par måneder før udgivelsen af sin ep en tur over Atlanten for at lave musik, møde sit amerikanske pladeselskab og holde en enkelt uges ferie. Vi sendte et engangskamera med hende for at dokumentere turen og talte med hende undervejs, og efter hun kom hjem.
Videos by VICE
Tryk play på den nye ep herunder, og scroll videre for at se Soleimas tur til L.A., Mexico og New York fortalt i billeder og citater fra sangerinden selv.
”Jeg var ret nervøs for at skulle afsted, for jeg har aldrig prøvet at skrive på den her måde – så længe og intenst – før. Men der er en god energi herovre. Jeg mødes med nye folk for at have studiesessions hver dag, og der er flere, der synes, at musikken lyder så vild, at de tager mig med til deres venner. Så flere af dagene er Nick (aka. Vasco, Soleimas faste producer, red.) og jeg endt med at have flere sessions på én dag, fordi folk tager os med et sted hen. Det er en energi, der ikke er derhjemme.”
”Alle de sangideer, jeg vil arbejde videre med, laver jeg om på med Nick bagefter. Jeg kan ikke lukke mine sange, ud fra de sessions jeg har herovre, hvis de skal være mine egne. Turen handler mere om at blive jernet igennem med vildt mange ideer fra forskellige sider.”
”Puha, jeg drikker rigtig meget, synes jeg. Der har været en periode, hvor nogle af mine venner har været her. Blandt andet Off Bloom og Liss og forskellige pladeselskabsmennesker. Så der er hele tiden drinks og middage, hvilket er vildt nice, men efter to og en halv uge er jeg ved at være brugt op. Næste gang kunne jeg godt tænke mig at tage et længere ophold, hvor jeg decideret holder fri i weekenden og har en mere almindelig hverdag.”
”Vi har haft en session med Baauer fra New York. Han er kommet til LA og har lejet et kæmpe hus. Vi kører derop i en Uber klokken 22 eller sådan noget, og det der sted er bare helt karikeret LA. Selv Uber-chaufføren kigger på mig og Nick med sådan et blik: Hvad skal I heroppe? I hører jo ikke til her. Så kører vi op til det her gigantiske fucking hus i The Hills, og det virker helt tegneserieagtigt. Inde i huset er der nærmest en lille fest, men alle er vildt søde, også Baauer. Han tager os så med ned i kælderen, hvor han har studie, og så skal Nick og jeg ligesom bare skrive en sang. Der kommer hele tiden venner ind og hilser på, og det hele er helt, som jeg har forestillet mig, LA ville være i en film. Vildt sjovt. Og meget karikeret. Og nummeret er blevet rigtig godt, tror jeg dog. Hans nye ting er også meget mere chilleren end det gamle.”
”Jeg kan godt lide at være i LA på den her måde. På en måde bliver jeg betaget, fordi alting er meget sjovt og går så hurtigt, men jeg kunne aldrig bo permanent i den her by. Der er tendens til en meget forskruet mentalitet til tider. Hvor den eneste værdi i livet bliver drømmen om at blive skuespiller, musiker, danser eller noget andet showbiz-agtigt. Det er ikke noget, jeg ville have lyst til at leve i fast.”
”Jeg føler mig så heldig over at kunne komme en uge på ferie til Mexico med min kæreste Ralle (School of X, red.), Nick og hans kæreste. Vi skal bare fuldstændig på badeferie i Tulum, hvor jeg slet ikke skal skrive musik.”
”Det svære i den her branche er, at succes og det modsatte er så målbart. Det kan være sindssygt svært at arbejde med. I Mexico snakker vi meget om, at jeg har været meget bekymret i år. Det har jeg ikke prøvet tidligere. Mine venner siger, at man må tage ansvar for ikke at være bekymret i sit liv. Det er måske rigtigt, men det er også nemt at sige, for grunden til, at jeg er bekymret, er, fordi jeg laver det, jeg elsker. Så jeg er altid bange for, at mine sange ikke vil streame nok, at jeg ikke sælger billetter og den slags. Hvis det ikke går med min musik, er det et kæmpe nederlag. Derfor jeg er bekymret, men det er jeg glad for, at jeg er.”
”Mit succeskriterie er at lave musik og leve af det. Ikke at blive Beyoncé. Men en af grundene til, at jeg har valgt at skrive på engelsk, er også, at jeg håbede på, at mine sange kunne fungere uden for Danmark. Ud over at jeg bedst kan lide at skrive på engelsk.”
”Det er lidt hårdt at komme tilbage fra ferie for at møde mit label i New York, men det er også dejligt. De har forberedt mange ting, og det er enormt dejligt at mærke. Jeg prøver for eksempel mine første amerikanske promodage. Det er en meget normal ting i USA at man samler al promo på to dage, så man måske laver ti interview på én dag.”
”Den her ep er en god måde at vise samarbejdspartnere, hvad det er, jeg kan og gerne vil. I mine ører er sangene på Bulldog popsange, men andre har ment, at de ikke passer specielt godt ind i en kommerciel kontekst. Engang er der en eller anden klog person, der har sagt, at det handler om at give folk det, de ikke ved, de vil have, frem for det, de vil have. For mig handler det om at lave den musik, jeg godt kan lide, intet andet. Og forhåbentlig er der nogen, som føler noget, når de hører det. Nu skal det selvfølgelig heller ikke lyde, som om jeg har lavet en 40 minutter lang plade med sækkepibe og hebræisk skønsang. Men projektet har været en måde at reclaim min egen arbejdsproces på og minde mig selv om, hvad det egentlig er, som er vigtigt for mig, når jeg skriver musik. Pladeselskabet har sat en lyttesession op i New York, og heldigvis synes de også, at ep’en er fucking god.”
”Inden jeg tog afsted, var jeg bange for, om jeg ville kunne klare det, men nu er jeg klar på at tage afsted igen. Især når jeg kombinerer den her måde at skrive på med min egen sangskrivning. Der er noget i selve håndværket med at skrive en sang, som jeg er blevet meget fascineret af. Jeg tager faktisk til London her om lidt.”
”Hvorfor vil jeg så gerne lave musik? Jeg vil gerne lave noget, der sætter et aftryk på folk. Når folk vil have, at man spiller til deres bryllup, fordi ens sang er deres kærlighedssang, eller endda når folk decideret ikke kan lide min musik – bare det, at det rører et eller andet i nogen, er en enormt stærk følelse. Jeg tænker også, at det er derfor, jeg er startet på det her. Det er i bund og grund for mig selv. Og derfor er det også meget vigtigt at spørge sig selv en gang imellem, hvorfor man gerne vil lave musikken. Hvad er det lige, du har gang i?”
